1 | 71
ÅRSRAPPORT 2024
Øresundsbro Konsortiet I/S
CVR. Nr. 24246787
Godkendt af Generalforsamlingen den 24. april 2025
Dirigent Kristina Jæger
2 | 71
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes i lige store andele af A/S Øresund
og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund & Bælt Holding
A/S, som ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske stat. Ejerne hæfter solidarisk for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.
Ejerforholdene og virksomhedsmålene for Øresundsbro Konsortiet er nærmere beskrevet i den
dansk-svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, som er indgået mellem SVEDAB
AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge stater.
Vores opgave
Øresundsbro Konsortiet fremmer en positiv udvikling af den samlede trafik over Øresund gennem
fokus på både vej og jernbane. Broens indtægter genereres af øget transport og flere rejser i en vok-
sende region – forhold, der også skaber vækst for ejerne.
Øresundsbro Konsortiets opgave som ejer af Øresundsbron er derudover at sikre en langsigtet og
kommerciel sund og effektiv virksomhed med fokus på drift og vedligeholdelse af den fysiske forbin-
delse samt markedsføring, kundeservice og finansiering.
Mission
Vi bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen.
Vision
En sammenhængende og mangfoldig region, hvor alle kan færdes nemt, sikkert, hurtigt og klimaven-
ligt på tværs af Øresund.
Forretningsidé
Ved at drive og udvikle en fast og sikker forbindelse for vej- og togtrafik over Øresund skaber vi so-
cial, kulturel, økonomisk og miljømæssig værdi for vores kunder, ejere og omverdenen.
3 | 71
Årsrapport 2024
Bestyrelsen og direktionen for Øresundsbro Konsortiet aflægger hermed årsrapport for regnskabs-
året 2024.
Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med konsortieaftalen, IFRS ® Accounting Standards,
som er godkendt af EU, samt supplerende danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber (regnskabsklasse D). Øresundsbro Konsortiet har ingen datterselskaber.
Indhold
Broens hidtil bedste år ............................................................................................................................ 4
Femårsoversigt ........................................................................................................................................ 5
Øresundsbron kort .................................................................................................................................. 6
Året i tal ................................................................................................................................................... 7
Opsving i pendling og stærk dansk fritidstrafik ....................................................................................... 9
Elbiler over broen .................................................................................................................................... 9
Høj tilgængelighed og kundesikkerhed døgnet rundt ........................................................................... 11
Få arbejdsrelaterede ulykker................................................................................................................. 11
Moderne teknologi og effektiv vedligeholdelse .................................................................................... 11
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling............................................................................................. 13
Politik for dataetik ................................................................................................................................. 13
Forventninger til 2025 ........................................................................................................................... 14
Markant lavere renteomkostninger ...................................................................................................... 15
Finansielle risici ..................................................................................................................................... 18
Forbindelsen forventes tilbagebetalt senest i 2050.............................................................................. 19
Risikostyring og kontrol ......................................................................................................................... 20
Selskabets ledelse.................................................................................................................................. 22
Styrelse .................................................................................................................................................. 24
Ledelse ................................................................................................................................................... 26
Resultat- og totalindkomstopgørelse .................................................................................................... 27
Balance .................................................................................................................................................. 28
Egenkapitalopgørelse ............................................................................................................................ 30
Pengestrømsopgørelse .......................................................................................................................... 31
Noter til årsrapporten ........................................................................................................................... 32
Ledelsespåtegning ................................................................................................................................. 67
Den uafhængige revisors revisionspåtegning ....................................................................................... 68
Finansiel ordbog .................................................................................................................................... 71
4 | 71
Broens hidtil bedste år
Når jeg møder nogen, der hører, at jeg arbejder på Øresundsbron, slår det mig ofte, at den, jeg taler
med, begynder at fortælle en historie. Det kan være om dengang, de løb deres første broløb, at de
ser broen fra deres vindue, eller en passage midt om natten, hvor broens lys er tændt. Det kan også
dreje sig om, at broen er vejen til deres familie, deres livs kærlighed eller til deres job på den anden
side. Eller det kan begynde med, at der er en, der vil vise mig et smukt billede af broen på sin telefon.
Fælles for alle historierne er, at de er positive. Jeg bliver lige stolt hver gang. Ja, sådan er vores bro.
For 30 år siden var der delte meninger om planerne om en bro mellem Danmark og Sverige. I dag er
der kun få, om overhovedet nogen, som seriøst hævder, at broen ikke er en succes. Broen har vist, at
infrastruktur kan ændre et samfund. Vi er det gode eksempel: Broen blev færdig til tiden med en
byggetid fra beslutning til indvielse på imponerende ni år, og budgettet blev overholdt. I dag er broen
en selvfølge. Broen er vejen til arbejde for titusinder, og den er vejen ud i verden eller til ferien for
endnu flere. Den er en drivkraft, der bidrager til vækst på begge sider af sundet.
2024 blev et år, som mere end nogensinde tidligere satte tal på væksten mellem landene. Aldrig har
så mange mennesker kørt i bil eller tog over broen som sidste år. Det har også resulteret i vores hidtil
bedste økonomiske resultat på trods af urolige tider. En stærk dansk krone i forhold til den svenske
krone er sandsynligvis en af grundene til trafikken. Men den danske krone har tidligere været stærk,
uden at vi har oplevet den samme trafikudvikling. Flere og flere danske kunder har i de seneste år
fået øjnene op for Sverige. Hvor vi tidligere havde en større andel svenske kunder, der rejste til Dan-
mark, er det nu omvendt. Samtidig kan flere og flere svenske kunder i dag se, hvor nemt det er at
bruge broen til at rejse ud i verden via Københavns Lufthavn eller køre ud i Europa via broen. Gods-
trafikken er efter en lille nedgang i 2023 steget igen – efter at have vokset konstant i 22 år. Pendlerne
er det segment, der er vokset mest i 2024, hvor trenden vendte efter mere end 10 års tilbagegang.
