1
ÅRS- OG BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT
2025
2
INDHOLD
VORES VIRKSOMHED ............................................................................................................................................................... 3
Direktøren har ordet................................................................................................................................................................................................................... 3
Femårsoversigt ............................................................................................................................................................................................................................. 5
Øresundsbro Konsortiet .......................................................................................................................................................................................................... 6
Højdepunkter 2025 ..................................................................................................................................................................................................................... 8
Året i tal ............................................................................................................................................................................................................................................... 8
Året med de mange trafikrekorder på broen ........................................................................................................................................................ 10
Øresundsbron fejrer 25-års jubilæum ....................................................................................................................................................................... 12
Øresundsintegrationen når nye højder ..................................................................................................................................................................... 13
Forventninger til 2026 ............................................................................................................................................................................................................. 13
Lavere gæld og lavere renteomkostninger ............................................................................................................................................................ 14
Finansielle risici ......................................................................................................................................................................................................................... 18
Forbindelsen forventes tilbagebetalt senest i 2050 ........................................................................................................................................ 19
Risikostyring og kontrol ......................................................................................................................................................................................................... 20
Politik for dataetik ..................................................................................................................................................................................................................... 22
Rammer for selskabsledelse ............................................................................................................................................................................................ 23
Bestyrelse ....................................................................................................................................................................................................................................... 26
Ledelse ............................................................................................................................................................................................................................................. 28
FINANSIEL RAPPORT .............................................................................................................................................................. 29
Resultat- og totalindkomstopgørelse ........................................................................................................................................................................ 29
Balance ............................................................................................................................................................................................................................................ 30
Egenkapitalopgørelse ........................................................................................................................................................................................................... 32
Pengestrømsopgørelse ........................................................................................................................................................................................................ 33
Noter til årsrapporten ............................................................................................................................................................................................................ 34
Ledelsespåtegning .................................................................................................................................................................................................................. 70
Den uafhængige revisors revisionspåtegning ...................................................................................................................................................... 71
Finansiel ordbog ........................................................................................................................................................................................................................ 75
BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT ................................................................................................................................................ 76
Om bæredygtighedsrapporten ..................................................................................................................................................................................... 76
Bæredygtighed i Øresundsbron .....................................................................................................................................................................................77
Klima og miljø.............................................................................................................................................................................................................................. 84
Sociale forhold ............................................................................................................................................................................................................................ 92
Ansvarlig selskabsledelse .................................................................................................................................................................................................. 101
Bilag 1: GRI-indeks ................................................................................................................................................................................................................... 104
Bilag 2: Oversigt over de væsentlige bæredygtighedsemner ............................................................................................................... 106
Ledelsespåtegning af bæredygtighedsrapporten......................................................................................................................................... 108
Revisors rapport om begrænset sikkerhedskontrol af bæredygtighedsrapporten ............................................................... 109
Bestyrelsen og direktionen for Øresundsbro Konsortiet aflægger hermed års- og bæredygtighedsrapport for
regnskabsåret 2025.
Års- og bæredygtighedsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med konsortieaftalen, International
Financial Reporting Standards, som er godkendt af EU, samt supplerende danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D). Bæredygtighedsrapporten er udarbejdet med
reference til GRI 2021. Øresundsbro Konsortiet har ingen datterselskaber.
Dette er Øresundsbro Konsortiets første kombinerede års- og bæredygtighedsrapport. Den består af tre
hoveddele: Ledelsesberetningen (Vores virksomhed), den finansielle rapport samt bæredygtighedsrapporten.
3
VORES VIRKSOMHED
Ledelsesberetning
Direktøren har ordet
Rekordernes år
Man kan kun være stolt af Øresundsbron. Den står der i Øresund som et symbol
på alt det, vi kan. At vi kan bygge broer og forbinde lande med hinanden i disse
tider, er vigtigere end nogensinde. Øresundsbron har i vores jubilæumsår 2025
gjort netop dét som aldrig før. Vi har slået rekord efter rekord. Vi har en stigning i
trafikken i alle segmenter i forhold til 2024. Vi slår døgn-, uge-, måneds- og
årsrekorder. Vi nåede om eftermiddagen nytårsaftensdag for første gang op på
mere end otte millioner vejkøretøjer på et enkelt år. Til sammenligning passerede
knap tre millioner køretøjer i vores første hele år i 2001. En rekord, som samlet også
betyder, at vi har opnået vores bedste økonomiske resultat til dato.
Jubilæumsåret har på mange måder styrket fortællingen om en voksende region
og øget integrationen. Udenrigsministrene fra Danmark og Sverige deltog i
Øresund Talks 2025 og havde en fælles vision om øget samarbejde mellem
landene. Det blev senere bekræftet i en statsministererklæring på vores 25-års
fødselsdag den 1. juli. Det var en solrig dag, hvor Øresund lå spejlblank, og vi kunne
fejre dagen med kunder og samarbejdspartnere sammen med kongeparrene
samt nordiske ministre og transportministre fra begge lande. To uger tidligere løb
40.333 løbere fra Danmark til Sverige i vores broløb arrangeret sammen med
Sparta og MAI. Det blev en festdag for de mange tusinde løbere, tilskuere og
medarbejdere. Jubilæumsåret har genereret over 1.000 artikler i både nationale
og internationale medier. Det viser sig, at mange ser mulighederne på den anden
side af sundet – stadig flere vælger at pendle til arbejde i Danmark, og mange
oplever natur- og fritidsaktiviteter i Sverige. Kastrups betydning som regionens
internationale lufthavn bidrager yderligere. Alt dette bekræftes også af vores
Øresundsindex, som vi har ladet Øresundsinstituttet udarbejde som et mål for,
hvordan vores region udvikler sig. I år med et jubilæumsindeks med 2001 som
indeks 100. I dag er indekset 234, og det er det højeste niveau, siden broen blev
indviet.
Vi har i 2025 også gennemført vores forretningsplan 2021-2025. Vores
bæredygtighedsarbejde har været en vigtig del af den. Vi har opnået det laveste
elforbrug i Øresundsbrons historie, og CO
2
-udledningen fra drift og
vedligeholdelse er reduceret. Forbindelsens solceller har produceret lidt over
2.500 MWh, hvilket svarer til ca. 48 procent af det samlede energiforbrug. Flere
fuglearter end nogensinde yngler på vores ø, Peberholm. Men en forbindelse med
4
25 års drift og rekordhøj trafik stiller øgede krav til vedligeholdelsen. Derfor har
2025 også været præget af øgede investeringer og et styrket fokus på vores
anlæg for at sikre, at forbindelsen altid er åben. Det er i den sammenhæng
særligt væsentligt, at vi i løbet af året, i samarbejde med Lunds Tekniske Højskole,
har præsenteret en model, der dokumenterer, at broen med de rette tiltag kan
være i drift frem til år 2200.
Og nu, hvor vi taler om stolthed: vi har fortsat det sociale samarbejde med Skåne
Stadsmission og Hellebro, hvor blandt andet auktionen over startpladser til
Broløbet gav dem ekstra støtte, ud over det frivillige arbejde, vores medarbejdere
har ydet i løbet af året. Med fokus på vores kunder har vi på vores digitale rejse
lanceret en ny app, hvor de kan administrere deres køretøjer, fakturaer og få
tilbud på den anden side af sundet. Og ja, selv kunderne slår rekord i antal. Vi
passerede 600.000 aftalekunder i løbet af året.
Intet af dette kunne være sket uden vores engagerede medarbejdere. Eller
brobyggere, som vi kalder os selv. En stor tak til jer.
Øresundsbron er det, der binder os sammen – mere end nogensinde i 2025.
Linus Eriksson
5
Femårsoversigt
Millioner DKK (medmindre andet er angivet)
2025
2024
2023
2022
2021
Trafik
Antal køretøjer per døgn (gennemsnit)
21.925
20.692
19.971
18.434
13.131
Antal aftalekunder 31/12 (afrundet)*
593.000
553.000
523.000
490.000
638.000
Gennemsnitspris personbiler (DKK inkl. moms)
248
249
251
244
229
Trafikvolumen på jernbane (mio. passagerer)**
15,9
15,0
13,3
11,2
5,1
Resultat
Nettoomsætning
2.480
2.378
2.303
2.095
1.616
Resultat af primær drift
1.861
1.787
1.723
1.542
1.078
Nettofinansieringsomkostninger
-125
-151
-242
-459
-202
Årets resultat før værdireguleringer
1.736
1.636
1.481
1.083
876
Værdiregulering af finansielle poster, netto
275
108
-228
1.869
292
Årets resultat
2.011
1.744
1.253
2.952
1.168
Balance
Balancesum
16.174
16.833
17.493
17.871
16.525
Vej- og jernbaneanlæg
13.725
13.884
14.055
14.225
14.397
Øvrige anlægsaktiver
195
151
102
68
62
Investering i materielle anlægsaktiver
914
191
162
122
75
Egenkapital
11.030
9.019
8.460
7.206
4.255
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
4.178
6.408
7.490
8.691
10.687
Rentebærende nettogæld (ekskl. værdiregulering)
1)
3.736
5.314
5.883
7.394
8.793
Finansielle nøgletal (beregninger se side 37)
Realrente før forandring af markedsværdi
1,5
1,5
0,3
0,8
0,3
Resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA)
i procent af nettoomsætning
87,5
87,9
87,7
87,0
83,5
Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster
(EBIT) i procent af nettoomsætning
75,0
75,1
74,8
73,6
66,8
Rentedækningsgrad
17,3
13,65
8,34
3,97
6,65
Afkastningsgrad
11,4
10,5
9,7
8,5
6,4
Afkastningsgrad vej- og jernbaneanlæg
13,2
12,6
12,0
10,7
7,3
Personale
Antal ansatte ved periodens slutning
155
156
145
139
135
Heraf kvinder
76
77
71
72
70
Heraf mænd
79
79
74
67
65
Samlet antal medlemmer i øverste ledelsesorgan
8
8
8
8
8
Andel kvinder i øverste ledelsesorgan, i procent
2)
38
25
38
38
38
Samlet antal medlemmer i øvrige ledelsesniveauer
24
24
24
22
19
Andel kvinder i øvrige ledelsesniveauer, i procent
2)
33
42
38
27
33
Sygefravær i procent
3,9
3,5
4,1
2,8
3,3
*) Fra 2022 måles kun aktive kunder
**) Kilde Trafikverket. Tal for 2024 inkluderer passagerer med rejsekort og er en prognose.
1) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og gæld optaget til anskaffelsesværdi.
Renter, som indgår i øvrige kortfristede aktiver, henholdsvis leverandørgæld og andre gældsforpligtelser, indgår ikke.
2) Bestyrelsesmedlemmer nomineres af ejerselskaberne iflg. Konsortialaftalen. Der foreligger ikke en
underrepræsentation af køn i øverste ledelsesorgan men i øvrige ledelsesniveauer.
6
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes i lige store
andele af A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S
Øresund ejes 100 procent af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes af den danske
stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro
Konsortiets forpligtelser.
Ejerforholdene og virksomhedsmålene for Øresundsbro Konsortiet er nærmere
beskrevet i den dansk-svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale,
som er indgået mellem SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge
stater.
Som ejer af den faste forbindelse over Øresund er det Øresundsbro Konsortiets
opgave at sikre en langsigtet og kommerciel sund og effektiv virksomhed med
fokus på drift og vedligeholdelse af den fysiske forbindelse samt markedsføring,
kundeservice og finansiering. Øresundsbro Konsortiet skal tilbagebetale de lån,
der finansierede opførelsen af broen, med indtægter fra den forretningsmæssige
del af virksomheden.
Vores opgave
Det er Øresundsbro Konsortiets opgave at eje og drive Øresundsforbindelsen – en
16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige, der består af en
bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Øresundsbro Konsortiet fremmer en positiv udvikling af den samlede trafik over
Øresund ved at fokusere på både vej og jernbane. Broens indtægter genereres af
øget transport og flere rejser i en voksende region – forhold, der også skaber
vækst for ejerne.
Øresundsbron er ikke skattefinansieret, men betales af dem, der bruger den.
Øresundsbron bidrager samtidig til at stimulere væksten i regionen ved at
integrere arbejds- og boligmarkedet på tværs af sundet, forkorte rejsetiden og
gøre det attraktivt for virksomheder at etablere sig.
7
Mission
Vi bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele
Øresundsregionen.
Vision
En sammenhængende og mangfoldig region, hvor alle kan færdes nemt, sikkert,
hurtigt og klimavenligt på tværs af Øresund.
Forretningsidé
Ved at drive og udvikle en fast og sikker forbindelse for vej- og togtrafik over
Øresund skaber vi social, kulturel, økonomisk og miljømæssig værdi for vores
kunder, ejere og omverdenen.
Øresundsbron og vores værdier
Øresundsbron skal være den bedste vej til oplevelser og muligheder på den
anden side af Øresund. Pendlere, erhvervsrejsende og fritidsrejsende har
ØresundPENDLER-, ØresundBUSINESS- og ØresundGO-aftaler, der giver rabatter
på turen over broen. De modtager tips og tilbud om udflugter og aktiviteter fra
vores samarbejdspartnere på begge sider af sundet.
Øresundsbro Konsortiets værdier er baseret på, at vi skal være brobyggere,
hjælpsomme og engagerede, drivende og nytænkende:
Brobyggere
Vi skaber forbindelse og forståelse på tværs af Øresund. Vi er stolte brobyggere. Vi
sætter tilgængelighed og sikkerhed først. Vi bygger gode relationer udadtil,
indadtil og fremadrettet. Vi lever, arbejder og drømmer på tværs af grænser og
kulturer. Vi er et referencepunkt for sammenhæng, udvikling og bæredygtighed
mellem vores lande.
Hjælpsomme og engagerede
Vi er 16 kilometer udstrakt service. Vi hjælper vores kunder og hinanden. Når der er
brug for os, er vi velforberedte og imødekommende. Vi er hurtige, og vores kunder
skal opleve vores energi og vilje til at hjælpe. Vi engagerer os og sætter en ære i
at gøre hinanden gode.
8
Drivende og nytænkende
Vi driver en fast forbindelse i konstant forandring. Vi er proaktive, fleksible og
løsningsorienterede. Vi er åbne over for forandringer og nysgerrige på verden
omkring os. Vi skaber gode historier ved at overgå kundernes forventninger.
Højdepunkter 2025
• ØresundGO (fritidstrafik): +6,8 procent
• ØresundPENDLER (pendlertrafik): +12,9 procent
• Lastbiler (over 9 m.): +3 procent
• Personbiler: +6,2 procent
• Antal passager med elbiler: +45 procent – andelen var 18 procent
• Gennemsnitlig trafik pr. dag: 21.925
• Årsrekord 2025: 8.003.000 passager
• Resultat før værdiregulering: 1.736 millioner DKK
• Solcelleproduktion: 2.516 MWh, hvilket svarer til ca. 48 procent af det
samlede forbrug.
Året i tal
Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdiregulering 1.736 millioner DKK –
en stigning på 100 millioner DKK i forhold til 2024.
Vejindtægterne steg til 1.861 millioner DKK i 2025. Der er tale om en stigning på 94
millioner DKK i forhold til 2024.
Jernbaneindtægterne er indeksregulerede og steg med 9 millioner DKK til 598
millioner DKK.
Driftsomkostningerne steg med 33 millioner DKK til 310 millioner DKK. Det skyldes
øget aktivitet, prisstigninger og valutakurseffekter på driftsomkostninger i SEK.
Driftsresultatet blev forbedret med 74 millioner DKK til 1.861 millioner DKK.
Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 26 millioner DKK til 125 millioner
DKK på grund af lavere gæld.
Samlet set resulterede dette i et positivt resultat for 2025 på 1.736 millioner DKK før
værdiregulering*. Der er tale om en stigning på 100 millioner DKK i forhold til 2024.
9
Værdireguleringen* består af en markedsværdieffekt på 351 millioner DKK og en
valutakurseffekt på 76 millioner DKK. Efter værdiregulering blev årets resultat et
overskud på 2.011 millioner DKK.
Den rentebærende nettogæld (ekskl. værdiregulering) faldt med 1.578 millioner
DKK til 3.736 millioner DKK.
Bestyrelsen foreslår, at årets resultat overføres til overført resultat.
Økonomiske nøgletal 2021-2025
Beløb i DKK mio.
2025
2024
2023
2022
2021
Nettoomsætning
2.480
2.378
2.303
2.095
1.616
Driftsresultat
1.861
1.787
1.723
1.542
1.078
Nettofinansieringsomkostninger
-125
-151
-242
-459
-202
Resultat før værdiregulering*
1.736
1.636
1.481
1.083
876
Værdiregulering, netto*
275
108
-227
1.869
292
Årets resultat
2.011
1.744
1.253
2.952
1.168
Rentebærende nettogæld ekskl.
værdiregulering 31/12
3.736
5.314
5.883
7.394
8.793
Rentebærende nettogæld (markedsværdi)
31/12
3.334
5.258
5.663
7.207
10.378
* Værdiregulering er en konsekvens af, at finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til
dagsværdi. Værdireguleringer fremgår af regnskabet under finansielle poster. Den del af
værdireguleringen, der kan tilskrives renteændringer, påvirker dog ikke virksomhedens evne til at
tilbagebetale gælden da gælden indfries til kurs 100.
Driftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger 2001-2025
10
Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2025
Året med de mange trafikrekorder på broen
Med 8.003.000 passager i 2025 blev der sat ny årsrekord på Øresundsbron.
Dermed blev den seneste årsrekord fra 2024 overgået med 5,7 procent.
Øresundsbrons 25-års jubilæum var præget af høj fritidstrafik, øget pendling,
rekordhøj lastbiltrafik og flere andre rekorder.
Stigende tysk, svensk og dansk fritidstrafik
Fritidstrafikken med ØresundGO-rabataftalen steg med knap 7 procent i forhold til
2024, hvoraf de svenske kunders fritidsrejser steg med 5 procent, og de danske
kunders fritidsrejser steg med 7 procent. Dermed er den danske fritidstrafik stadig
større end den svenske.
Kontanttrafikken steg med 3 procent i løbet af året, især drevet af flere tyske
fritidskunder. Den tyske trafik steg med 6 procent i 2025 i forhold til året før.
Bilpendlingen steg med 9,1 procent
Pendling i bil over Øresundsbron steg i januar-december med 9,1 procent i forhold
til samme periode sidste år.
Der bliver ikke kun foretaget flere pendlerture – der er også flere mennesker, der
pendler over broen. Der var ved udgangen af december ca. 6 procent flere aktive
pendleraftaler i forhold til samme tidspunkt året før.
Rekordmange lastbiler over broen
Med 605.900 passager for lastbiler over ni meter er den tidligere lastbilrekord fra
2022 (597.559 passager) slået. Det vil sige, at lastbiltrafikken fortsætter med at
11
vokse, og markedsandelen øges. Udviklingen skyldes primært lokal godstrafik
mellem Danmark og Sverige, mens transittrafikken til og fra Nordeuropa er faldet
en smule i 2025.
Flere passager med elbiler
Der blev i 2025 foretaget ca. 1.440.000 passager med elbiler over Øresundsbron,
sammenlignet med 990.000 elbiler i 2024, hvilket er en stigning på 45 procent.
Andelen af elbiler i perioden januar-december 2025 udgjorde ca. 18 procent af
den samlede vejtrafik.
Udvikling i vejtrafikken i 2025
Trafik pr.
dag 2025
Trafik pr.
dag 2024
Udvikling
(%)
Udvikling
(antal)
Personbiler*
19.838
18.682
6,2 %
1.156
ØresundGO
7.534
7.054
6,8 %
480
ØresundBUSINESS
2.662
2.604
2,2 %
58
ØresundPENDLER
6.006
5.503
9,1 %
503
Kontant
3.636
3.521
3,3 %
115
Godstrafik**
1.935
1.870
3,5 %
65
Lastbiler > 9 m
1.660
1.612
3,0 %
48
Varevogne 6-9 m
275
258
6,6 %
17
Busser
152
140
8,6 %
12
Total
21.925
20.692
6,0 %
1.233
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2025. Udviklingen i togtrafikken præsenteres i Øresundsindex.
* Personbiler omfatter personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter.
Markedsandel af den samlede Øresundstrafik*
Markedsandel i procent
Udvikling i procentpoint
Personbiler
87,4
0,5
Godstrafik >6 m.
65,1
2,1
Busser
85,9
1,4
Total
84,8
0,8
* Gælder i perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025, som er den seneste periode med aktuelle
data. Udvikling i forhold til oktober-september 2023/24.
12
Øresundsbron fejrer 25-års jubilæum
Øresundsbrons 25-års jubilæum i 2025 blev en fejring af alt det, der er opnået,
siden broen blev indviet i 2000 – og et kig fremad på det store og fremtidige
potentiale, broen giver mulighed for.
Øresundsbrons betydning rækker langt ud over den fysiske forbindelse mellem
Danmark og Sverige. Broen er blevet en uundværlig del af hverdagen i
Øresundsregionen. Siden Øresundsbron blev indviet, har den været en livsnerve,
der har skabt oplevelser og forbundet mennesker, kulturer og virksomheder på
tværs af Øresund.
Jubilæet blev i 2025 fejret sammen med kunder, medarbejdere,
samarbejdspartnere – og selvfølgelig offentligheden i både Danmark og Sverige.
Broløbet i 2025 var et unikt og mindeværdigt halvmaraton, der samlede løbere fra
hele verden og spredte energi mellem Danmark og Sverige – fra starten i
Øresundsparken i Tårnby, gennem Øresundstunnelen, på Peberholm, over
Øresundsbron og til målstregen i Sibbarpsfältet i Malmø. Der deltog i alt 40.333
løbere fra 118 lande, hvoraf 99,75 procent gennemførte løbet.
Over 100 beslutningstagere og repræsentanter for erhvervslivet – fra begge sider
af broen – var samlet til Øresund Talks 2025 i operahuset i København. På
konferencen så man tilbage på broens første 25 år og frem mod de næste skridt i
regionens udvikling. Med deltagelse af to udenrigsministre og intelligente input fra
erhvervslivet – med et fælles fokus på konkrete løsninger – blev der taget vigtige
skridt i retning af en endnu mere integreret og stærk Øresundsregion.
Både det danske og det svenske kongepar deltog i fejringen af 25-års jubilæet
den 1. juli. Festlighederne blev indledt med en højtidelig ceremoni på Luftkastellet
ved brofæstet i Malmø. Der blev uden for Luftkastellet afsløret en gave til
offentligheden i form af to kikkerter, der gør muligt at se nærmere på nabolandet.
De to kongepar kørte derefter i kortege over Øresundsbron og stoppede på den
kunstige ø Peberholm – 25 år efter at det svenske kongepar og det daværende
danske kongepar mødtes der i forbindelse med broens indvielsesceremoni.
Efter en kort reception sluttede dagen i Amager Strandpark. Der afslørede H.M.
Kong Carl XVI Gustaf og H.M. Kong Frederik X jubilæumsgaven på den danske
side, som også bestod af to kikkerter med udsigt over sundet og Øresundsbron.
13
Øresundsintegrationen når nye højder
Øresundsintegrationen gik ind i en ny vækstfase lige op til Øresundsbrons 25-års
jubilæum.
Integrationen i Øresundsregionen er siden broens indvielse den 1. juli 2000 samlet
set steget markant med en del udfordringer undervejs. Det fremgår af
jubilæumsudgaven af Øresundsindex, som måler integrationen baseret på ni
parametre. Øresundsbro Konsortiet finansierer og har taget initiativ til
Øresundsindex, mens analyse og dataindsamling foretages af det uafhængige
dansk-svenske videncenter Øresundsinstituttet.
Jubilæumsindekset steg til 234 i 2024 i forhold til et indeks på 100 i 2001, som er
det første år med helårsstatistik. Det er rekordhøjt og skyldes blandt andet øget
pendling, flere virksomheder og mere trafik.
Fakta: Integrationen måles på ni parametre
• Danske virksomheder i Skåne og svenske virksomheder i Østdanmark
• Godstrafik over Øresund med tog og lastbiler over Øresundsbron og med
færge mellem Helsingborg og Helsingør
• Passagerrejser over Øresund med bil, tog og færge
• Antal pendlere over Øresund med bil, tog og færge
• Antal danske studerende i Sverige og svenske studerende i Danmark
• Antal personer, der flytter over Øresund
• Antal svenskfødte personer i Østdanmark og danskfødte i Skåne
• Antal danskejede fritidshuse i Skåne
• Antal danske gæsteovernatninger i Skåne og svenske gæsteovernatninger
i Østdanmark
For yderligere oplysninger om årets aktiviteter se Bæredygtighedsrapporten.
Forventninger til 2026
Centralbankerne fortsatte som forventet normaliseringen af de pengepolitiske
renter i 2025 og forventes nu er være på eller tæt på bunden i denne rentecyklus.
Den Europæiske Centralbank (ECB) satte renten ned til 2 pct. og her forventes den
at forblive det kommende år. Den amerikanske centralbank (FED) har været
præget af større usikkerhed omkring den økonomiske situation, men har i 2.
halvår nedsat renten tre gange med i alt 0,75 pct. og der forventes endnu et par
rentesænkninger i 2026.
14
Der er et opadgående pres på de lange renter, især i Europa, hvor der forventes et
kraftigt stigende udbud af statsobligationer til finansiering af forsvar og
infrastrukturpakker (Tyskland). De 10-årige danske statsrenter forventes at ligge i
intervallet 2,5-3,5 pct. i 2026.
For 2026 forventes et resultat før værdiregulering på niveau med resultatet for
2025. Forventningerne er baseret på en valutakurs på 0,68 på SEK, og vurderingen
er et resultat før værdiregulering på 1.700-1.800 millioner DKK.
Lavere gæld og lavere renteomkostninger
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer, som er
fastsat af selskabets bestyrelse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne
er henholdsvis Finansministeriet i Danmark og Riksgälden i Sverige. Bestyrelsen
fastlægger dels en overordnet finanspolicy, dels en årlig finansstrategi, der blandt
andet regulerer det enkelte års låntagning og sætter grænser for selskabets
valuta- og renteeksponering.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at holde
finansieringsomkostningerne på det lavest mulige niveau under hensyntagen til
en acceptabel og af bestyrelsen vedtaget risiko. Konsortiet arbejder med samme
finansielle risici som andre virksomheder, men har på grund af projektets karakter
en meget lang tidshorisont. Det betyder, at finansieringsomkostninger og
finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, mens kortsigtede
resultatændringer tillægges mindre betydning.
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er normalt
garanteret solidarisk af den danske og den svenske stat. Takket være denne
garanti kan Konsortiet opnå lånevilkår på de internationale kapitalmarkeder, som
kan sammenlignes med landenes egen låntagning.
I 2013 indgav tidligere HH Ferries m.fl. en klage til EU-Kommissionen med påstand
om, at de dansk/svenske statsgarantier for Konsortiets lån m.v. er ulovlige i
henhold til EU's statsstøtteregler. I oktober 2015 afgjorde EU-Kommissionen, at
garantierne er omfattet af statsstøttereglerne, og at de er i overensstemmelse
med disse regler. Tidligere HH Ferries m.fl. indbragte dette for EU-Retten,
som traf sin afgørelse den 19. september
2018, hvilket medførte en annullering af EU-Kommissonens afgørelse fra 2015.
Selskabet har i perioden siden annulleringen afventet en ny afgørelse fra EU
Kommissionen, som jvf. nedenfor, endelig forelå i februar 2024.
15
Øresundsbrons lånebehov varierer fra år til år, især i takt med behovet for
refinansiering af tidligere optagne lån med forfald i det aktuelle år. Som følge af
ovennævnte statsstøttesag besluttede selskabets bestyrelse i efteråret 2018 så
vidt muligt at undgå statsgaranteret låntagning i perioden frem til en ny afgørelse
fra EU-Kommissionen forelå. Af samme årsag har selskabets bestyrelse siden hen
suspenderet de planlagte udbyttebetalinger for regnskabsårene 2018, 2019, 2020,
2021, 2022 og 2024 (selskabet udbetalte, som nævnt i Årsrapporten for 2018, sit
første udbytte til ejerne i foråret 2018 for regnskabsåret 2017).
Som ovenfor nævnt nåede EU-Kommissionen ikke frem til en ny afgørelse i
statsstøttesagen i 2020. Med relativt store refinansieringer i slutningen af dette år
besluttede bestyrelsen således i foråret 2020 at igangsætte en række initiativer,
der muliggjorde optagelse af ugaranteret låntagning. Det drejede sig primært om
etablering af en ny rating uden statsgaranti (selskabet har i forvejen den højest
opnåelige rating hos Standard & Poor's på AAA med ovennævnte solidariske
garanti fra den danske og den svenske stat), samt en betydelig ændring af
selskabets låneprogram (MTN-program), således at ugaranteret låntagning
fremover blev en option under dette program.
Selskabet fik herefter sidst på foråret 2020 den næsthøjest opnåelige rating hos
Standard & Poor's på AA+ uden statsgaranti, hvilket vurderes at være meget
tilfredsstillende (ratingen er senest blevet konfirmeret i maj 2025). Samtidig blev
der indhentet de nødvendige godkendelser hos selskabets ejere (de relevante
ministerier i Danmark og Sverige). Selskabet kunne herefter i oktober 2020 for
første gang i selskabets historie optage en række lån uden statsgaranti. Der blev i
alt optaget lån på SEK 5,2 mia. med løbetider på 5, 6 og 7 år, arrangeret af et
lånekonsortium bestående af Danske Bank, Nordea, SEB og Swedbank. Merrenten i
forhold til den sædvanlige garanterede låntagning, vurderes at ligge i niveauet
0,25 procent.
I 2021 var det ikke nødvendigt at optage nye lån, men primo 2022 blev et af
ovennævnte lån forhøjet med SEK 700 mio. (lånet med udløb i 2026). Dette blev
det eneste nye lån optaget af selskabet i 2022. Tilsvarende blev et andet af de
ovennævnte lån i august 2023 forhøjet med SEK 800 mio. (lånet med udløb i
2025). Dette blev det eneste nye lån optaget af selskabet i 2023 og 2024. Heller
ikke i 2025 har det været nødvendigt at optage nye lån.
Den 13. februar 2024 offentliggjorde EU-Kommissionen så sin nye afgørelse i
statsstøttesagen. Afgørelsen omhandlede to delspørgsmål, nemlig 1) de to staters
kapitalindskud og garantier samt 2) en række særlige danske skatteregler.
16
For så vidt angår 2) vurderer EU-Kommissionen, at dele af de særlige danske
skatteregler udgør ulovlig statsstøtte, og at Danmark skal tilbagesøge værdien af
denne støtte. Dette skete efterfølgende via en betaling fra A/S Øresund (der som
dansk moderselskab for Øresundsbro Konsortiet havde opnået skattefordelen) på
lige knap DKK 12,2 mio. til Transportministeriet.
For så vidt angår 1) vurderer EU-Kommissionen, at de stillede garantier udgør
statsstøtte, som blev tildelt Øresundsbro Konsortiet én gang for alle i forbindelse
med selskabets etablering i 1992, hvorfor der er tale om ”existing aid”, da klagen
kom mere end 10 år efter tildelingen. ”Existing aid” kan ikke kræves tilbagebetalt
eller anfægtes på anden måde, hvorfor EU-Kommissionen ikke går ind i en
nærmere vurdering af statsstøttens kompatibilitet i forhold til statsstøttereglerne.
Endvidere nævner EU-Kommissionen i sin afgørelse det Commitment Letter, som
de to stater afgav i forbindelse med sagens behandling og som fastslår, at
Øresundsbro Konsortiets fremtidige finansiering vil ske på markedsvilkår.
Finansiering på markedsvilkår kan enten ske via låntagning uden statslige
garantier (som det har være tilfældet siden 2018, jvf. ovenfor) eller låntagning
med statslige garantier mod betaling af en markedsmæssig præmie. Der skal
samtidig ske en afklaring af, hvordan øvrige finansielle instrumenter, herunder
derivater, skal håndteres fremover. Den endelige model forventedes fastlagt af
ejerne i løbet af 2025, men det har ikke været tilfældet, så nu er forventningen, at
det sker i 2026.
Konsortiets finansieringsomkostninger beskrives nærmere i nedenstående tabel.
Overordnet set blev renteomkostningerne reduceret med knap 20 procent i
forhold til 2024. Reduktionen i renteomkostningerne skal primært ses i lyset af den
faldende nettogæld, som følge af de udskudte udbytter, jvf. ovenfor. Nettogælden
er faldet med lige godt DKK 2 mia. i 2025.
17
Finansielle nøgletal, 2025
Mio. DKK
Årlig
forrentning i
procent
Låntagning i 2025
0
Bruttolåntagning (dagsværdi)
3.963
Nettogæld (dagsværdi)
2.878
Nettofinansieringsomkostninger
125
2,79
Værdiregulering, dagsværdieffekt, netto
-351
-7,85
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto
72
1,61
Finansieringsomkostninger totalt
-154
-3,44
Realrente 2025 (før værdiregulering)
1,50
Realrente 1994-2025 (før værdiregulering)
1,50
Note: Realrenten før værdiregulering er nettofinansieringsomkostningerne før dagsværdi- og
valutakursregulering i forhold til den rentebærende nettogæld opgjort til amortiseret kost, og korrigeret for
årsgennemsnittet for dansk forbrugerprisinflation.
Renteudviklingen 2025
18
Finansielle risici
Øresundsbro Konsortiet må kun have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet havde ved indgangen til 2025 en eksponering i SEK på knap
25 procent af nettogælden, og denne er gennem året øget til godt 40 procent –
primært fordi gælden er faldet, som følge af de udskudte udbytter. Når de
retroaktive udbytter bliver udbetalt, vil gælden stige betydeligt i selskabet og SEK-
andelen vil igen ligge i nærheden af benchmark.
Benchmark for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket
svarer til Konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal
bemærkes, at basisprisen for passage over broen som udgangspunkt fastsættes
i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen
også i DKK.
Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre
finansielle instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede
rentestrategi fremgår af note 16.
Udviklingen på de finansielle markeder i 2025 har i høj grad været præget af
geopolitiske forhold, som har givet anledning til relativt store udsving på
aktiemarkederne, hvilket i mindre udstrækning har forplantet sig til
rentemarkederne.
Ikke mindst har den nuværende amerikanske præsident i perioder givet
anledning til usikkerhed på de finansielle markeder – især da USA i foråret
fremlagde sine planer omkring told og afgifter. Efterfølgende har det dog vist sig,
at effekten af forslagene har været noget mere begrænset end frygtet.
Inflationen er efterhånden kommet under kontrol, specielt i Europa, hvor man er
meget tæt på de ønskede 2 pct. fra centralbankens side. ECB sænkede den
pengepolitiske rente til 2 pct. i 2025 og her forventes den at forblive i det
kommende år. Mere usikkerhed har der været i USA, hvor inflationen fortsat ligger
lidt til den høje side. Dette har påvirket centralbankens (FED) muligheder for at
sænke renten, da man også er fokuseret på udviklingen på arbejdsmarkedet. I 2.
halvår sænkede man dog den pengepolitiske rente med 0,75 pct. og flere
rentesænkninger kan forventes.
Der har været et opadgående pres på de lange renter i 2025 og dette forventes at
fortsætte i 2026 – ikke mindst pga. de stigende offentlige udgifter til forsvar og
sikkerhed i Europa, samt bl.a. massive tyske infrastrukturinvesteringer. Alt i alt må
19
der forventes et kraftigt stigende udbud af statsobligationer, hvilket alt andet lige
vil presse de lange renter opad.
Selskabets rentefordeling er fortsat relativt fastlåst, som følge af ovennævnte
statsstøttesag, der som nævnt ovenfor fik en ny afgørelse i starten af 2024, men
hvor den ret markante, planlagte låntagning som nævnt afventer fastlæggelse af
den fremtidige lånemodel. Den renteafdækkede del af nettogælden (fast rente
og realrente) ligger over 100 procent og selskabets samlede varighed ligger ved
årets udgang på ca. 15 år. Begge ting er som nævnt præget af den lave gæld,
som følge af udskudte udbyttebetalinger.
Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 16.
Det er fortsat Konsortiets politik kun at acceptere kreditrisici på de mest
kreditværdige modparter. Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en
betydelig forringelse af de finansielle institutioners kreditrating, hvilket også
afspejler sig i Konsortiets modpartsrisici. For at imødegå de højere kreditrisici,
dette alt andet lige vil medføre, har Konsortiet i 2009 reduceret
maksimumgrænsen for placering af overskudslikviditet markant. Konsortiet har
heller ikke i 2025 tabt penge på konkurser hos finansielle modparter.
Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende
finansielle transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om
sikkerhedsstillelse (CSA-aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen
ved swaps etc. til et absolut minimum, hvorfor Konsortiet ikke har vurderet det
nødvendigt at ændre limits på dette område.
Forbindelsen forventes tilbagebetalt senest i 2050
Øresundsbro Konsortiets gæld skal betales tilbage ved hjælp af indtægterne fra
vej- og jernbanetrafikken. Som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i
de langsigtede rentabilitetsberegninger anvender selskabet Finansministeriets
senest opdaterede renteprognose.
Som nævnt ovenfor besluttede ejerne i 1. halvår 2018 den nye udbyttepolitik,
hvorefter det primære fokus blev maksimal nedbringelse af gælden i
ejerselskaberne A/S Øresund og SVEDAB AB. Gælden i Konsortiet beregnedes
herefter at være tilbagebetalt i 2050.
De vigtigste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling
samt realrenten, men rentabiliteten er efterhånden blevet ganske robust over for
udsving i realrenten. En følsomhedsanalyse af tilbagebetalingstiden ved
20
forskellige renteniveauer viser, at tilbagebetalingstiden på højst 50 år fortsat
gælder, selvom realrenten svinger med +/- 0,5 procent.
Som nævnt blev udbyttet for regnskabsårene 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2024
udskudt som følge af statsstøttesagen, hvorimod selskabet i 2024 var i stand til at
udbetale (et delvist) udbytte for regnskabsåret 2023, uden at skulle finansiere
dette via ny låntagning.
Risikostyring og kontrol
Øresundsbro Konsortiets primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse
over Øresund, herunder at opretholde en høj tilgængelighed og et højt
sikkerhedsniveau på forbindelsen samt at sikre tilbagebetalingen af de lån, der
optaget for at anlægge Øresundsbron, inden for en rimelig tidshorisont.
I 2021 fastlagde Konsortiet en ny forretningsplan for perioden 2021-25. I
forretningsplanen identificeres 4 fokusområder: Integration og tilvækst i regionen,
en sikker, tilgængelig og bæredygtig bro til næste generation, enestående
kundeoplevelse og forretningsmæssig sund virksomhed. Indenfor hvert
fokusområde, blev der fastlagt et antal overordnede mål for Konsortiets
virksomhed.
Der findes en række risici, der kan påvirke opfyldelsen af disse mål. Nogle af disse
kan styres/reduceres af Konsortiet, mens andre er udefrakommende
begivenheder, som Konsortiet ikke har indflydelse på.
I 2010 implementerede Øresundsbro Konsortiet en helhedsorienteret risikoanalyse
med identifikation og prioritering af Konsortiets risici. Et af elementerne i
risikostrategien er, at bestyrelsen en gang årligt forelægges en rapport, der
beskriver selskabets væsentligste risici i forhold til de overordnede mål samt
konkrete forslag til håndtering af disse. Risikorapporten blev første gang
udarbejdet i 2010 og er siden blevet opdateret hvert år, senest i 2025.
De største risici i forhold til Konsortiets overordnede mål er koblet til vejtrafikken og
indtægterne herfra. Disse påvirkes af en lang række forhold, som Konsortiet ikke
eller kun i ringe grad kan påvirke – for eksempel konjunkturer, integrationen i
Øresundsregionen samt investeringer i anden infrastruktur. Vejtrafik og indtægter
påvirkes desuden af Konsortiets egne beslutninger om for eksempel
produktudbud og priser.
Coronapandemien er et godt eksempel på et eksogent chok, som konsortiet kun
har haft ringe indflydelse på. Indrejserestriktioner m.v. skønnes således at have
kostet virksomheden indtægter svarende til mere end en halv milliard DKK i årene
21
2020-2022. Som nævnt ovenfor er virksomhedens økonomi imidlertid solid, og
tilbagebetalingsperioden forventes ikke at blive forlænget af denne grund.
Øresundsbro Konsortiets ledelse og bestyrelse følger og analyserer løbende
risikoen omkring vejindtægter. Desuden vurderes udviklingen i vejindtægterne
grundigt i forbindelse med den årlige fastsættelse af priser. For så vidt angår den
langsigtede trafikprognose arbejder Konsortiet med en fremskrivningsmodel, hvor
trafikken prognosticeres ud fra forventninger til befolkningsudviklingen og
makroøkonomiske data.
Note 17 beskriver beregningerne af tilbagebetalingstiden for gælden, herunder
følsomheden i beregningerne. Ud over vejindtægterne spiller
finansieringsomkostningerne en betydelig rolle for selskabets økonomi.
Såfremt den kommende afgørelse fra EU-Kommissionen i statsstøttesagen
ændrer på selskabets mulighed for at optage statsgaranteret låntagning, kan
dette få indflydelse på tilbagebetalingstiden for gælden. Selskabets finansielle
risici styres og overvåges løbende; se side 17 og note 16.
Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger er
også behæftet med nogen usikkerhed. Konsortiet arbejder proaktivt og
systematisk på at reducere disse usikkerhedsfaktorer, og det vurderes ikke, at de
kan udløse større negative effekter på tilbagebetalingstiden. Vurderingen
understøttes af en ekstern analyse, der blev gennemført i 2008.
Den alvorligste risiko for broens tilgængelighed er en længerevarende lukning
som følge af påsejling af broen, terrorhandlinger eller lignende. Sandsynligheden
for en sådan hændelse er meget lille, men de potentielle konsekvenser er til
gengæld omfattende. En længerevarende afbrydelse af både vej- og togtrafikken
vil for eksempel betyde, at cirka 20.000 mennesker dagligt får vanskeligheder ved
at komme til og fra arbejde. Øresundsbro Konsortiets direkte økonomiske tab ved
sådanne hændelser er dog forsikringsdækket, inklusive driftstab i op til to år.
Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsens vej og jernbane
skal være høj og sammenlignelig med tilsvarende anlæg på land i Danmark og
Sverige. Den målsætning er indtil videre opfyldt, og det aktive arbejde med
sikkerheden fortsætter. Arbejdet understøttes af omfattende statistiske analyser,
såkaldte Operational Risk Analysis (ORA), der opdateres med jævne mellemrum,
blandt andet på basis af erfaringerne fra den løbende drift af forbindelsen. En
større ulykke på vej- eller jernbaneforbindelsen kan naturligvis ikke udelukkes, og
konsekvenserne af en sådan er svære at vurdere (se ovenfor).
22
Øresundsbro Konsortiet opretholder i samarbejde med de relevante myndigheder
i Danmark og Sverige et omfattende beredskab, herunder et internt
kriseberedskab, til at håndtere ulykker på forbindelsen. Beredskaberne testes
jævnligt ved hjælp af øvelser, der lever op til de krav som stilles af myndigheder
og EU. Hvert fjerde år gennemføres større øvelser, der omfatter både vej og
jernbane. En sådan øvelse gennemførtes i foråret 2022, hvor scenariet var en
ulykke i tunnellen.
Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et
antal risici forbundet med den almindelige drift af den faste forbindelse. Her kan
nævnes risikoen for nedbrud af eller uretmæssig indtrængen i it-systemer eller
andre tekniske systemer samt forsinkelser og arbejdsmiljø etc. Øget slitage på
jernbaneanlægget medfører en øget risiko for driftsforstyrrelser i
jernbanetrafikken, hvilket kan føre til behov for øgede investeringer i, samt
vedligeholdelse af, jernbanen. Disse risici håndteres i den daglige ledelse og i
linjeorganisationen.
23
Rammer for selskabsledelse
Bestyrelsens ansvar og beføjelser
Bestyrelsen har de samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer
bestyrelsen i et aktieselskab. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede
ledelse af Øresundsbro Konsortiet og træffer beslutninger om spørgsmål af større
strategisk og økonomisk betydning. Bestyrelsen godkender desuden større
investeringer, væsentlige ændringer i Konsortiets organisation og centrale
politikker og godkender budget og årsregnskab. Bestyrelsen udpeger den
administrerende direktør og fastsætter ansættelsesvilkårene for den
administrerende direktør og ledende medarbejdere i øvrigt. Disse principper er
beskrevet i note 20.
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsens forretningsorden omhandler bestyrelsens ansvar og beføjelser,
instruktioner vedrørende bestyrelsesmøder samt arbejdsfordelingen mellem
bestyrelsesformanden, de øvrige bestyrelsesmedlemmer og den administrerende
direktør.
Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året, hvoraf ét møde skal dreje sig om
langsigtet strategi. Der kan efter behov afholdes ekstraordinære møder om
særlige emner. Konsortiets revisorer deltager i mindst ét bestyrelsesmøde om
året. Bestyrelsen har i 2025 haft fire møder ud over det konstituerende møde.
Derudover blev der afholdt tre korte møder i forbindelse med offentliggørelse af
kvartalsresultater.
24
Bestyrelsen evaluerer løbende bestyrelsens og den administrerende direktørs
arbejde med det formål at udvikle bestyrelsens arbejdsmetoder og effektivitet.
Direktion
Bestyrelsen har uddelegeret ansvaret for den daglige ledelse til den
administrerende direktør i henhold til en særligt udarbejdet forretningsorden. Den
administrerende direktør deltager i bestyrelsesmøderne.
Valg af bestyrelse
Konsortiets to ejerselskaber udpeger hver fire medlemmer til Konsortiets
bestyrelse. Ejerselskaberne nominerer hvert andet år skiftevis bestyrelsens
formand og næstformand. Bestyrelsen udpeger blandt sine medlemmer en
formand og en næstformand for et år ad gangen. Ingen af
bestyrelsesmedlemmerne indgår i selskabets daglige ledelse.