Pendlerne, vores hyppigste kunder, er en gruppe, vi har sat ekstra fokus på i årets løb, bl.a. med vo-
res dedikerede pendlerbaner i myldretiden, en ny app, hvor man kan administrere sine køretøjer og
kvitteringer, og tilbuddet ØresundPENDLARE+, hvor pendlere kan rejse så meget, de vil, til en fast
pris. Det er sådan, vi ønsker, det skal være på broen. Vi ønsker, at det skal være alle jer, vores kun-
der, der er vores drivkraft, og vi har besluttet, at alle vores forskellige møder med jer, både fysiske og
digitale, skal være enestående gode.
Intet af dette ville have været muligt uden alle brobyggerne. Det kalder vi os selv – vi, der har det pri-
vilegium at arbejde på broen. Vi har bygget broen én gang, og vi fortsætter med at bygge bro. Ved at
sikre, at broen er åben, sikker, tilgængelig og så godt vedligeholdt, at den overdrages i samme eller
bedre stand til kommende generationer. Men også ved at vise vores kunder alle de gode ting, der er
på den anden side, og gøre det nemt at komme derhen. Og ikke mindst har vi i løbet af det seneste
år haft en lang række besøg af nysgerrige beslutningstagere. Det gør os lidt ekstra stolte både at
kunne fortælle historien om broen, og om hvordan vi i dag arbejder med digitalisering, smartere ved-
ligeholdelse, bæredygtighed, og hvordan vi kan skabe forudsætninger for endnu mere vækst på
begge sider af sundet.
En tak til alle jer brobyggere for jeres engagement i årets løb. Jeres engagement gør en forskel. Også
tak til kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vi glæder os til i 2025 at fejre 25 år med broen
sammen med jer.
Broen er det, der binder os sammen.
Linus Eriksson
Administrerende direktør
5 | 71
Femårsoversigt
Millioner DKK (medmindre andet er angivet)
2024
2023
2022
2021
2020
Trafik
Antal køretøjer per døgn (gennemsnit)
20.692
19.971
18.434
13.131
12.537
Antal aftalekunder 31/12 (afrundet)*
553.000
523.000
490.000
638.000
606.000
Gennemsnitspris personbiler (DKK inkl. moms)
249
251
244
229
221
Trafikvolumen på jernbane (mio. passagerer)**
15,0
13,3
11,2
5,1
4,6
Resultat
Nettoomsætning
2.378
2.303
2.095
1.616
1.522
Resultat af primær drift
1.787
1.723
1.542
1.078
923
Nettofinansieringsomkostninger
-151
-242
-459
-202
-122
Årets resultat før værdireguleringer
1.636
1.481
1.083
876
801
Værdiregulering af finansielle poster, netto
108
-228
1.869
292
-355
Årets resultat
1.744
1.253
2.952
1.168
446
Balance
Balancesum
16.833
17.493
17.871
16.525
17.321
Vej- og jernbaneanlæg
13.884
14.055
14.225
14.397
14.606
Øvrige anlægsaktiver
151
102
68
62
57
Investering i materielle anlægsaktiver
191
162
122
75
146
Egenkapital
9.019
8.460
7.206
4.255
3.087
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
6.408
7.490
8.691
10.687
12.190
Rentebærende nettogæld (ekskl. værdiregulering)
1)
5.314
5.883
7.394
8.793
9.720
Finansielle nøgletal (beregninger – se side 37)
Realrente før forandring af markedsværdi
1,5
0,3
0,8
0,3
0,8
Resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA)
i procent af nettoomsætning
87,9
87,7
87,0
83,5
83,5
Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster
(EBIT) i procent af nettoomsætning
75,1
74,8
73,6
66,8
60,6
Rentedækningsgrad
13,65
8,34
3,97
6,65
10,42
Afkastningsgrad
10,5
9,7
8,5
6,4
5,2
Afkastningsgrad vej- og jernbaneanlæg
12,6
12,0
10,7
7,3
6,1
Personale
Antal ansatte ved periodens slutning
156
145
139
135
133
Heraf kvinder
77
71
72
70
71
Heraf mænd
79
74
67
65
62
Samlet antal medlemmer i øverste ledelsesorgan
8
8
8
8
8
Andel kvinder i øverste ledelsesorgan, i procent
2)
25
38
38
38
25
Samlet antal medlemmer i øvrige ledelsesniveauer
24
24
22
19
18
Andel kvinder i øvrige ledelsesniveauer, i procent
2)
42
38
27
33
28
Sygefravær i procent
3,5
4,1
2,8
3,3
4,6
*) Fra 2022 måles kun aktive kunder
**) Kilde Trafikverket. Tal for 2024 inkluderer passagerer med rejsekort og er en prognose.
1) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og gæld optaget til anskaffelsesværdi.
Renter, som indgår i øvrige kortfristede aktiver, henholdsvis leverandørgæld og andre gældsforpligtelser,
indgår ikke.
2) Bestyrelsesmedlemmer nomineres af ejerselskaberne iflg. Konsortialaftalen. Der foreligger en underrepræsentation af
køn i øverste ledelsesorgan men ikke i øvrige ledelsesniveauer.
6 | 71
Øresundsbron kort
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen.
Visionen er en sammenhængende og mangfoldig region, hvor alle mennesker bevæger sig nemt, sik-
kert, hurtigt og klimavenligt over Øresund.
Med indtægter fra den forretningsmæssige del af virksomheden skal vi tilbagebetale de lån, som
broen blev bygget for. Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron – en 16 kilometer lang fast
forbindelse mellem Danmark og Sverige, der består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peber-
holm. Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet.
Som ejer er det Konsortiets opgave at sikre en langsigtet og forretningsmæssig sund virksomhed,
med fokus på drift og vedligeholdelse af den fysiske forbindelse samt markedsføring, kundeservice og
finansiering.
Øresundsbro Konsortiet fremmer en positiv udvikling af den samlede trafik over Øresund ved at fo-
kusere på både vej og jernbane. Broens indtægter genereres af øget transport og flere rejser i en
voksende region – forhold, der også skaber vækst for ejerne. Broen er ikke skattefinansieret, men be-
tales af dem, der bruger den. Broen bidrager samtidig til at stimulere væksten i regionen ved at inte-
grere arbejds- og boligmarkedet på tværs af sundet, forkorte rejsetiden og gøre det attraktivt for
virksomheder at etablere sig.
Øresundsbron skal være den bedste vej til oplevelser og muligheder på den anden side af Øresund.
Derfor tilbyder vi attraktive aftaler, der gør det nemt at rejse over broen. ØresundGO giver rabat på
passagen. Pendlere, erhvervsrejsende og fritidsrejsende har ØresundPENDLER-, ØresundBUSINESS-
og ØresundGO-aftaler, der er skræddersyet til netop deres segment. De modtager tips og tilbud om
udflugter og aktiviteter fra vores samarbejdspartnere på begge sider af sundet.
7 | 71
Året i tal
Øresundsbro Konsortiets resultat før værdiregulering var 1.636 millioner DKK en stigning på 155
millioner DKK i forhold til 2023.
Vejindtægterne steg til 1.767 millioner DKK i 2024. Det er en stigning på 66 millioner DKK i forhold til
2023.
Jernbaneindtægterne er indeksregulerede og steg med 7 millioner DKK til 589 millioner DKK.
Driftsomkostningerne faldt med 5 millioner DKK til 277 millioner DKK.
Driftsresultatet blev forbedret med 64 millioner DKK til 1.787 millioner DKK.
Nettofinansieringsomkostningerne faldt med 91 millioner DKK til 151 millioner DKK som følge af la-
vere inflation, hvilket påvirker konsortiets realrentegæld.
Samlet set resulterede dette i et positivt resultat for 2024 på 1.636 millioner DKK før værdiregule-
ring*. Der er tale om en stigning på 155 millioner DKK i forhold til 2023.
Værdireguleringen* består af en markedsværdi-effekt på 71 millioner DKK og en valutakurs-effekt på
37 millioner DKK. Efter værdiregulering blev årets resultat et overskud på 1.744 millioner DKK.
Den rentebærende nettogæld (ekskl. værdiregulering) faldt med 569 millioner DKK til 5.314 millioner
DKK.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at årets resultat overføres til overført resultat.
Økonomiske nøgletal 2020-2024
Beløb i DKK mio.
2024
2023
2022
2021
2020
Nettoomsætning
2.378
2.303
2.095
1.616
1.522
Driftsresultat
1.787
1.723
1.542
1.078
923
Nettofinansieringsomkostninger
-151
-242
-459
-202
-122
Resultat før værdiregulering*
1.636
1.481
1.083
876
801
Værdiregulering, netto*
108
-228
1.869
292
-355
Årets resultat
1.744
1.253
2.952
1.168
446
Rentebærende nettogæld ekskl. værdiregulering 31/12
5.314
5.883
7.394
8.793
9.720
Rentebærende nettogæld (markedsværdi) 31/12
5.258
5.663
7.207
10.378
11.659
* Værdiregulering er en konsekvens af, at finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til dagsværdi. Værdireguleringer
fremgår af regnskabet under finansielle poster. Den del af værdireguleringen, der kan tilskrives renteændringer, påvirker
dog ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale gælden da gælden indfries til kurs 100.
Udviklingen i virksomhedens økonomi illustreres i nedenstående diagram, som viser udviklingen i
driftsresultatet i forhold til nettofinansieringsomkostningerne og indtægter fra vejtrafikken i forhold
til driftsomkostningerne.
8 | 71
Driftsresultat minus nettofinansieringsomkostninger 2001-2024
Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2024
9 | 71
Opsving i pendling og stærk dansk fritidstrafik
Den seneste årsrekord fra 2017 blev i 2024 slået med et gennemsnit på 20.692 passager om dagen
på Øresundsbron.
Pendlingen fik et opsving, og den danske fritidstrafik satte nye rekorder.
Vejtrafikken steg med 3,6 procent i forhold til 2023 til i alt 7.573.367 passager ved betalingsanlægget
i 2024. Det er en stigning på 0,6 procent i forhold til det seneste rekordår 2017. Den gennemsnitlige
daglige trafik korrigeret for skudåret 2024 steg med 0,3 procent i forhold til 2017.
2024 blev et klart vendepunkt for pendlingen, som har været faldende i flere år. Pendlertrafikken
steg med i alt 12,9 procent i 2024 i forhold til 2023. Dermed vendte pendlingen tilbage til samme ni-
veau som i 2019 og inden pandemien.
Den danske fritidstrafik over Øresundsbron nåede nye rekordniveauer i 2024. Væksten har stået på i
flere år, og den danske fritidstrafik har siden 2023 været større end den svenske. Fritidstrafikken
blandt ØresundGO-kunder steg med i alt 4,8 procent i forhold til 2023.
Nedgangen i godstrafikken i 2023 blev vendt til vækst sidste år. 2024 begyndte med faldende lastbil-
trafik, som dog siden april har ligget mere stabilt på samme niveau som i 2023. Lastbiltrafikken fik i
sidste kvartal et opsving og steg for hele året med 0,4 procent i forhold til 2023.
Elbiler over broen
Togtrafikken over broen kører fossilfrit og andelen af elbiler steg markant i 2024.