Bestyrelsesudvalg
Hele bestyrelsen har i 2025 udgjort Øresundsbro Konsortiets revisionsudvalg, der
holder separate møder i forbindelse med de ordinære bestyrelsesmøder.
Bestyrelsens næstformand er formand for revisionsudvalget. Konsortiet har
etableret et vederlagsudvalg som består af bestyrelsens formand og
næstformand.
Risikostyring, intern styring og kontrol af regnskabsaflæggelse
Konsortiets risikostyring, interne styring og kontrol i forbindelse med
regnskabsaflæggelse og finansiel rapportering har til formål at minimere risikoen
for væsentlige fejl og bedrageri. Det interne kontrolsystem omfatter klart
definerede roller og ansvarsområder (funktionsadskillelse), rapporteringskrav og
procedurer til attestation og godkendelse. Den interne kontrol gennemgås af
revisorerne og af bestyrelsen via revisionsudvalget.
Budgetopfølgning finder sted kvartalsvis og godkendes af bestyrelsen.
Bestyrelsen godkender også Konsortiets delårsrapporter. Konsortiet overholder de
danske krav og offentliggør ikke komplette kvartalsrapporter hvert kvartal, men
offentliggør resultatet i en pressemeddelelse.
Revision
Konsortiets regnskaber og interne kontrol revideres af de revisorer, som er valgte
revisorer i de respektive ejerselskaber. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til
bestyrelsen mindst én gang om året. Rapporten præsenteres på et
bestyrelsesmøde og underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer. Revisorerne
25
deltager i mindst ét bestyrelsesmøde om året. Honorar til revisorerne udbetales
efter regning.
Vederlag til ledende medarbejdere
De overordnede principper er, at vederlag til ledende medarbejdere skal være
konkurrencedygtige, men ikke lønførende. Der er ingen særlige pensionsordninger
eller forsikringer, og der er heller ikke nogen incitamentsbaseret aflønning af
ledende medarbejdere i Konsortiet.
26
Bestyrelse
Lars Ljungälv
Bestyrelsesformand siden 24. april 2025, medlem af bestyrelsen siden april 2024
Administrerende direktør i Bergendahl & Son AB
Bestyrelsesformand i datterselskab under Bergendahl & son AB
Bestyrelsesmedlem i Annehem Fastigheter AB, Bergendahl & Son AB, Byggmax AB,
IKANO Bank AB, Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, Viva Wine Group AB
og Malmö FF.
f. 1969
Jørn Tolstrup Rohde
Næstformand siden 2024 (tidligere bestyrelsesformand), medlem af bestyrelsen
siden 2017
Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Marius Pedersen Holding A/S.
Bestyrelsesmedlem i 3C Retail A/S.
f. 1961
Anna Belfrage
Medlem af bestyrelsen siden 24. april 2025
Bestyrelsesformand i Cint Group AB (publ) og Note AB (publ)
Bestyrelsesmedlem i Deep Ocean Group AS, Elopak ASA (publ), Mycronic AB (publ)
og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB.
f. 1962
Lars Erik Fredriksson
Medlem af bestyrelsen siden 2019
Administrerende direktør i Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB,
administrerende direktør i Arlandabanan Infrastructure AB.
Bestyrelsesmedlem i Lefrut AB.
f. 1964
Mikkel Hemmingsen
Medlem af bestyrelsen siden 2017
Administrerende direktør i Sund & Bælt Holding A/S
Bestyrelsesformand i A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern
A/S, BroBizz A/S, BroBizz Operatør A/S og Sund & Bælt Partner A/S og CEI HoldCo
ApS.
Bestyrelsesmedlem i DGI Byen
f. 1970
27
Karen Hækkerup
Medlem af bestyrelsen siden 2024
Bestyrelsesformand i Nordic Safe Cities
Bestyrelsesmedlem i Danish Agro a.m.b.a, CEVEA og Sund & Bælt Holding A/S.
f. 1974
Claus Jensen
Medlem af bestyrelsen siden 2014
Forbundsformand i Dansk Metal.
Bestyrelsesformand i AlsFynForbindelsen, CO-industri, Industrianställda i Norden
(IN) og Sydporten P/S.
Næstformand i AL Sydbank, Eksekutiv og styrekomiteen Industri ALL-European
Trade Union og DTM 4.0 – Bygnings og udviklingsfonden.
Bestyrelsesmedlem i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget i Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), A/S A-Pressen, Industriens PensionService A/S,
IndustriPension Holding A/S, Industriens Pensionsforsikring A/S, Odense Havn A/S
og Sund & Bælt Holding A/S.
f. 1964
Bo Lundgren
Bestyrelsesformand indtil 24. april 2025 (tidligere næstformand), medlem af
bestyrelsen indtil 24. april 2025
Bestyrelsesformand i Lundgren & Hagren AB og Sparbankernas ägareförening.
f. 1947
Ulrika Hallengren
Medlem af bestyrelsen siden 2020
Administrerende direktør i Wihlborgs Fastigheter AB.
Bestyrelsesformand i Fastighets AB ML4 og Wihlborgs A/S.
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, Börssällskapet,
EPRA, Ideon AB, Medeon AB, Sydsvenska industri- och handelskammaren og
datterselskab under Wihlborgs Fastigheter AB.
f. 1970
28
Ledelse
Linus Eriksson
Administrerende direktør
Bestyrelsesformand i nonprofitorganisationen Help for children Malmö
Bestyrelsesmedlem i Anton i Skåne AB, Solberga Utveckling AB, Øresundsinstituttet
og Y-event AB
f. 1974
Jeanette Birkholm
Anlægsdirektør fra 1. august
f. 1983
Bengt Hergart
Chef for Digitalisering og IT
Anlægsdirektør indtil 16. marts
Bestyrelsesformand i Sustainability Circle
f. 1965
Johan Nord
Konstitueret anlægsdirektør 17. marts til 31. juli
f. 1973
Göran Olofsson
Leverancedirektør
f. 1966
Heléne Rosdahl
PA for adm. direktør og ansvarlig for intern information
f. 1966
Bodil Rosengren
Økonomidirektør
f. 1965
Berit Vestergaard
Salgs- og marketingdirektør
Bestyrelsesmedlem i Unitas Rejser
f. 1973
29
FINANSIEL RAPPORT
Resultat- og totalindkomstopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
2025
2024
2025
2024
Indtægter
4
Driftsindtægter
Indtægter i alt
Omkostninger
5,6
Andre driftsomkostninger
-190,6
-168,1
-276,0
-258,8
7
Personaleomkostninger
-119,2
-108,3
-172,6
-166,7
9,10
Øvrige driftsomkostninger
-1,2
-10,3
-1,7
-15,9
8
Afskrivninger immaterielle rettigheder
-1,1
-1,6
9
Afskrivninger, vej- og baneanlæg
-274,5
-282,4
-397,6
-434,8
10
Afskrivninger, andre materielle anlæg
-32,5
-21,4
-47,1
-32,9
Omkostninger i alt
-618,9
-590,5
-896,6
-909,1
Resultat af primær drift
Finansielle poster
11
Finansielle indtægter
11
Finansielle omkostninger
-125,5
-153,4
-181,7
-236,2
11
Værdireguleringer, netto
Finansielle poster, i alt
-43,3
-66,6
Årets resultat
Virksomheden har ingen anden totalindkomst i
indeværende regnskabsår eller sammenligningsåret.
Årets resultat- og totalindkomst fordeles således
Resultatet foreslås:
Udbetalt til ejere
Overføres til overført resultat
I alt
30
Balance
Per 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
Aktiver
2025
2024
2025
2024
Langfristede aktiver
Immaterielle anlægsaktiver
8
Immaterielle rettigheder
Materielle anlægsaktiver
9
Vej- og baneanlæg
10
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver i alt
Tilgodehavender
13,16
Derivater, aktiver
14,16
Obligationer
Tilgodehavender i alt
Langfristede aktiver i alt
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
12
Tilgodehavender
13,16
Derivater, aktiver
Tilgodehavender i alt
14,16
Obligationer
14,16
Likvide beholdninger
Kortfristede aktiver i alt
Aktiver i alt
31
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
Passiver
2025
2024
2025
2024
Egenkapital
15
Konsortiekapital
Foreslået udbytte
Overført resultat
Egenkapital i alt
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
16
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
13,16
Derivater, passiver
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kortfristede gældsforpligtelser
16
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
19
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
13,16
Derivater, passiver
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser i alt
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt
23
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
24
Nærtstående parter
1-3,17
Noter uden henvisning
18,20
Noter uden henvisning
25-26
Noter uden henvisning
32
Egenkapitalopgørelse
(DKK/SEK mio.)
Note
DKK
SEK
Konsortie-
kapital
Overført
resultat
Egen-
kapital
i alt
Konsortie-
kapital
Overført
resultat
Egen-
kapital
i alt
Saldo pr. 1. januar 2024
Årets resultat
Anden totalindkomst
Totalindkomst i alt
Udbetalt udbytte
-1.185,0
-1.185,0
-1.824,5
-1.824,5
Kursregulering primo
15
Saldo pr. 31. dec. 2024
Saldo pr. 1. januar 2025
Årets resultat
Anden totalindkomst
Totalindkomst i alt
Udbetalt udbytte
Kursregulering primo
-4,6
-818,2
-822,9
-
2.010,9
2.010,9
-4,6
2.094,7
2.089,9
15
Saldo pr. 31. dec. 2025
33
Pengestrømsopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
2025
2024
2025
2024
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster
Reguleringer
9,10
Afskrivninger
Andre driftsposter, netto
Pengestrøm fra primær drift før ændring i
driftskapitalen
21
Ændring i driftskapital
-34,5
-50,0
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9,10
Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver
-194,5
-191,5
-281,7
-294,8
Salg af materielle anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
-194,5
-191,5
-281,7
-294,8
Sum før pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse
6
Nedbringelse af krediter
Nedbringelse af gældsforpligtelser
-2.736,2
-1.512,1
-3.963,2
-2.328,1
Udbetalt udbytte
-1.185,0
-1.824,5
Renteindtægter, modtaget
Renteomkostninger, betalt
-155,3
-229,9
-224,9
-354,0
22
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
-2.843,9
-2.417,3
-4.119,2
-3.721,8
Årets ændring i likvide beholdninger
-902,0
-494,0
-1.306,6
-760,9
Likvide beholdninger, primo
Kursregulering, netto
Kursregulering SEK, primo
-179,4
14
Likvide beholdninger, ultimo*
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i 'Resultat før finansielle poster', for at give et mere retvisende billede.
* Ultimo 2025 havde konsortiet uudnyttede kreditfaciliteter på 750 mio. (Ultimo 2024: 750 mio.).
34
Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)
Note 1.
Anvendt regnskabspraksis
GENERELT
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet I/S for 2025 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, IFRS ® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D). Øresundsbro
Konsortiet har ingen datterselskaber.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i
henhold til årsregnskabsloven.
Nye standarder
Konsortiet har med virkning fra 1. januar 2025 implementeret følgende ændrede standarder og
fortolkningsbidrag.
IAS 21 Effekterna av ändrade valutakurser, om en valuta inte är växlingsbar. Der er ingen effekt for
Konsortiet af disse ændringer.
Visse nye standarder og ændringer til standarder, der er blevet offentliggjort, træder i kraft for
regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere, og er ikke blevet anvendt tidligt på
tidspunktet for udarbejdelsen af denne finansielle rapport.
IFRS 18 erstatter IAS 1 Præsentation af finansielle rapporter fra regnskabsåret 2027. Ledelsen
vurderer i øjeblikket de præcise implikationer af at anvende den nye standard på årsrapporten. En
foreløbig overbliksvurdering har vist, at selvom anvendelsen af IFRS 18 ikke vil have nogen effekt på
nettoresultatet, forventes grupperingen af indtægter og udgifter i resultatopgørelsen i de nye
kategorier at påvirke, hvordan driftsresultatet opgøres og rapporteres.
Övriga publicerade ändrade standarder och tolkningar som har antagits av IASB och godkänts av EU,
och som träder i kraft senare, bedöms inte vara relevanta för Konsortiet.
Øvrig regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2024.
Væsentlige regnskabsmæssige valg i anvendt regnskabspraksis
Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS 9. Det betyder, at samtlige
finansielle balancer lån, likvide beholdninger og derivater måles til dagsværdi, og at ændringer i
dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide beholdninger klassificeres til
dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til
dagsværdi jf. IFRS 9.
Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den tilsigtede
eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle
instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der i styringen af
den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem for eksempel lån og derivater, men alene
fokuseres på den samlede eksponering. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de
35
økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier,
medmindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen for valget.
Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne tilladte
målingsprincipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle medfører
uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om
eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til
finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat i
behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske
risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling. Lån
uden tilknyttede derivater måles også til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IFRS 9, der
indregner lån til amortiseret kostpris, og det giver anledning til udsving i årets resultat som følge af
værdireguleringer.
Alle regnskabstal oplyses supplerende i SEK
Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK. Alle
regnskabstal er endvidere oplyst i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 69,04 per 31.
december 2025 (64,95 per 31. december 2024). Oplysningerne i SEK er kun supplerende oplysninger
og er ikke i overensstemmelse med valutaomregning iflg. IFRS.
Væsentlig regnskabspraksis
Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter
kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
For ØresundGO betales en årsafgift, hvor kunden får en nedsat pris i 12 måneder. Ud over rabatten
får kunden også en række tilbud fra partnere til Konsortiet. Indtægter fra årsafgifter indregnes
derfor i den periode, hvor kunden har ret til den nedsatte pris, iflg. IFRS 15. Betaling af årsafgift sker
forud. Konsortiet hensætter en kontraktgæld (forudbetalt indtægt) i balancen for den resterende del
af kundens aftaleperiode.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Nedskrivningstest af anlægsaktiver
Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab som følge af værdiforringelse, når der er tegn
på, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse
indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi.
Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow ifølge en
diskonteringsfaktor før skat som afspejler et risikojusteret afkastkrav på markedsmæssige vilkår.
Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver,
der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder).
Se videre note 18.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
36
Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Forskel
i dagsværdien mellem balancetidspunkterne indregnes som værdireguleringer i resultatet under
finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som
aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.
Beholdning af obligationer anvendes til sikkerhedsstillelse til finansielle modparter og varierer med
aktuel eksponering. Beholdning af obligationer indregnes til amortiseret kostpris.
Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Tilgodehavender fra salg, tilgodehavender tilknyttede virksomheder, forudbetalte omkostninger og
andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Leverandørgæld, gæld virksomhedsdeltagere, forudbetalte omkostninger og anden gæld måles til
amortiseret kostpris.
Lån indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Alle lån bliver på
indregningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til dagsværdi via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til
dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i
dagsværdi mellem balancetidspunkterne.
Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte og
forventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der ikke foreligger
børskurser på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges
med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro
Konsortiet som låntager.
Realrentelån består af en realrente plus et tillæg for inflationsopskrivningen. Den forventede
inflation indgår i fastlæggelsen af dagsværdien på realrentelån og bestemmes ud fra
st inflationsbetaling
udveksles mod den realiserede inflation, som er ukendt på indgåelsestidpunktet. Dansk
HICPxT som referenceindeks. Diskonteringen følger af de almindelige omtalte principper.
Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i
sammenhæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på lånet
fastlægges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori
volatilitet på referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres til
kostprisen. Positive og negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og
Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater
foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter samlet.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen under
henholdsvis aktiver eller passiver.
37
Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på
de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater er OTC
derivater indgået med finansielle modparter, og der foreligger ikke børskurser på sådanne finansielle
instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner,
kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter.