I 2024 kørte ca. 990.000 elbiler over broen. Det skal sammenlignes med 640.000 elbiler i 2023, hvil-
ket svarer til en stigning på ca. 50 procent. Andelen af elbiler steg fra 8,7 procent i 2023 til 13 procent
i 2024.
10 | 71
Udvikling af vejtrafikken i 2024
Trafik
per dag
2024
Trafik
per dag
2023
Udvikling
trafik
(%)
Udvikling
trafik
(antal)
Personbiler*
18.682
17.992
3,8 %
690
ØresundGO
7.054
6.732
4,8 %
322
ØresundBUSINESS
2.604
2.608
-0,2 %
-4
ØresundPENDLER
5.503
4.875
12,9 %
628
Kontant
3.521
3.777
-6,8 %
-256
Godstrafik**
1.870
1.849
-5,0 %
21
Lastbiler > 9 m
1.612
1.605
0,4 %
7
Varebiler 6-9 m
258
244
5,7 %
14
Busser
140
130
7,7 %
10
Totalt
20.692
19.971
3,6 %
721
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2024. Togtrafikkens udvikling præsenteres i Øresundsindex.
* Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik inkluderer alle godstransporter fra 6 meter.
Markedsandele indenfor Øresundstrafiken*
Markedsandel i procent
Personbiler
87,9
1,6
Godstrak >6 m.
63,0
1,1
Busser
84,5
0,7
84,0
0,8
* Gælder i perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024, hvilket er den seneste periode med aktuelle data fra
Danmarks Statistik. Udvikling i forhold til oktober-september i 2022/23.
11 | 71
Høj tilgængelighed og kundesikkerhed døgnet rundt
Øresundsbron sætter høje standarder for tilgængelighed og sikkerhed for alle vores kunder, der bru-
ger forbindelsen. Tilgængelighed og sikkerhed er et af fokusområderne i Øresundsbro Konsortiets
forretningsplan.
I 2024 blev der ikke registreret ulykker med personskade på motorvejen. Der har siden åbningen af
forbindelsen i 2000 været otte ulykker med alvorlige kvæstelser, men ingen dødsfald. Forbindelsen
var i løbet af året lukket i 60 minutter til Sverige og 342 minutter til Danmark, hvilket giver en tilgæn-
gelighed på 99,9 procent. Der var ingen lukninger på grund af tekniske fejl eller øvelser. Forbindelsen
lukkes i tilfælde af storm eller orkan. Vejrforholdene i 2024 førte ikke til lukning af forbindelsen.
Der var seks sikkerhedshændelser på jernbanen, bl.a. som følge af afvigelser i entreprenørers arbejde
og genstande på sporområdet. Hændelserne påvirkede tilgængeligheden, som var 97,3 procent. Alle
hændelser analyseres omhyggeligt i sikkerhedsledelsessystemet for at forhindre gentagelser, og der
er truffet foranstaltninger i samarbejde med entreprenører.
Få arbejdsrelaterede ulykker
I 2024 havde vi fortsat fokus på at registrere arbejdsmiljøhændelser i et forsøg på at eliminere even-
tuelle mørketal. Det har gjort det lettere at rapportere hændelser på forbindelsen, hvilket sandsynlig-
vis har ført til, at der er registreret flere farlige hændelser. Øresundsbron har et stort fokus på, hvor-
dan medarbejdere og entreprenører registrerer hændelser, for at sikre at hændelser bliver
registreret og kategoriseret korrekt. Der var i årets løb ni arbejdsulykker (2023:9). Én ulykke med-
førte fravær i 2024 (2023:1).
Moderne teknologi og effektiv vedligeholdelse
Vi vil kontinuerligt forbedre tilgængeligheden og sikkerheden på Øresundsforbindelsen med mo-
derne teknologi og effektiv vedligeholdelse. Med smarte løsninger ønsker vi at skabe de bedste be-
tingelser for den næste generation af broejere.
Øresundsforbindelsen er i god stand, og med velfungerende leverandører af vedligeholdelsestjene-
ster forløber den tekniske vedligeholdelse som planlagt. Digitaliseringen giver os nye muligheder for
at forbedre og udvikle metoder til vedligeholdelsesarbejdet. Indsatsen for at øge andelen af datasty-
ret vedligeholdelse på forbindelsen fortsætter derfor gennem øget digitalisering. Det giver os bedre
mulighed for at udføre vedligeholdelse på det rigtige tidspunkt og ikke baseret på faste intervaller.
Målet er at undgå, at omkostningerne for vedligeholdelse stiger, i takt med at forbindelsen bliver æl-
dre.
Øresundsbron arbejder på en langsigtet plan for geninvestering i udstyr og komponenter, i takt med
at den tekniske og økonomiske levetid udløber. Parallelt med dette kan nye krav og behov kræve in-
vesteringer i nye funktioner.
Endnu en malesæson blev afsluttet på Øresundsbron. Ca. 50 procent af broens stålkonstruktion fik i
2024 nye lag vandbaseret maling. Formålet er fortsat at beskytte mod korrosion og bidrage til at for-
doble levetiden.
12 | 71
Der er bygget endnu en stormflodssikring for at beskytte Øresundsforbindelsen. Hvis der opstår ri-
siko for, at en stormflod vil oversvømme jernbanen ved Øresundstunnelen på Amager, kan Øre-
sundsbron nu aktivere en mobil og specialdesignet stormflodssikring. Øresundsbrons stormflodspro-
gram blev indledt i 2019 med en omfattende analyse. Det første spadestik blev taget i 2022, og siden
er der bl.a. bygget en 900 meter lang dæmning ved tunnelmundingen på Amager.