Diskonteringsrenten fastlægges på samme måde som lån, det vil sige med baggrund i aktuelle
markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
Inflationsswaps indeholder ligesom realrentelån et tillæg for inflationsopskrivningen. Den
forventede inflation indgår i fastlæggelsen af dagsværdien på inflationsswaps og bestemmes ud fra
hvor en fast inflationsbetaling
udveksles mod den realiserede inflation, som er ukendt på indgåelsestidpunktet. Dansk
HICPxT som referenceindeks. Diskonteringen følger af de almindelige omtalte principper.
På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner,
rentegarantier og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte
værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende referencerenter
og valutaer indgår. Sammensatte derivater fastsættes med en samlet dagsværdi, som består af
summen af de delelementer af finansielle instrumenter, som det sammensatte derivat består af.
Ifølge IFRS 13 skal finansielle aktiver og forpligtigelser indregnet til dagsværdi henføres til et 3-delt
hierarki for værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet indeholder aktiver og
forpligtigelser indregnet med likvide og tilgængelige børskurser, dernæst niveau 2 med
værdiansættelse af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede markedspriser som input
til anerkendte værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og endelig niveau 3 med aktiver og
forpligtigelser i balancen, der ikke er baseret på observerbare markedsdata, og som derfor kræver
særlig omtale.
Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til gænge
og anerkendte værdiansættelsesmetoder, og derfor optræder aktiver og forpligtigelser, bortset fra
obligationsbeholdningen, i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 13. Obligationsbeholdningen
består af tyske statsobligationer, som indregnes til amortiseret kost. Der har ikke i regnskabsåret
været overførsler mellem niveauerne.
Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og udgifter, inflationsopskrivning på
realrenteinstrumenter, kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt
valutakursomregning af transaktioner i fremmed valuta.
Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i
finansielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og udgifter samt
inflationsopskrivning på realrenteinstrumenter henføres til finansielle indtægter og omkostninger,
mens kursgevinster og tab inklusive valutakursomregning indgår i værdireguleringen.
38
Skatteforhold
Øresundsbro Konsortiet er ikke et selvstendigt skattesubjekt og dermed sker beskatning hos
henholdsvis A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB.
Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.
Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og
lokaleomkostninger.
Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og bestyrelse.
De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,
kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.
Leasing
Leasingaftaler med en leasingperiode på mindst 12 måneder indregnes som et brugsretsaktiv i
balancen. Leasingforpligtelsen indregnes i balancen som hhv. langfristet og kortfristet gæld. De
leasingkontrakter der findes med en leasingperiode på mindst 12 måneder vedrører kontorlejemål
og leasing af biler.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris.
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:
• Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
• Andre direkte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
• Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Udskiftninger/forbedringer (der opfylder kravene på aktivering) vedrørende det samlede anlæg i
Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder
omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og
anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For vejforbindelsen
samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med
ensartede levetider:
Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumlevetid
på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.
• Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 10-25 år.
• Banetekniske installationer afskrives over 10-25 år.
• Koblingsstationer afskrives over 20 år.
• Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 3-10 år.
39
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år.
Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid.
Driftsmidler og inventar afskrives over 3-7 år.
Administrative it-systemer afskrives over 0-5 år.
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.
Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i
forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes
virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Pensionsforpligtelser
Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For
danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en
pensionsordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge IAS 19.
Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at indregne
denne pension som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret i
overensstemmelse med IAS 19 p. 34. Se videre note 7.
Valutaforhold (drift og finansiering)
Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For Øresundsbro
Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I forbindelse med
regnskabsaflæggelse oplyses også beløb i SEK (med undtagelse af visse finansielle noter) med
udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Oplysningerne i SEK er kun supplerende oplysninger og
omregningen til SEK sker ved at anvende ultimokursen på SEK, hvilket ikke er i overensstemmelse
med IFRS.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter
transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og
kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller
omkostninger.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens
valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets
eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.
Segmentoplysninger
Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter, udgifter,
aktiver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden udgøres af ét
segment. Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét samlet segment.
40
Nøgletal
De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:
EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af
driftsindtægter
EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af
driftsindtægter
Rentedækningsgrad: Resultat før afskrivninger og finansielle poster plus renteindtægter i
procent af finansielle omkostninger
Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
balancesum
Afkastningsgrad Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
vej- og jernbaneanlæg: bogført værdi på vej- og baneanlæg
Note 2.
Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn og væsentlige skønsmæssige usikkerheder og
forudsætninger
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over,
hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på
balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved opgørelsen af
af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og
forpligtelser.
Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes hovedbestanddele
og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har
ingen betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og
forpligtelser sker et skøn over forventet fremtidig inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning
af tilbagebetalingstid for gælden er indlagt væsentlige skøn, se note 17, finansiel risikostyring og
note 18, rentabilitet.
Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har Konsortiet estimeret
følgende væsentlige parametre, der indgår i beregningerne:
Tilbagebetalingstid
Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger
Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter (afledte finansielle instrumenter og
obligationslån) er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet,
volatiliteter på referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i
betalingsstrømmene, samt skøn for den fremtidige inflationsudvikling for realrentelån og swaps.
Ved opgørelsen af dagsværdier hvori der indgår variable renter i værdiansættelsen, er
beregningerne baseret på eksisterende rente reference indeks pr. 31. december 2023 uanset at
disse forventes at bliver ændret eller erstattet med nye reference indeks før udløbet af de
41
underliggende finansielle instrumenter. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op på
handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle prisindikationer.
Særlige risici er omtalt i ledelsesberetningen og note 17 til regnskabet.
Note 3.
Segmentoplysninger
Nedenfor er angivet de oplysninger som også skal oplyses selvom der kun er et segment jf. note 1,
Anvendt regnskabspraksis.
Omsætningen fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af anlægget,
samt omsætning fra salg af forudbetalte ture, mens omsætningen fra jernbaneforbindelserne
omfatter vederlag fra Banedanmark og Trafikverket. Henholdsvis Banedanmark og Trafikverket er
herunder med til at genere mere end 10 % af selskabets samlede nettoomsætning. For omsætning
Banedanmark og Trafikverket henvises til note 24.
Omsætningen i Øresundsbro Konsortiet genereres primært ved betalingsanlægget, der er placeret i
Sverige.
Øresundsbro Konsortiet er udover vederlaget fra Banedanmark/Trafikverket ikke afhængig af
enkelte større kunder, og har herunder ikke transaktioner med øvrige enkelte kunder der beløber sig
til 10 % af selskabets nettoomsætning eller derover.
Øvrige indtægter indeholder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I
øvrige indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles
omkostninger.
Note 4.
Driftsindtægter
Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af
anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbaneforbindelserne
omfatter vederlag fra Banedanmark/Trafikverket for benyttelse af jernbaneanlægget.
For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets bestyrelse.
For Trafikverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets størrelse fastsat i
regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige og Hovedaftale om Forvaltning af
Jernbane på Øresundsforbindelsen fra 2000.
Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens
aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.
DKK 2025
DKK 2024
SEK 2025
SEK 2024
Indtægter, vejanlæg
1.861,6
1.766,7
2.696,4
2.720,0
Indtægter, baneanlæg
598,2
589,1
866,4
907,1
Øvrige indtægter
20,8
22,1
30,1
34,0
2.480,6
2.377,9
3.592,9
3.661,1
42
Der oplyses ikke om forpligtelser, der har en oprindelig forventet løbetid på max. et år, pr 31.
december 2025 eller 31. december 2024, hvilket er tilladt iflg. IFRS 15.
Note 5.
Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale og
kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af
tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it- og lokaleomkost-
ninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.
Revisionshonorar 2025 specificeres således:
Beløb i TDKK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
491
0
0
0
491
Deloitte, Danmark
230
552
0
0
782
721
552
0
0
1.273
Beløb i TSEK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
711
0
0
0
711
Deloitte, Danmark
333
800
0
0
1.133
1.044
800
0
0
1.844
Honorarer for ikke-revisionsydelser leveret af KPMG Sverige og Deloitte Danmark til Øresundsbro
Konsortiet udgør i alt 552 TDKK/800 TSEK og består af erklæringer om Konsortiet finansforvaltning
og EMTN-programmet, XBRL-indberetninger af del- og årsrapporter, separat revision af pro forma
regnskab udstedervirksomhed samt generel regnskabsrådgivning.
Revisionshonorar 2024 specificeres således:
Beløb i TDKK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
591
30
0
0
621
Deloitte, Danmark
205
83
0
0
288
796
113
0
0
909
Beløb i TSEK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
910
46
0
0
956
Deloitte, Danmark
316
128
0
0
444
1.226
174
0
0
1.400
Honorarer for ikke-revisionsydelser leveret af KPMG Sverige og Deloitte Danmark til Øresundsbro
Konsortiet udgør i alt 113 TDKK/174 TSEK og består af erklæringer om Konsortiet finansforvaltning
og EMTN-programmet, XBRL-indberetninger af del- og årsrapporter, samt generel
regnskabsrådgivning.
43
Note 6.
Leasing
Aktiver med brugsret
Konsortiet lejer nye kontorlokaler fra 2023. Kontrakten kan opsiges med 6 måneders varsel. Fra
Udlejers side kan lejemålet tidligst opsiges med forudgående kontraktmæssigt varsel til ophør den
30. april 2033.
Fra Lejers side kan lejemålet tidligst opsiges med forudgående kontraktmæssigt
varsel til ophør den 30.april 2028.
Beløb i TDKK/TSEK
I balance indgår følgende
DKK 2025
DKK 2024
SEK 2025
SEK 2024
Anskaffelsessummer
Saldo per 1. januar
10.020
10.020
15.427
14.917
Kursregulering, primosaldo
-
-
-914
510
Årets tilgang
0
0
0
0
Saldo per 31. december
10.020
10.020
14.513
15.427
Afskrivninger
Saldo per 1. januar
-1.513
-668
-2.329
-994
Kursregulering, primosaldo
-
-
138
-34
Årets afskrivninger
-1.021
-1.021
-1.479
-1.572
Omklassificeringer
-
176
-
271
Saldo per 31. december
-2.534
-1.513
-3.670
-2.329
Bogført værdi pr. 31. december
7.486
8.507
10.843
13.098
Gæld
Langfristet gæld
7.283
8.168
10.549
12.576
Kortfristet del af langfristet gæld
885
823
1 282
1.225
Saldo per 31. december
8.168
8.991
11.831
13.801
I resultatopgørelsen indgår følgende
Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v.
-1.021
-1.021
-1.479
-1.572
Finansielle udgifter
-335
-366
-485
-564
I alt
-1.356
-1.387
-1.964
-2.136
Cashflow
Lejekontrakt
-1.151
-1.106
-1.667
-1.703
Note 7.
Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger, uddannelse og
andre direkte personaleomkostninger.
Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i Sverige er
dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som en multi-
44
employer plan iflg. IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør
det muligt at indregne denne pension i overensstemmelse hermed, hvorfor ordningen behandles
som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 34. Årets bidrag til pensionsforsikringer der
er indgået i Alecta udgør DKK 3,3 mio./SEK 4,8 mio. (DKK 2,6 mio./SEK 4,1 mio.). Indbetalinger til
Alecta 2026 forventes på niveau med 2025.
Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af
fremtidige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt selskab der
styres af Försäkringsrörelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler. Ultimo september
2025
*
var Alectas overskud i form af det kollektive konsolideringsniveau 167 % (Ultimo december
2024: 162 %). Det kollektive konsolideringsniveau består af markedsværdien af Alectas aktiver og
passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige
beregningsparametre. Disse er ikke i overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til
grund for den regnskabsmæssige behandling.
*) Seneste tilgængelige tal
Beløb i TDKK/TSEK
DKK 2025*
DKK 2024
SEK 2025
SEK 2024
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og vederlag
86 348
78 439
125 070
120 768
Pensionsbidrag
12 527
10 969
18 144
16 888
Udgifter til social sikring
17 378
15 801
25 171
24 328
Øvrige personaleomkostninger
2 944
3 058
4 264
4 708
119 197
108 267
172 649
166 692
*SEK er i 2025 styrket hvilket giver en valutaeffekt på beløb i DKK (personaleomkostninger der opstår i SEK)
Note 8.
Immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle nedskrivninger,
afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør 0-5 år.
Immaterielle rettigheder er ikke taget i brug.
Beløb i mio. DKK/SEK
DKK
SEK
Anskaffelsesummer
Rättigheter
I alt
Rättigheter
I alt
Saldo, per 1. januar 2024
0,0
0,0
0,0
0,0
Kursregulering, primosaldo
-
0,0
-
0,0
Årets tilgang
2,1
2,1
3,3
3,3
Omklassificering
-
0,0
-
0,0
Årets afgang
0,0
-
0,0
Saldo per 31. december 2024
2,1
2,1
3,3
3,3
Saldo, per 1. januar 2025
2,1
2,1
3,3
3,3
Kursregulering, primosaldo
-
0,0
-0,2
-0,2
Årets tilgang
11,8
11,8
17,1
17,1
45
Omklassificering
-
0,0
-
0,0
Årets afgang
-
0,0
-
0,0
Saldo per 31. december 2025
13,9
13,9
20,2
20,2
Afskrivninger
Afskrivninger, per 1. januar 2024
0,0
0,0
0,0
0,0
Kursregulering, primosaldo
-
0,0
-
0,0
Årets afskrivninger
-
0,0
-
0,0
Årets afgang
-
0,0
-
0,0
Afskrivninger per 31. december 2024
0,0
0,0
0,0
0,0
Afskrivninger, per 1. januar 2025
0,0
0,0
0,0
0,0
Kursregulering, primosaldo
-
0,0
-
0,0
Årets afskrivninger
1,1
1,1
1,6
1,6
Årets afgang
-
0,0
-
0,0
Afskrivninger per 31. december 2025
1,1
1,1
1,6
1,6
Saldo per 31. december 2024
2,1
2,1
3,3
3,3
Saldo per 31. december 2025
12,9
12,9
18,5
18,5
Note 9.
Vej- og baneanlæg
Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling af
anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:
Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på mindst
100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 10-25 år.
Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 10-25 år.
Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 3-10 år.
Beløb i mio. DKK/SEK
DKK
SEK
Anskaffelsessummer
Direkte
aktiverede
omkostn.
Finansierings-
udgifter
(netto)
I alt
Direkte
aktiverede
omkostn.