Øresundsbrons kunstige ø Peberholm slog i 2024 rekord med 40 ynglende fuglearter. Og bestanden
af skestorke – som overraskende blev observeret for første gang i 2023 – var der stadig. Fem plante-
arter er helt nye på øen, herunder de sjældne kvast-høgeurt og uldbladet kongelys. Græshoppearten
Aiolopus thalassinus blev fundet i sensommeren, og den er helt ny i Danmark.
Øresundsbro Konsortiet har fire fossilfri firmabiler og én fossildrevet firmabil. Derudover leases ti fir-
mabiler, hvoraf otte er elbiler og to er hybridbiler. Politikken er gradvist at skifte til elbiler.
13 | 71
Samfundsansvar og bæredygtig udvikling
Vi fokuserer på klima, miljø og mennesker
Øresundsbron driver en virksomhed, der skaber værdi for både virksomheden og det omgivende
samfund. Vi tager ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling baseret på flere af FN's verdens-
mål. Vi bidrager til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed ved at:
• Styrke integration og samhandel i Øresundsregionen.
• Sikre en tilgængelig, effektiv og sikker forbindelse mellem Danmark og Sverige.
• Tilbyde gode arbejdsvilkår med muligheder for udvikling, respekt for forskellighed, prioritering af
ligestilling og et fokus på sundhed og velvære.
• Sikre en stabil økonomisk udvikling, hvor et positivt og stigende resultat fører til fuld tilbagebeta-
ling af anlægsomkostninger.
• Prioritere et sundt og sikkert arbejdsmiljø, for at sikre at ingen medarbejdere på anlægget eller i
administrationen rammes af psykisk eller fysisk overbelastning.
• Beskytte miljøet, minimere de miljømæssige konsekvenser af vores aktiviteter og bidrage til den
biologiske mangfoldighed i og omkring forbindelsen.
I 2024 udgjorde CO
2
-udledningerne fra drift og vedligeholdelse af Øresundsbron 129,7 tons.
Øresundsbro Konsortiet har etableret en særskilt bæredygtighedsrapport som er offentliggjort sær-
skilt. Med hensyn til den danske lovpligtige redegørelse for samfundsansvar i henhold til årsregn-
skabslovens §99a, henvises der til denne rapport. Fra næste år vil bæredygtighedsrapporten være
integreret i åsrapporten, som følge af den tilpassede nationale lovgivning baseret på CSRD.
Rapporten udgives på samme tid som årsrapporten.
Rapporten er tilgængelig på Øresundsbrons hjemmeside: www.oresundsbron.com/samfundsansvar
Tidligere rapporter kan findes her: www.oresundsbron.com/da/info/document
14 | 71
Forventninger til 2025
Centralbankerne påbegyndte normaliseringen af de pengepolitiske renter i 2024, og dette forventes at fort-
sætte i 2025 – mere i Europa end i USA – hvilket påvirker selskabets variabelt forrentede
gældsandel. Inflationen – der steg til historisk høje niveauer i såvel Danmark som Sverige i 2022 – er nu tilbage
på niveauer i overensstemmelse med centralbankernes mål omkring 2 procent. Inflationsniveauerne påvirker
selskabets renteomkostninger på realrentegælden.
For 2025 forventes et resultat før værdiregulering på 1.500-1.600 millioner DKK. Forventningerne er baseret på
en valutakurs på 0,645 på SEK.
15 | 71
Markant lavere renteomkostninger
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer, som er fastsat af selskabets besty-
relse, samt efter garanternes retningslinjer. Garanterne er henholdsvis Finansministeriet i Danmark og Riksgäl-
den i Sverige. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy, dels en årlig finansstrategi, der blandt
andet regulerer det enkelte års låntagning og sætter grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at holde finansieringsomkostningerne på det lavest mulige
niveau under hensyntagen til en acceptabel og af bestyrelsen vedtaget risiko. Konsortiet arbejder med samme
finansielle risici som andre virksomheder, men har på grund af projektets karakter en meget lang tidshorisont.
Det betyder, at finansieringsomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, mens kortsig-
tede resultatændringer tillægges mindre betydning.
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er normalt garanteret solidarisk af den
danske og den svenske stat. Takket være denne garanti kan Konsortiet opnå lånevilkår på de internationale ka-
pitalmarkeder, som kan sammenlignes med landenes egen låntagning.
I 2013 indgav tidligere HH Ferries m.fl. en klage til EU-Kommissionen med påstand om, at de dansk/svenske
statsgarantier for Konsortiets lån m.v. er ulovlige i henhold til EU's statsstøtteregler. I oktober 2015 afgjorde
EU-Kommissionen, at garantierne er omfattet af statsstøttereglerne, og at de er i overensstemmelse med disse
regler. Tidligere HH Ferries m.fl. indbragte dette for EU-Retten, som traf sin afgørelse den 19. september
2018, hvilket medførte en annullering af EU-Kommissonens afgørelse fra 2015. Selskabet har i perioden siden
annulleringen afventet en ny afgørelse fra EU Kommissionen, som jvf. nedenfor, endelig forelå i februar 2024.
Øresundsbrons lånebehov varierer fra år til år, især i takt med behovet for refinansiering af tidligere optagne
lån med forfald i det aktuelle år. Som følge af ovennævnte statsstøttesag besluttede selskabets bestyrelse i ef-
teråret 2018 så vidt muligt at undgå statsgaranteret låntagning i perioden frem til en ny afgørelse fra EU-Kom-
missionen forelå. Af samme årsag har selskabets bestyrelse siden hen suspenderet de planlagte udbyttebetalin-
ger for regnskabsårene 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 (selskabet udbetalte, som nævnt i Årsrapporten for
2018, sit første udbytte til ejerne i foråret 2018 for regnskabsåret 2017).