Finansierings-
udgifter
(netto)
I alt
Saldo per 1. januar 2024
18 110,5
2 146,5
20 257,0
26 962,2
3 195,6
30 157,8
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
921,6
109,2
1 030,8
Årets tilgang
118,4
-
118,4
182,3
-
182,3
Omklassificering
-
-
-
-
-
0,0
Årets afgang
-37,0
-
-37,0
-57,0
-
-57,0
Saldo per 31. december 2024
18 191,9
2 146,5
20 338,3
28 009,1
3 304,8
31 313,9
Saldo per 1. januar 2025
18 191,9
2 146,5
20 338,3
28 009,1
3 304,8
31 313,9
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
-1 659,3
-195,8
-1 855,1
Årets tilgang
118,1
-
118,1
171,1
-
171,1
Omklassificering
-1,1
-
-1,1
-1,6
-
-1,6
Årets afgang
-6,3
-
-6,3
-9,1
-
-9,1
Saldo per 31. december 2025
18 302,6
2 146,5
20 449,0
26 510,2
3 109,0
29 619,2
46
Afskrivninger
Afskrivninger per 1. januar 2024
5 567,3
634,6
6 201,9
8 288,2
944,8
9 233,1
Kursregulering, primosaldo
-
-
0,0
283,3
32,3
315,6
Årets afskrivninger
259,0
23,4
282,4
398,8
36,0
434,8
Årets afgang
-29,4
-
-29,4
-45,9
-
-45,9
Afskrivninger per 31. dec. 2024
5 796,9
658,0
6 454,9
8 925,0
1 013,1
9 938,3
Afskrivninger per 1. januar 2025
5 796,9
658,0
6 454,9
8 925,0
1 013,1
9 938,3
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
-528,7
-60,0
-588,7
Årets afskrivninger
251,1
23,4
274,5
363,7
33,9
397,6
Årets afgang
-5,1
-
-5,1
-7,4
-
-7,4
Afskrivninger per 31. dec. 2025
6 042,9
681,4
6 724,3
8 752,6
987,0
9 739,8
Saldo per 31 december 2024
12 395,4
1 488,5
13 883,8
19 084,7
2 291,7
21 376,2
Saldo per 31 december 2025
12 259,7
1 465,1
13 724,7
17 757,6
2 122,0
19 879,4
I vej- og baneanlæg indgår kontorbygninger ved betalingsanlægget i Sverige.
Note 10.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle
nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
Bygninger til brug for drift 25 år
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid
Lejede lokaler IFRS 16, lejemålenes løbetid
Driftsmidler og inventar 3-7 år
Administrative it-systemer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK
DKK
DKK
SEK
SEK
Anskaffelsessummer
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Indretning af
lejede lokaler
m.v.
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Indretning af
lejede lokaler
m.v.
Saldo per 1. januar 2024
271 661
10 020
404 438
14 917
Kursregulering, primosaldo
-
-
13 824
510
Årets tilgang
71 003
0
109 319
0
Omklassificering
-
-
-
-
Årets afgang
-14 121
-
-21 741
-
Saldo per 31. december 2024
328 543
10 020
505 840
15 427
Saldo per 1. januar 2025
328 543
10 020
505 840
15 427
Kursregulering, primosaldo
-
-
-29 966
-914
Årets tilgang
64 590
0
93 554
0
Omklassificering
1 024
-
1 483
-
Årets afgang
-265
-
-384
-
Saldo per 31. december 2025
393 892
10 020
570 527
14 513
47
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2024
178 832
668
266 239
994
Kursregulering, primosaldo
-
-
9 100
33
Årets afskrivninger
20 361
1 021
31 349
1 572
Omklassificering
176
-176
271
-271
Årets afgang
-11 005
-
-17 461
-
Saldo per 31. december 2024
188 364
1 513
289 496
2 328
Saldo per 1. januar 2025
188 364
1 513
289 496
2 328
Kursregulering, primosaldo
-
-
-16 663
-137
Årets afskrivninger
31 549
1 021
45 697
1 479
Omklassificering
-
-
-
-
Årets afgang
-789
-
-1 143
-
Saldo per 31. december 2025
219 124
2 534
317 387
3 670
Bogført værdi pr. 31. december 2024
140 179
8 507
216 344
13 099
Bogført værdi pr. 31. december 2025
174 768
7 486
253 140
10 843
Note 11.
Finansielle poster
Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtelser via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør
de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og nettofinansieringsomkostninger, hvor
sidstnævnte bl.a. indeholder renteindtægter og -udgifter.
Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede kuponrenter, både nominelle og reale,
inflationsopskrivning på realrente-instrumenter, terminstillæg/fradrag, og amortisering af over-
/underkurser. Finansielle indtægter og omkostninger fra hhv. værdipapirer, banker mv og
obligationer og likvide midler henføres til aktiver og forpligtelser indregnet til amortiseret kost. Alle
øvrige poster i tabellen nedenfor henføres til aktiver og passiver indregnet til dagsværdi.
Værdireguleringerne indeholder kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser samt
valutakursgevinster og tab.
Beløb i TDKK/TSEK
2025
2024
2025
2024
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv.
824
2.190
1.193
3.372
Finansielle indtægter i alt
824
2.190
1.193
3.372
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån
-89.611
-109.298
-129.796
-168.280
Renteindtægter/-udgifter derivater
-78.982
-119.476
-114.400
-183.950
Obligationer og likvide midler, netto
43.123
75.339
62.461
115.995
Finansielle omkostninger i alt
-125.470
-153.435
-181.735
-236.235
Nettofinansieringsomkostninger
-124.646
-151.245
-180.542
-232.863
48
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer
6.802
2.810
9.852
4.326
- Lån
-385.782
115.067
-558.780
177.162
- Valuta- og renteswaps, terminer
650.866
-12.331
942.738
-18.985
- Renteoptioner
0
0
0
0
- Valutaoptioner
0
0
0
0
- Øvrige
2.178
2.382
3.155
3.667
Værdireguleringer i alt
274.064
107.928
396.965
166.170
Finansielle poster, i alt
149.419
-43.317
216.423
-66.693
Dagsværdiregulering derivater, i alt
-571.884
-131.032
-828.337
-201.744
Nettofinansieringsomkostningerne blev i 2025 DKK 26 mio. lavere end i 2024. Den primære
forklaring er at den korte rente er faldet i 2025, hvilket har gennemslag på den del af
gældsporteføljen, som er kort. Herudover er gælden afdraget markant.
Nettofinansieringsomkostningerne er ikke påvirket af forandring i kreditrisiko pga. at alle lån og
øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, hidtil har været garanteret solidarisk af
den danske og den svenske stat, og selv uden garanti opretholder en solid rating på AA+.
Note 12.
Tilgodehavender
Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.
Kortselskaberne repræsenterer ca. 12 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december
2025. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender indenfor
tilgodehavender fra kunder.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger
vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre
tilgodehavender.
Beløb i TDKK/TSEK
2025*
2024
2025
2024
Fra salg og tjenesteydelser
218.272
165.239
316.153
254.410
Tilknyttede virksomheder
10.690
11.131
15.484
17.138
Periodiserede renter fin. instrumenter
368.874
341.050
534.291
525.096
Forudbetalte omkostninger
5.436
7.271
7.873
11.195
Andre tilgodehavender
3.791
3.791
5.491
5.837
607.063
528.482
879.292
813.676
* Tilgodehavender fra salg er steget i forhold til året før, hvilket dels skyldes styrkelsen af SEK (tilgodehavender
i SEK), og dels at tilgodehavender vedr. benyttelse af jernbaneforbindelsen er betalt efter årsskiftet.
49
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende tabel:
Beløb i TDKK/TSEK
2025
2024
2025
2024
Mellemværende kortselskaber
20.531
20.724
29.738
31.908
Kreditvurderede erhvervskunder
135.652
91.778
196.484
141.306
Ej kreditvurderede erhvervskunder
60.248
51.465
87.266
79.238
Kreditvurderede privatkunder
0
0
0
0
Ej kreditvurderede privatkunder
1.841
1.272
2.666
1.958
218.272
165.239
316.153
254.410
Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser:
Beløb i TDKK/TSEK
2025
2024
2025
2024
Mellemværende kortselskaber
20.531
20.724
29.738
31.908
Tilgodehavender, ikke forfaldne
103.060
87. 973
149.276
135.448
Tilgodehavender, forfaldne
96.915
57.455
140.375
88.460
Nedskrevne tilgodehavender
0
0
0
0
Reservation usikre tilgodehavender
-2.233
-913
-3.235
-1.406
218.272
165.239
316.153
254.410
Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser:
Beløb i TDKK/TSEK
2025
2024
2025
2024
Mindre end 1 måned
75.369
55.391
109.167
85.283
1-3 måneder
19.213
4.203
27.829
6.471
3-6 måneder
2.332
-2.139
3.378
-3.294
6-12 måneder
0
0
0
0
Mere end 12 måneder
0
0
0
0
96.915
57.455
140.375
88.460
Oplysning om forventede tab:
Beløb i TDKK
Gennem-
snitlig
procentsats
Brutto
Hensat til
tab
Netto
Ikke forfaldne
0,4
103 060
427
102 633
Forfaldne, mindre end en måned
1,6
75 369
1 217
74 152
Forfaldne 1-3 måneder
2,7
19 213
527
18 686
3-6 måneder
-2,7
2 332
62
2 271
Reservation per 31. december 2025
1,0
199 975
2 233
197 743
Beløb i TSEK
Gennem-
snitlig
procentsats
Brutto
Hensat til
tab
Netto
Ikke forfaldne
0,4
149 276
619
148 656
Forfaldne, mindre end en måned
1,6
109 167
1 763
107 405
Forfaldne 1-3 måneder
2,7
27 829
763
27 066
50
3-6 måneder
-2,7
3 378
90
3 288
Reservation per 31. december 2025
1,0
289 650
3 235
286 415
Reservation sker for forventede tab iflg. den forenklede model i IFRS 9. Nedenfor specificeres
hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender:
Beløb i TDKK/TSEK
2025
2024
2025
2024
Reservation per 1. januar
913
1.652
1 406
2.459
Konstaterede tab i året
-466
-741
-675
-1 141
Konstaterede tab udover reservation/tilbageført
uudnyttet beløb
-447
-911
-647
-1.403
Reservation for usikre tilgodehavender
2 233
913
3 234
1.406
Valutakursdifferenser
0
0
-83
85
Reservation per 31. december
2 233
913
3 235
1.406
Note 13.
Derivater
Beløb i TDKK
2025
2025
2024
2024
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi, ændringer
til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Renteswaps
511.187
-418.084
290.108
-448.705
Valutaswaps
0
-209.210
5.784
-678.142
Valutaterminer
0
0
0
0
Renteoptioner
0
0
0
0
Placeringer
0
0
0
0
Derivater i alt
511.187
-627.294
295.892
-1.126 847
Beløb i TSEK
2025
2025
2024
2024
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi, ændringer
til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Renteswaps
740.421
-605.568
446.664
-690.846
Valutaswaps
0
-303.027
8.905
-1.044.099
Valutaterminer
0
0
0
0
Renteoptioner
0
0
0
0
Valutaoptioner
0
0
0
0
Derivater i alt
740.421
-908.595
455.569
-1.734.945
2025
2025
2024
2024
Beløb i DKK mio.
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Bruttoværdi derivater
511
-627
296
-1.133
Vedhængende rente
342
-11
329
-30
Bruttoværdi total
853
-638
625
-1.163
Modregning netting
-417
417
-445
445
Sikkerhedsstillelse
-436
219
-158
712
Nettoværdi total
0
-2
22
-6
51
2025
2025
2024
2024
Beløb i SEK mio.
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Bruttoværdi derivater
740
-908
455
-1.744
Vedhængende rente
496
-16
507
-46
Bruttoværdi total
1.236
-924
962
-1.790
Modregning netting
-604
604
-685
685
Sikkerhedsstillelse
-632
317
-242
1.096
Nettoværdi total
0
-3
35
-9
Kundetilgodehavender indgår ikke i tabellen med effekt af modregning fra netting, da der ikke foretages
netting og derfor modsvares af balanceværdien.
Note 14.
Likvide beholdninger
DKK
DKK
SEK
SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2025
2024
2025
2024
Likvide beholdninger
362 609
328.839
525 217
506.296
Obligationer
711 703
1.645.096
1 030 857
2.532.865
Aftalekonti
0
0
0
0
Likvide beholdninger iflg. pengestrømsopgørelse
1 074 313
1.973.935
1 556 073
3.039.161
Kreditinstitutter
0
0
0
0
Likvide beholdninger netto
1 074 313
1.973.935
1 556 073
3.039.161
Note 15.
Egenkapital
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, CVR-nr. 15 80 78 30, hjemsted i København,
Danmark, og 50 pct. af Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i
Malmö, Sverige. Størrelsen af konsortialkapitalen er fastlagt i konsortialaftalen. Konsortiet er ikke
underlagt krav om minimumkapital.
Ejerne eller disses ejere udarbejder koncernregnskab. Konsortiet indgår dog ikke ved fuld
konsolidering i nogen af ejernes koncernregnskaber.
Der henvises til note 17, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og
metoder for forvaltning af kapital.
Note 16.
Nettogæld
Nettogælden er DKK 3.588 mio. opgjort til nominelle hovedstole, og der er en akkumuleret forskel
på DKK 710 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, som modsvarer forskellen mellem
dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.
den solidariske garanti fra den danske eller svenske stat, og derudover fik Konsortiet tildelt en AA+
rating for ugaranteret låntagning, også fra Standard & Poor's. Indregningen af dagsværdier har ikke
været påvirket af forhold angående selskabets kreditværdighed.
52
Selskabet har positivt opfyldt alle forpligtigelser i henhold til udestående låneaftaler.
Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter,
der måles til dagsværdi
DKK
mio.
DKK
mio.
DKK
mio.
Derivater, aktiver
0
511
0
Finansielle aktiver
0
511
0
Obligationslån og gæld
0
-4.170
0
Derivater, forpligtelser
0
-627
0
Finansielle forpligtelser
0
-4.797
0
Der har ikke i regnskabsåret været overførsler mellem niveauerne.
Obligationer og likvide midler indregner til amortiseret kost. Derivater, obligationslån og gæld
indregnes til dagsværdi.
Nettogæld pr. 31. december 2025 fordelt
på valuta (beløb i DKK mio.)
EUR
DKK
SEK
Øvrige
valutaer
Nettogæld
Nettogæld
omregnet
til SEK
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til dagsværdi
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
-8,2
-4.170,2
0,0
-4.178,4
-6.052,0
Valuta- og renteswaps
-2.876,5
-96,1
2.856,5
0,0
-116,1
-168,2
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-2.876,5
-104,3
-1.313,7
0,0
-4.294,3
-6.220,2
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til amortiseret kost
Likvide beholdninger inkl. træk på krediter
731,9
271,4
71,3
-0,3
1.074,3
1.556,1
Periodiserede renter
-25,5
362,6
-3,6
0,0
333,5
483,2
Tilgodehavender fra salg
0,0
177,9
40,3
0,0
218,2
316,2
Leverandørgæld
0,0
-41,9
-14,8
0,0
-56,7
-85,0
Gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Tilgodehavender virksomhedsdeltagere
0,0
10,7
0,0
0,0
10,7
15,5
Gæld virksomhedsdeltagere
0,0
0,0
-1,6
0,0
-1,6
-2,4
706,4
778,7
91,6
-0,3
1.576,6
2.283,6
Øvrige valutaer udgøres af (beløb i DKK mio.)
NOK
GBP
USD
JPY
I alt
Likvide beholdninger
-0,3
0,0
0,0
0,0
-0,3
Periodiserede renter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valuta- og renteswaps
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
0,0
0,0
0,0
-0,3
53
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater,
Aktiver
Derivater,
Passiver
I alt
Valuta- og renteswaps
511,2
-627,3
-116,1
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
Valutaoptioner
0,0
0,0
0,0
511,2
-627,3
-116,1
Periodiserede renter
Tilgodehavender
Anden gæld
I alt
Lån
-7,5
-7,5
Valuta- og renteswaps
368,9
-38,4
330,5
368,9
-45,9
323,0
Nettogæld pr. 31. december 2024 fordelt
på valuta (beløb i DKK mio.)
EUR
DKK
SEK
Øvrige
valutaer
Nettogæld
Nettogæld
omregnet
til SEK
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til dagsværdi
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
-6.407,6
0,0
-6.407,6
-9.865,6
Valuta- og renteswaps
-5.731,1
-232,3
5.132,4
0,0
-831,0
-1.279,3
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-5.731,1
-232,3
-1.275,2
0,0
-7.238,6
-11.144,9
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til amortiseret kost
Likvide beholdninger inkl. træk på krediter
1.665,7
228,3
75,7
4,2
1.973,9
3.039,2
Periodiserede renter
-31,6
321,9
-3,4
0,0
286,9
441,7
Tilgodehavender fra salg
0,0
143,2
22,0
0,0
165,2
254,4
Leverandørgæld
0,0
-37,5
-24,7
0,0
-62,2
-95,8
Gæld til kreditinstitutter
0,0
-9,0
0,0
0,0
-9,0
-13,8
Tilgodehavender virksomhedsdeltagere
0,0
11,1
0,0
0,0
11,1
16,6
Gæld virksomhedsdeltagere
0,0
0,0
-1,9
0,0
-1,9
-8,0
1.634,1
658,0
67,7
4,2
2.364,0
3.634,3
Øvrige valutaer udgøres af (beløb i DKK mio.)
NOK
GBP
USD
JPY
I alt
Likvide beholdninger
3,6
0,0
0,6
0,0
4,2
Periodiserede renter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valuta- og renteswaps
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,6
0,0
0,6
0,0
4,2
54
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater,
Aktiver
Derivater,
Passiver
I alt
Valuta- og renteswaps
295,8
-1.126,8
-831,0
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
Valutaoptioner
0,0
0,0
0,0
295,8
-1.126,8
-831,0
Periodiserede renter
Tilgodehavender
Anden gæld
I alt
Lån
-12,2
-12,2
Valuta- og renteswaps
341,0
-41,9
299,1
341,0
-54,1
286,9
Note 17.
Finansiel risikostyring
Finansiering
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer fastlagt af selskabets
bestyrelse samt retningslinjer fra garanterne, der indestår for selskabet med en ubegrænset og
solidarisk garanti. Garanterne er Finansministeriet i Danmark og Riksgäldskontoret i Sverige.
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, og dels en årlig finansstrategi, der bl.a.
regulerer det enkelte års låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici knyttet til
selskabets kredit-, valutakurs-, inflations- og renteeksponering. Varetagelse af finansforvaltningen
understøttes desuden af operationelle procedurer.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger til
finansiering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen
anerkendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af resultat og risici
forbundet med finansforvaltningen.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2025 samt de væsentligste finansielle risici.
Låntagning
henføres til den ubegrænsede og solidariske garanti fra den danske og svenske stat, og derudover
fået tildelt en AA+ rating for ugaranteret låntagning. Det betyder, at selskabet opnår lånevilkår i
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes.
Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på
at drage fordel af udviklingen på kapitalmarkederne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række
betingelser, dels som følge af krav fra garanterne, og dels interne retningslinjer fastlagt i selskabets
finanspolitik. Overordnet skal Konsortiets lånetransaktioner være gængse og standardiserede
lånekonstruktioner, og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. Der indgår ikke
vilkår i lånetransaktionerne, der jf. IFRS7 kræver særlig omtale.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan
have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de
55
acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer
og selskabets valutarisiko.
Konsortiet har etableret MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for selskabet væsentlige
lånemarkeder. Låneprogrammerne består af et europæisk låneprogram (EMTN) med en samlet
låneramme på USD 3,0 mia., hvoraf USD 0,5 mia. er udnyttet, og et låneprogram særligt rettet mod
det svenske lånemarked (SMTN) med en samlet låneramme på SEK 10,0 mia., hvoraf SEK 1,1 mia. er
udnyttet.
Omfanget af det enkelte års låntagning er i høj grad bestemt af refinansieringen af tidligere års
låneoptagelse samt årets udbyttebetaling. I 2025 udgjorde det forventede lånebehov DKK 5 mia.,
foruden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån samt lånoptagelse til dækning af
sikkerhedsstillelse.
Konsortiet holder en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at
reducere risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet
midlertidigt er ufavorable. På statusdagen udgør likviditetsreserven samt ledige trækningsretter DKK
1,6 mia., hvilket opfylder kravet om at dække 6 måneders likviditetsforbrug.
Finansielle risikoeksponeringer
Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansieringen af
broen, og knyttet til aktiviteterne i finansforvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder
udstedelse af obligationslån og gæld til kreditinstitutter, transaktioner med finansielle instrumenter,
heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, samt de
fra driften afledte kundetilgodehavender og leverandørgæld.
Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:
• Valutarisici
• Renterisici
• Inflationsrisici
• Kreditrisici
• Likviditetsrisici
Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen godkendte
risikorammer som er fastlagt i selskabets finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og
retningslinjer fra selskabets garanter.
Valutarisici
Konsortiets valutarisici relaterer sig primært til den del af låneporteføljen, der er placeret i andre
valutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af
valutakursrisikoen.
Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2025 og 2024
Valuta
Dagsværdi
DKK
538
EUR
-2,170
SEK
-1,246
Øvrige
0
I alt
-2,878
Valuta
Dagsværdi
DKK
331
EUR
-4,096
SEK
-1,203
Øvrige
4
I alt
-4,964
56
Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet valutarisici styres med rammer for valutafordelingens sammensætning.
Konsortiet kan som følge af Danmarks Nationalbanks fastkurspolitik til EUR (med et udsvingsbånd på
+/- 2,25 procent i ERM2 aftalen) frit disponere mellem DKK og EUR, og den aktuelle fordeling
bestemmes af valuta- og renterelationen mellem de to valutaer.
SEK kan maksimalt udgøre 25 procent af nettogælden, mens øvrige valutaer maksimalt må udgøre
0,1 procent af nettogælden opgjort på baggrund af pengestrømmene.
Sigtepunktet for nettogældens SEK-fordeling er 15 procent, og modsvarer den økonomiske
eksponering, som kan fastlægges ud fra selskabets forventede indtægter og udgifter i SEK samt
principperne for takstfastsættelsen for passage af broen. Det skal bemærkes, at taksten som
udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK, og indtægterne fra jernbanen afregnes
i DKK.
Aktuelt vægter EUR 75,4 procent, SEK 43,3 procent og DKK -18,7 procent af nettogælden.
Valutakursresultatet afspejler den underliggende udvikling i de to valutakryds.
SEK blev styrket med 6,3 procent i 2025, og EUR blev styrket med 0,1 procent, og det har samlet
givet et urealiseret valutakurstab på DKK 77 mio.
Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere
nogen større finansiel risiko.
Samlet set fik Konsortiet i 2025 et urealiseret valutakurstab på DKK 77 mio.
Valutakursfølsomheden angivet som Value-at-Risk udgør DKK 119 mio. i 2025 (DKK 114 mio. i 2024),
og udtrykker det maksimale tab som følge af en ugunstig udvikling i valutakursen indenfor en 1-årig
horisont med 95 procent sandsynlighed. Value-at-Risk er beregnet på baggrund af 1-års historik for
volatiliteter og korrelationer i de valutaer som Konsortiet er eksponeret overfor.
Rente- og inflationsrisici
Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende
låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt
57
disponering af likviditet fra drift og investeringer. Usikkerheden opstår som konsekvens af udsving i
markedsrenterne.
Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng
afgrænser gældsporteføljens renteusikkerhed. Følgende rammer indgik i styringen af renterisici ved
indgangen til 2025:
• Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 45 procent af nettogælden
• Sigtepunktet for nettogældens varighed er 9,0 år (udsvingsbånd 7,0-10,0 år)
• Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af
gælden inden for en kort tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld
med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpasningsrisiko,
er grundlaget for risikoopgørelsen.
Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion af restløbetiden, og valget af
gældsfordeling er derfor en afvejning af finansieringsomkostninger og risikotolerance.
Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og inflationsindekseret gæld
afgrænser i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på den fastforrentede gæld) og
valutafordelingen den totale usikkerhed på finansieringsomkostningerne.
Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og
rentetilpasningsrisiko, også påvirket af sammenhængen til driftsaktiviteterne. Det indebærer, at
muligheden for risikoudligning på tværs af aktiver og passiver udnyttes med det formål at opnå en
lavere total risiko. Den lavere risiko opnås ved at sammensætte gældsporteføljen, så der optræder
en positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger i det omfang det er
muligt. Denne sammenhæng var bl.a. tydelig under finanskrisen, hvor trafikvæksten i perioder var
negativ, og indtægtstabet derfor blev opvejet af lavere finansieringsomkostninger.
Variabelt forrentet gæld og inflationsindekseret gæld antages typisk at have en positiv kobling til den
generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med
højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og omvendt.
Den økonomiske sammenhæng mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en
vis andel variabelt forrentet gæld. Omvendt kan fast forrentet nominel gæld virke som afdækning
mod stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke uden videre kan overvæltes på taksterne
for passage af broen.
Derudover indgår en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den
nominelle gæld.
Konsortiet benytter inflationsindekseret gæld til realværdisikring, hvor finansieringsomkostningerne
består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen
hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både
takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Inflationsindekseret gæld repræsenterer derfor en
lav risiko og fungerer som afdækning af indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskabet.
58
Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der sigter på at opnå lavest
mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet
etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og den nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen.
Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og den nominelle varighed.
Varigheden på den inflationsindekserede gæld er ikke rammebelagt, men har en lang løbetid, hvilket
tilgodeser hensynet til afdækning af inflationsrisikoen på driftsindtægterne, og er tilpasset til den
forventede gældsafvikling for Konsortiet.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger
til den kostsigtede renteudvikling.
De lange renter er i 2025 endt på et højere niveau sammenlignet med 2024, og det har givet
kursgevinst under dagsværdireguleringsposten på DKK 351 mio. Den 10-årige EUR swaprente steget
med ca. 60bp siden ultimo 2024.
Effekten fra dagsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke selskabets økonomi og prognose for
tilbagebetalingstiden, og styringen af renterisici har primært til formål at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdireguleringen.
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen)
fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den
variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i rentebindingen,
og viser pengestrømmenes eksponering overfor rentetilpasningsrisikoen.
Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at tilpasse
rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og inflationsindekseret gæld,
herunder primært rente- og valutaswaps.
Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i DKK mio. 2025
Rentebindingstid
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
> 5 år
Nom.
værdi
Dags-
værdi
Obligationer
299
411
0
0
0
0
710
722
Obligationslån og gæld
-1.657
-1.036
-1.433
0
0
0
-4.126
-4.176
Valuta- og renteswaps
3.367
1.222
207
0
-560
-4.770
-534
222
Valutaterminer
0
0
0
0
0
0
0
0
Øvrige derivater
0
0
0
0
0
0
0
0
Kreditinstitutter
363
0
0
0
0
0
363
363
Nettogæld
2.372
597
-1.226
0
-560
-4.770
-3.588
-2.869
Heraf inflationsindekserede instrumenter:
Inflationsgæld
0
0
-1.281
0
0
0
-1.281
-1.317
Inflationsswaps
0
0
0
0
0
-2.518
-2.518
-1.820
Realrenteinstrumenter
ialt
0
0
-1.281
0
0
-2.518
-3.799
-3.137
59
Rentebindingstid
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
> 5 år
Nom.
værdi
Dags-
værdi
Rentebindingstid > 5år
5-10 år
10-15 år
15-20 år
> 20 år
Nettogæld
-1.355
-2.318
-1.097
0
Heraf
inflationsinstrumeter
-677
-1.000
-841
0
Både den nominelle rentebinding og den inflationsindekserede gæld er bredt eksponeret mod fast
rente i det 5 til 20-årige rentepunkt.
Rentefordeling 2025 og 2024
Rentefordeling 2025
Procent
Rentefordeling 2024
Procent
Variabel rente
-66,1
Variabel rente
-10,8
Fast rente
75,4
Fast rente
51,7
Inflationsindekseret
90,7
Inflationsindekseret
59,1
I alt
100,0
I alt
100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier 2025
Rentefordeling inkl. rentegarantier 2024
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2025
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2024
Rentevaluta
Procentandel
Rentevaluta
Procentandel
DKK
-18,9
DKK
2,1
EUR
75,6
EUR
77,8
SEK
43,2
SEK
20,1
I alt
100,0
I alt
100,0
Rentebindingen er fordelt med en eksponering på -18,9 procent over for DKK-renter, 75,6 procent i
EUR og 43,2 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 62,3 procent eksponeret over for det
danske CPI forbrugerprisindeks og 37,7 procent følger det svenske KPI-indeks.
Følsomheden overfor en renteændring på 1 procent point i forhold til finansomkostningerne kan
opgøres til DKK 5 mio., og tilsvarende DKK 35 mio. for en inflationsændring.
-70,0% -30,0% 10,0% 50,0% 90,0%
Realrente
Fast rente
Variabel
Rentefordeling inkl. rentegarantier
60
2025
2024
Varighed
BPV
1)
Dagsværdi
Varighed
BPV
1)
Dagsværdi
Nominel gæld
-76,9
2,1
-268
14,1
2,5
1.764
Inflationsgæld
7,7
2,4
3.137
8,9
2,8
3.190
Nettogæld
15,6
4,5
2.869
10,7
5,3
4.954
1)
Basispoint value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurven parallelforskydes med 1bp
Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her
er gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes
primært diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst, der er
forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle
markedsrenter.
Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer
en lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.
Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.
Konsortiets varighed udgjorde 15,6 år ultimo 2025, sammensat af -76,9 år på den nominelle gæld og
7,7 år på den inflationsindekserede gæld. Kursfølsomheden opgøres til DKK 4,5 mio., når
rentekurven parallelforskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og
balance, hvis renten stiger med 1bp, og omvendt.
Følsomheden overfor en renteændring på 1 procentpoint i forhold til dagsværdireguleringen kan
opgøres til et dagsværditab på DKK 470 mio. ved et rentefald og en dagsværdigevinst på DKK 415
mio. ved en rentestigning. Den opgjorte følsomhed over for renteændringer på
dagsværdireguleringen tager højde for konveksiteten i gældsporteføljen.
Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget
er ens i resultat og balance som følge af anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og
forpligtigelser indregnes til dagsværdi.
Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine
betalingsforpligtelser. Konsortiets kreditrisici kan henføres til placering af overskudslikviditet og
tilgodehavender fra derivattransaktioner samt kundetilgodehavender. I note 12 redegøres særskilt
for styring og eksponering overfor kreditrisici på kundetilgodehavender.
Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende blevet opstrammet med skærpede
krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid.
Konsortiet har i videst muligt omfang begrænset overskudslikviditeten og udelukkende haft indskud i
banker med høj kreditværdighed, eller disponeret likviditeten med køb af tyske statsobligationer.
Der har ikke været hændelser med forfaldne betalinger som følge af kredithændelser.
Konsortiets derivat transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA-rammeaftale, og heraf fremgår
eksplicit, at der kan foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender.
61
Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et line- og limitsystem, som er
godkendt af bestyrelsen i selskabets finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af disse
risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver enkelt modpart. Rammer
for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra
Konsortiet tilstræber at begrænse kreditrisikoen ved at sprede modpartseksponeringen og reducere
risikoeksponeringen på individuelle modparter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj
kreditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en langfristet rating
højere end A3/A-.
Konsortiet har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (såkaldte CSA-aftaler) med samtlige finansielle
modparter, som der er indgået derivatkontrakter med. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs,
og indebærer at både selskabet og modparten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af
statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet, når der opstår et
tilgodehavende i den ene parts favør. Parterne har råderet over sikkerhedsstillelsen med pligt til
tilbagelevering af afkast og værdipapirer i fravær af konkurs.
Krediteksponeringen begrænses effektivt af lave tærskelværdier for uafdækkede tilgodehavender,
og der stilles større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med en dårligere kreditkvalitet, bl.a.
med krav om tillægssikkerheder for lavere ratings.