Som ovenfor nævnt nåede EU-Kommissionen ikke frem til en ny afgørelse i statsstøttesagen i 2020. Med rela-
tivt store refinansieringer i slutningen af dette år besluttede bestyrelsen således i foråret 2020 at igangsætte en
række initiativer, der muliggjorde optagelse af ugaranteret låntagning. Det drejede sig primært om etablering
af en ny rating uden statsgaranti (selskabet har i forvejen den højest opnåelige rating hos Standard & Poor's på
AAA med ovennævnte solidariske garanti fra den danske og den svenske stat), samt en betydelig ændring af
selskabets låneprogram (MTN-program), således at ugaranteret låntagning fremover blev en option under
dette program.
Selskabet fik herefter sidst på foråret 2020 den næsthøjest opnåelige rating hos Standard & Poor's på AA+ uden
statsgaranti, hvilket vurderes at være meget tilfredsstillende (ratingen er senest blevet konfirmeret i maj 2024).
Samtidig blev der indhentet de nødvendige godkendelser hos selskabets ejere (de relevante ministerier i Dan-
mark og Sverige). Selskabet kunne herefter i oktober 2020 for første gang i selskabets historie optage en række
lån uden statsgaranti. Der blev i alt optaget lån på SEK 5,2 mia. med løbetider på 5, 6 og 7 år, arrangeret af et
lånekonsortium bestående af Danske Bank, Nordea, SEB og Swedbank. Merrenten i forhold til den sædvanlige
garanterede låntagning, vurderes at ligge i niveauet 0,25 procent.
I 2021 var det ikke nødvendigt at optage nye lån, men primo 2022 blev et af ovennævnte lån forhøjet med SEK
700 mio. (lånet med udløb i 2026). Dette blev det eneste nye lån optaget af selskabet i 2022. Tilsvarende blev
et andet af de ovennævnte lån i august 2023 forhøjet med SEK 800 mio. (lånet med udløb i 2025). Dette blev
det eneste nye lån optaget af selskabet i 2023 og 2024.
Den 13. februar 2024 offentliggjorde EU-Kommissionen så sin nye afgørelse i statsstøttesagen. Afgørelsen om-
handlede to delspørgsmål, nemlig 1) de to staters kapitalindskud og garantier samt 2) en række særlige danske
skatteregler.
For så vidt angår 2) vurderer EU-Kommissionen, at dele af de særlige danske skatteregler udgør ulovlig stats-
støtte, og at Danmark skal tilbagesøge værdien af denne støtte. Dette skete efterfølgende via en betaling fra
16 | 71
A/S Øresund (der som dansk moderselskab for Øresundsbro Konsortiet havde opnået skattefordelen) på lige
knap DKK 12,2 mio. til Transportministeriet.
For så vidt angår 1) vurderer EU-Kommissionen, at de stillede garantier udgør statsstøtte, som blev tildelt Øre-
sundsbro Konsortiet én gang for alle i forbindelse med selskabets etablering i 1992, hvorfor der er tale om ”exi-
sting aid”, da klagen kom mere end 10 år efter tildelingen. ”Existing aid” kan ikke kræves tilbagebetalt eller an-
fægtes på anden måde, hvorfor EU-Kommissionen ikke går ind i en nærmere vurdering af statsstøttens
kompatibilitet i forhold til statsstøttereglerne.
Endvidere nævner EU-Kommissionen i sin afgørelse det Commitment Letter, som de to stater afgav i forbin-
delse med sagens behandling, som fastslår, at Øresundsbro Konsortiets fremtidige finansiering vil ske på mar-
kedsvilkår.
Finansiering på markedsvilkår kan enten ske via låntagning uden statslige garantier (som det har være tilfældet
siden 2018, jvf. ovenfor) eller låntagning med statslige garantier mod betaling af en markedsmæssig præmie.
Den endelige model forventes fastlagt af ejerne i løbet af 2025.
Konsortiets finansieringsomkostninger beskrives nærmere i nedenstående tabel. Overordnet set blev renteom-
kostningerne reduceret med knap 40 procent i forhold til 2023. Inflationen blev yderligere reduceret i løbet af
2024, hvilke havde en positiv effekt på selskabets inflationsindekserede lån. Centralbankerne begyndte som
forventet at sænke de pengepolitiske renter, hvilket påvirker selskabets variabelt forrentede gæld. Endelig skal
reduktionen i renteomkostningerne ses i lyset af den faldende nettogæld som følge af de udskudte udbytter,
jvf. ovenfor. Nettogælden er faldet med knap DKK 700 mio. i 2024.
Finansielle nøgletal, 2024
Mio. DKK
Årlig forrentning i
procent
Låntagning i 2024
447
Bruttolåntagning (dagsværdi)
6.958
Nettogæld (dagsværdi)
4.971
Nettofinansieringsomkostninger
151
2,88
Værdiregulering, dagsværdieffekt, netto
-71
-1,34
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto
-37
-0,71
Finansieringsomkostninger totalt
43
0,83
Realrente 2024 (før værdiregulering)
1,50
Realrente 1994-2024 (før værdiregulering)
1,50
Note: Realrenten før værdiregulering er nettofinansieringsomkostningerne før dagsværdi- og valutakursregule-
ring i forhold til den rentebærende nettogæld opgjort til amortiseret kost, og korrigeret for årsgennemsnitten
for dansk forbrugerprisinflation.
17 | 71
Renteudvikling 2024
18 | 71
Finansielle risici
Øresundsbro Konsortiet må kun have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR. Selskabet havde ved ind-
gangen til 2024 en eksponering i SEK på godt 20 procent af nettogælden, og denne er gennem året
øget til lige godt 24 procent – primært fordi gælden er faldet, som følge af de udskudte udbytter.
Benchmark for eksponeringen i SEK er en andel på omkring 15 procent, hvilket svarer til Konsortiets
langsigtede økonomiske eksponering i SEK. Det skal bemærkes, at basisprisen for passage over broen
som udgangspunkt fastsættes i DKK og derefter omregnes til SEK. Desuden afregnes indtægterne fra
jernbanen også i DKK.
Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle instrumenter. En
nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi fremgår af note 17.
På de finansielle markeder kom også 2024 primært til at dreje sig om inflationsbekæmpelse. Både
Danmark og Sverige kom allerede i slutningen af 2023 ned på niveauer omkring målsætningen på 2
procent og dette fortsatte i 2024. Men det har ikke været tilfældet i resten af Europa og USA, hvor
inflationen nok er kommet ned, men fortsat ligger noget over målsætningen på de 2 procent.
Arbejdsmarkederne har været overraskende stramme – både i USA og Europa, men i særdeleshed i
Danmark. Det har bevirket, at centralbankerne har været forsigtige med at lempe pengepolitikken
for hurtigt og for kraftigt. Den Europæiske Centralbank startede forsigtigt lige før sommeren med at
lempe renten med 0,25 procent, mens FED i september måned mere markant sænkede renten med
0,5 procent. På de efterfølgende møder sænkede både FED og ECB også renterne, der ved årets ud-
gang lå på hhv. 4,5 procent og 3 procent.
På trods af de høje renter har væksten i USA været noget højere end forventet – dette har i mindre
grad været tilfældet i Europa (hvor Danmark dog har overrasket på den positive side, i høj grad truk-
ket af medicinalindustrien).
Forventningen til centralbankerne er som nævnt, at de fortsætter med at sænke renterne i 2025,
men specielt i USA kan det blive en kort proces. FED har udtrykt usikkerhed om effekten af den ny-
valgte præsidents forskellige økonomiske forslag – ikke mindst på det amerikanske gældsloft og infla-
tionen. Med en meget beskeden vækst i Europa er der noget højere sandsynlighed for de europæiske
rentesænkninger.
Effekten på de lange renter er noget mere usikker, men som udgangspunkt forventer vi, at de forbli-
ver omkring niveauerne fra årsskiftet.
Selskabets rentefordeling er fortsat relativt fastlåst, som følge af ovennævnte statsstøttesag, der som
nævnt ovenfor fik en ny afgørelse i starten af 2024, men hvor den ret markante, planlagte låntagning
som nævnt afventer fastlæggelse af den fremtidige lånemodel. Den renteafdækkede del af nettogæl-
den (fast rente og realrente) ligger over 100 procent og selskabets samlede varighed ligger ved årets
udgang på ca. 11 år. Begge ting er som nævnt præget af den lave gæld, som følge af udskudte udbyt-
tebetalinger.
Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 17.
Det er fortsat Konsortiets policy kun at acceptere kreditrisici på de mest kreditværdige modparter.
Som konsekvens af finanskrisen er der generelt sket en betydelig forringelse af de finansielle instituti-
oners kreditrating, hvilket også afspejler sig i Konsortiets modpartsrisici. For at imødegå de højere
kreditrisici, dette alt andet lige vil medføre, har Konsortiet i 2009 reduceret maksimumgrænsen for
19 | 71
placering af overskudslikviditet markant. Konsortiet har heller ikke i 2024 tabt penge på konkurser
hos finansielle modparter.
Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende finansielle transak-
tioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-aftale). Der-
med nedbringes krediteksponeringen ved swaps etc. til et absolut minimum, hvorfor Konsortiet ikke
har vurderet det nødvendigt at ændre limits på dette område.
Forbindelsen forventes tilbagebetalt senest i 2050
Øresundsbro Konsortiets gæld skal betales tilbage ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetra-
fikken. Som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i de langsigtede rentabilitetsberegninger
anvender selskabet Finansministeriets senest opdaterede renteprognose.
Som nævnt ovenfor besluttede ejerne i 1. halvår 2018 den nye udbyttepolitik, hvorefter det primære
fokus blev maksimal nedbringelse af gælden i ejerselskaberne A/S Øresund og SVEDAB AB. Gælden i
Konsortiet beregnedes herefter at være tilbagebetalt i 2050.
De vigtigste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling samt realrenten,
men rentabiliteten er efterhånden blevet ganske robust over for udsving i realrenten. En følsomheds-
analyse af tilbagebetalingstiden ved forskellige renteniveauer viser, at tilbagebetalingstiden på højst
50 år fortsat gælder, selvom realrenten svinger med +/- 0,5 procent.
Som nævnt blev udbyttet for regnskabsårene 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 udskudt som følge af
statsstøttesagen, hvorimod selskabet i 2024 var i stand til at udbetale (et delvist) udbytte for regn-
skabsåret 2023, uden at skulle finansiere dette via ny låntagning.
20 | 71
Risikostyring og kontrol
Øresundsbro Konsortiets primære opgave er at eje og drive den faste forbindelse over Øresund, her-
under at opretholde en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på forbindelsen samt at sikre
tilbagebetalingen af de lån, der optaget for at anlægge Øresundsbron, inden for en rimelig tidshori-
sont.
I 2021 fastlagde Konsortiet en ny forretningsplan for perioden 2021-25. I forretningsplanen identifi-
ceres 4 fokusområder: Integration og tilvækst i regionen, en sikker, tilgængelig og bæredygtig bro til
næste generation, enestående kundeoplevelse og forretningsmæssig sund virksomhed. Indenfor
hvert fokusområde fastlagdes et antal overordnede mål for Konsortiets virksomhed.
Der findes en række risici, der kan påvirke opfyldelsen af disse mål. Nogle af disse kan styres/reduce-
res af Konsortiet, mens andre er udefrakommende begivenheder, som Konsortiet ikke har indflydelse
på.