Obligationerne som stilles til sikkerhed, skal som minimum have en rating på Aa3/AA-.
Krediteksponeringen fra derivat transaktioner er primært koncentreret på A-rating kategorien, og
betalingsevnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes at være intakt, og overvejede
afdækket med sikkerhedsstillelse.
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2025
Rating
Total modpartseksponering
(markedsværdi, MDKK)
Sikkerhed i
MDKK
Antal
modparter
Placeringer
Derivater
uden netting
Derivater
med netting
AAA
722
0
0
0
1
AA
0
283
216
227
2
A
0
290
219
211
3
BBB
0
0
0
0
0
I alt
722
573
435
438
6
62
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2024
Rating
Total modpartseksponering
(markedsværdi, MDKK)
Sikkerhed i
MDKK
Antal modparter
Placeringer
Derivater uden
netting
Derivater med
netting
AAA
1.667
0
0
0
1
AA
0
161
73
80
2
A
0
212
107
115
4
BBB
0
0
0
0
0
I alt
1.667
373
180
194
7
Kreditrisiko på likvide beholdninger og placeringer er immateriel.
Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting
(udligning af positive og negative mellemværender for den enkelte modpart), selvom sådanne
aftaler foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et bedre mål for
Konsortiets faktiske kreditrisiko, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset af det forhold at
markedsværdien på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.
Konsortiets kreditrisiko er fordelt på 6 modparter, hvor Tyskland indgår som obligationsudsteder,
mens de resterende 5 modparter henføres til derivat transaktioner, som allesammen er dækket af
sikkerhedsstillelsesaftaler.
Modpartseksponeringen udgør DKK 435 mio., som er koncentreret mod AA og A-rating kategorien,
og Konsortiet har modtaget sikkerheder for DKK 437 mio.
Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier 2025 og 2024
Likviditetsrisiko
Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskabet får vanskeligheder ved at
indfri sine finansielle forpligtigelser, både fra lån og derivater.
Øresundsbro Konsortiet likviditetsrisiko er begrænset qua den solidariske garanti fra den danske og
svenske stat, en høj kreditkvalitet både med/uden garanti (AAA/AA+ fra Standard & Poor's) og
fleksibiliteten til normalt at opretholde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug.
Likviditetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, så der ikke optræder store udsving i de enkelte års
63
refinansiering. Der kan opstå uventede likviditetstræk fra krav om sikkerhedsstillelse som følge af
markedsværdiændringer på derivattransaktionerne.
Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger
Forfaldstidspunkt
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
>5 år
Total
Hovedstole
Gæld
-1.657
-1.036
-1.433
0
0
0
-4.126
Derivater forpligtelser
-1.718
-1.078
-259
0
0
-380
-3.435
Derivater tilgodehavende
1.657
1.036
207
0
0
0
2.900
Aktiver
299
411
0
0
0
0
710
Hovedstole i alt
-1.419
-667
-1.485
0
0
-380
-3.951
Rentebetalinger
Gæld
-61
-56
-104
0
0
0
-221
Derivater forpligtelser
-90
-55
-17
-8
-8
-2
-180
Derivater tilgodehavende
37
36
42
44
49
823
1.031
Aktiver
18
9
0
0
0
0
27
Rentebetalinger i alt
-96
-66
-79
36
41
821
657
Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet,
og afdrag og hovedstole optræder på førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med
de aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlaget for de variable
rentebetalinger og inflationsopskrivning. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for den
aktuelle nettogæld, og heri indgår ikke refinansiering eller likviditet fra driften jf. IFRS 7.
Note 18.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld tilbagebetales med indtægter fra vej- og banetrafikken.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark) og
SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejerandel på 50
procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, og udlodning af
udbytte fra Konsortiet til ejerne skal sikre tilbagebetalingen af de respektive landanlæg.
Tilbagebetalingstiden blev målsat til 50 år i den senest vedtagne udbyttepolitik fra 2018.
Udbyttepolitikken indebærer, at 80-100 pct. af årets resultat udloddes til ejerselskaberne SVEDAB
AB og A/S Øresund, men blev sat i bero pga. statsstøttesagen. I 2024 blev udbyttepolitikken
genoptaget med udlodning af ordinært udbytte på DKK 1.185 mio. fra opsparet likviditet. Den videre
udbytteudlodning har afventet ejernes implementering af en finansieringsmodel for statsgaranteret
låntagning.
Finansieringsomkostningerne indregnes med de faktiske rentevilkår på den fastforrentede nominelle
og reale andel af gældsporteføljen, mens den variable gæld og refinansieringen forrentes med
Finansministeriets (DK) renteskøn for den 10-årige statsobligationsrente.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro Konsortiet
som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for landanlæggene henvises
til de respektive ejeres årsberetninger.
64
I praksis vil hele forbindelsen, inklusive landanlæggene, fortsat være tilbagebetalt inden 2050.
Note 19.
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
DKK
DKK
SEK
SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2025
2024
2025
2024
Leverandørgæld
58.705
62.192
85.031
95.754
Tilknyttede virksomheder
1.581
1.937
2.290
2.982
Anden gæld
64.986
56.686
94.128
87.276
Periodiserede renter fin.
instrumenter
45.939
54.154
66.539
83.378
Depositum
14.649
14.383
21.218
22.145
Forudbetalte årsafgifter
100.916
89.720
146.170
138.137
Forudbetalte flerturskort
768
247
1.112
380
Øvrige periodeafgrænsningsposter
242
242
351
373
287.786
279.561
416.839
430.425
Note 20.
Bestyrelsens og direktionens aflønning
Principper
Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af generalforsamlingen.
Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt DKK 1,1 mio. hvoraf DKK 0,23
mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand, og den resterende del fordeles lige mellem
bestyrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion
udgøres af en fast løn. Den øvrige direktion består af sex personer, der sammen med den
administrerende direktør udgør Konsortiets øverste ledelse.
Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås uændret
i 2026.
Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør eller
den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af samme
pensionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens medlemmer.
Fratrædelsesgodtgørelse
For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra selskabets
side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn eksklusive pension,
heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i perioden.
Fastlæggelses- og beslutningsproces
Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af aflønning af den administrerende direktør
og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af bestyrelsen. Aflønning
af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter samråd med bestyrelsens
formand og næstformand.
65
Gage mv.
Beløb i TDKK/TSEK
For 2025*
Fast løn
Pensioner
Øvrigt
I alt
Linus Eriksson
DKK 1.738/SEK 2.517
DKK 572/SEK 829
0
DKK 2.310/SEK 3.346
Registreret direktion
DKK 1.738/SEK 2.517
DKK 572/SEK 829
0
DKK 2.310/SEK 3.346
Øvrig direktion (6 pers.)
DKK 6.318/SEK 9.151
DKK 1.885/SEK 2.730
0
DKK 8.203/SEK 11.881
Ledelse, i alt
DKK 8.056/SEK 11.668
DKK 2.457/SEK 3.559
0
DKK 10.513/SEK 15.227
For 2024
Fast løn
Pensioner
Øvrigt
I alt
Linus Eriksson
DKK 1.558/SEK 2.399
DKK 459/SEK 707
0
DKK 2.017/SEK 3.106
Registreret direktion
DKK 1.558/SEK 2.399
DKK 459/SEK 707
0
DKK 2.017/SEK 3.106
Øvrig direktion (6 pers.)
DKK 6.540/SEK 10.069
DKK 1.541/SEK 2.373
0
DKK 8.081/SEK 12.44
Ledelse, i alt
DKK 8.098/SEK 12.468
DKK 2.000/SEK 3.080
0
DKK 10.098/SEK 15. 548
*SEK er i 2025 styrket hvilket giver en valutaeffekt på beløb i DKK (personaleomkostninger der opstår i SEK)
Vederlag til bestyrelsen
2025
2024
Bo Lundgren, formand (til 24/4)
94
Bo Lundgren, formand
280
Lars Ljungälv, formand (fra 24/4)
233
Lars Ljungälv (fra 22/4)
94
Jørn Tolstrup Rohde
280
Jørn Tolstrup Rohde, næstformand (fra 22/4)
280
Lars Erik Fredriksson
0
Lars Erik Fredriksson
0
Mikkel Hemmingsen
0
Mikkel Hemmingsen
0
Claus Jensen
140
Claus Jensen
140
Ulrika Hallengren
139
Ulrika Hallengren
140
Malin Sundvall (til 22/4)
47
Karen Hækkerup
140
Karen Hækkerup (fra 10/5)
93
Lene Lange (til 22/1)
0
Anna Belfrage (fra 24/4)
93
I alt, TDKK
1.119
I alt, TDKK
1.074
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd
Kvinder
I alt
Bestyrelse
5
3
8
Administrerende direktør og øvrig direktion
3
4
7
Note 21.
Ændring i driftskapital
Beløb i TDKK/TSEK
2025
2024
2025
2024
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
-50.829
27.845
-73.622
42.871
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
16.360
-14.494
23.697
-22.316
-34.469
13.351
-49.925
20.555
66
Note 22.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet afstemning af forskydning i rentebærende nettogæld
Forskydning i nettogælden er afstemt med pengestrømme og bevægelser uden likviditetseffekt jf.
IAS7.
Gæld
Derivater
Total
Nettogæld primo 2025
-6.408
-837
-7.245
Pengestrømme
2.718
180
2.898
Betalt rente - tilbageført
-71
-90
-161
Amortisering
-13
22
9
Inflationsopskrivning
-11
-42
-53
Valutakursregulering
-359
278
-81
Dagsværdiregulering
-26
373
347
Nettogæld ultimo 2025
-4.170
-116
-4.286
Gæld
Derivater
Total
Nettogæld primo 2024
-7.481
-889
-8.370
Pengestrømme
1.073
233
1.305
Betalt rente - tilbageført
-80
-163
-243
Amortisering
-17
25
8
Inflationsopskrivning
-17
-31
-48
Valutakursregulering
254
-221
33
Dagsværdiregulering
-140
209
69
Nettogæld ultimo 2024
-6.408
-837
-7.245
Note 23.
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Konsortiets kontraktmæssige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter
med udløb frem til 2043 til et samlet nettobeløb af DKK 225,2 mio. / SEK 326,2 mio. Restforpligtelsen
ved periodens udgang beløber sig til DKK 95,6 mio./ SEK 138,5 mio.
Konsortiet skal derudover betale 70 KSEK årligt til Havs- och vattenmyndigheten (tidligere
Fiskeriverket).
Øresundsbro Konsortiet har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række
finansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til at stille sikkerhed ved deponering af
obligationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er afgivet
sikkerhedsstillelse for DKK 219 mio. kr. til sikring af mellemværender på derivat transaktioner fordelt
på fire finansielle modparter i deres favør.
67
Note 24.
Nærtstående parter
Nærtstående parter
Hjemsted
Tilknytning
Transaktioner
Prisfastsættelse
Den danske stat
100% ejerskab af
Sund & Bælt Holding A/S
Garanti for selskabets gæld
Fastlagt ved lov.
Ingen garantipræmie.
Selskaber og institutioner ejet af denne:
Sund & Bælt
Holding A/S
København
100 % ejerskab af A/S Øresund
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
A/S Storebælt
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
A/S Øresund
København
50 % ejerskab af Øresundsbro
Konsortiet
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
Sund & Bælt
Partner A/S
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
BroBizz A/S
København
Tilknyttet virksomhed
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
Femern A/S
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
A/S Femern
Landanlæg
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
Banedanmark
København
Ejes af den danske stat
Betalinger for benyttelse af
jernbaneforbindelsen
Regeringsaftale
Den svenske stat
100 % ejerskab af Svensk-Danska
Broförbindelsen SVEDAB AB
Garanti for selskabets gæld
Beslut i Riksdagen
Ingen garantipræmie
Selskaber og institutioner ejet af denne:
Svensk-Danska
Broförbindelsen
SVEDAB AB
Malmø
50 % ejerskab
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Drift og vedligehold af
jernbane på Lernacken
Markedsværdi
Trafikverket
Borlänge
Indgår i den svenske stat
Betalinger for benyttelse af
jernbaneforbindelsen
Leje af fiberoptik-kapacitet
Regeringsaftale
Infranord AB
Solna
Ejet af den svenske stat
Vedligehold jernbane
Markedsværdi
Beløb i TDKK
Indtægter
Beskrivelse
Beløb 2025
Beløb 2024
Balance pr.
31. dec. 2025
Balance pr.
31. dec. 2024
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund
Rådgivning
240
240
25
50
Benyttelse af
jernbaneforbindel
sen
127.986
128.484
10.665
10.707
SVEDAB
Vedligehold
776
281
93
87
Virksomhedsdeltagere i alt
129.002
129.005
10.783
10.844
68
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S
Rådgivning
5.146
1.401
525
292
A/S Storebælt
Rådgivning
4.101
3.327
851
374
Sund & Bælt Partner A/S
Rådgivning
0
0
0
0
BroBizz A/S
Rådgivning
10
0
5
0
Femern A/S
Rådgivning
0
0
0
0
A/S Femern Landanlæg
Rådgivning
0
0
0
0
Banedanmark
Benyttelse af
jernbaneforbindel
sen
171.100
166.100
14.483
0
Trafikverket
Benyttelse af
jernbaneforbindel
sen
299.334
294.584
25.219
24.618
Trafikverket
Leje af fiberoptik
355
345
0
0
Tilknyttede virksomheder i alt
480.046
491.859
41.083
46.210
Omkostninger
Beskrivelse
Beløb 2024
Beløb 2024
Balance pr.
31. dec. 2024
Balance pr.
31. dec. 2024
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund
Vedligehold
0
0
0
0
SVEDAB
Lønskat i Sverige
1.942
1.702
-1.942
-1.702
Arrende
203
146
-43
-177
Virksomhedsdeltagere i alt
2.145
1.848
-1.985
-1.879
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S
Rådgivning
2.837
1.976
-86
-187
Sund & Bælt Holding A/S
Husleje
0
2.101
0
0
A/S Storebælt
Rådgivning
0
0
0
0
Udsteder
179
298
-2
0
Sund & Bælt Partner A/S
0
0
0
0
BroBizz A/S
Udsteder
29.346
24.747
0
-250
Femern A/S
Rådgivning
0
0
0
0
A/S Femern Landanlæg
0
0
0
0
Banedanmark
7.767
7.826
-2.427
-2.510
Infranord AB
Vedligehold
329
297
-76
-70
Tilknyttede virksomheder i alt
40.458
37.245
-2.591
-3.017
Note 25.
Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige begivenheder, som har indvirkning på årsregnskabet, efter
regnskabsårets udgang.
69
Note 26.
Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 6. februar 2026 godkendt nærværende årsrapport til
offentliggørelse. Årsrapporten forelægges ejerselskaberne til godkendelse på den ordinære
generalforsamling den 28. april 2026.
70
DIREKTION
STYRELSE
73
74
KPMG AB
Org.nr. 556043-4465
Malin Åkesson
auktoriserad revisor
75
Finansiel ordbog
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis kan
virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil
virksomheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes
en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valu
... udstedt i ... En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten kan
kun svinge inden for et interval).
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg af et
floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at
betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.
Cap-
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling af
en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer
det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.
Et regnskabsprincip i henhold til IFRS, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien
af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt
har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse af
aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.
AAA- eller AA-
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne til
at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala,
hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat, der
garanterer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.
Den nominelle rente minus inflationen.
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
76
56
8
3
4
24
8
5
68
51
79
76
5
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110