I 2010 implementerede Øresundsbro Konsortiet en helhedsorienteret risikoanalyse med identifika-
tion og prioritering af Konsortiets risici. Et af elementerne i risikostrategien er, at bestyrelsen en gang
årligt forelægges en rapport, der beskriver selskabets væsentligste risici i forhold til de overordnede
mål samt konkrete forslag til håndtering af disse. Risikorapporten blev første gang udarbejdet i 2010
og er siden blevet opdateret hvert år, senest i 2024.
De største risici i forhold til Konsortiets overordnede mål er koblet til vejtrafikken og indtægterne
herfra. Disse påvirkes af en lang række forhold, som Konsortiet ikke eller kun i ringe grad kan påvirke
– for eksempel konjunkturer, integrationen i Øresundsregionen samt investeringer i anden infra-
struktur. Vejtrafik og indtægter påvirkes desuden af Konsortiets egne beslutninger om for eksempel
produktudbud og priser.
Coronapandemien er et godt eksempel på et eksogent chok, som konsortiet kun har haft ringe indfly-
delse på. Indrejserestriktioner m.v. skønnes således at have kostet virksomheden indtægter svarende
til mere end en halv milliard DKK i årene 2020-2022. Som nævnt ovenfor er virksomhedens økonomi
imidlertid solid, og tilbagebetalingsperioden forventes ikke at blive forlænget af denne grund.
Øresundsbro Konsortiets ledelse og bestyrelse følger og analyserer løbende risikoen omkring vejtra-
fik -indtægter. Desuden vurderes udviklingen i vejindtægterne grundigt i forbindelse med den årlige
fastsættelse af priser. For så vidt angår den langsigtede trafikprognose arbejder Konsortiet med en
fremskrivningsmodel, hvor trafikken prognosticeres ud fra forventninger til befolkningsudviklingen
og makroøkonomiske data.
Note 18 beskriver beregningerne af tilbagebetalingstiden for gælden, herunder følsomheden i bereg-
ningerne. Ud over vejindtægterne spiller finansieringsomkostningerne en betydelig rolle for selska-
bets økonomi. Såfremt den kommende afgørelse fra EU-Kommissionen i statsstøttesagen ændrer på
selskabets mulighed for at optage statsgaranteret låntagning, kan dette få indflydelse på tilbagebeta-
lingstiden for gælden. Selskabets finansielle risici styres og overvåges løbende; se side 16 og note 17.
Udviklingen i de langsigtede vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger er også behæftet med
nogen usikkerhed. Konsortiet arbejder proaktivt og systematisk på at reducere disse usikkerhedsfak-
torer, og det vurderes ikke, at de kan udløse større negative effekter på tilbagebetalingstiden. Vurde-
ringen understøttes af en ekstern analyse, der blev gennemført i 2008.
Den alvorligste risiko for broens tilgængelighed er en længerevarende lukning som følge af påsejling
af broen, terrorhandlinger eller lignende. Sandsynligheden for en sådan hændelse er meget lille, men
de potentielle konsekvenser er til gengæld omfattende. En længerevarende afbrydelse af både vej-
21 | 71
og togtrafikken vil for eksempel betyde, at cirka 20.000 mennesker dagligt får vanskeligheder ved at
komme til og fra arbejde. Øresundsbro Konsortiets direkte økonomiske tab ved sådanne hændelser
er dog forsikringsdækket, inklusive driftstab i op til to år.
Konsortiet har som målsætning, at sikkerheden på forbindelsens vej og jernbane skal være høj og
sammenlignelig med tilsvarende anlæg på land i Danmark og Sverige. Den målsætning er indtil videre
opfyldt, og det aktive arbejde med sikkerheden fortsætter. Arbejdet understøttes af omfattende sta-
tistiske analyser, såkaldte Operational Risk Analysis (ORA), der opdateres med jævne mellemrum,
blandt andet på basis af erfaringerne fra den løbende drift af forbindelsen. En større ulykke på vej-
eller jernbaneforbindelsen kan naturligvis ikke udelukkes, og konsekvenserne af en sådan er svære at
vurdere (se ovenfor).
Øresundsbro Konsortiet opretholder i samarbejde med de relevante myndigheder i Danmark og Sve-
rige et omfattende beredskab, herunder et internt kriseberedskab, til at håndtere ulykker på forbin-
delsen. Beredskaberne testes jævnligt ved hjælp af øvelser, der lever op til de krav som stilles af
myndigheder og EU. Hvert fjerde år gennemføres større øvelser, der omfatter både vej og jernbane.
En sådan øvelse gennemførtes i foråret 2022, hvor scenariet var en ulykke i tunnellen.
Arbejdet med helhedsorienteret risikostyring har kortlagt og systematiseret et antal risici forbundet
med den almindelige drift af den faste forbindelse. Her kan nævnes risikoen for nedbrud af eller uret-
mæssig indtrængen i it- eller andre tekniske systemer samt forsinkelser og fordyrelser af vedligehol-
delsesarbejder, arbejdsmiljø etc. Disse risici håndteres i den daglige ledelse og i linjeorganisationen.
22 | 71
Selskabets ledelse
Principper for selskabsledelse
Øresundsbro Konsortiet er et dansk-svensk konsortium, der har hjemsted i Danmark og Sverige. Sel-
skabet ejes ligeligt mellem A/S Øresund og SvenskDanska Broförbindelsen SVEDAB AB. A/S Øre-
sund ejes af Sund & Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den sven-
ske stat.
Ifølge regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige har ejerselskaberne, A/S Øresund og Svensk-
Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, indgået en konsortialaftale. Konsortieaftalen regulerer
blandt andet principperne for generalforsamling, valg til bestyrelsen, bestyrelsens størrelse og sam-
mensætning samt formand.
Konsortiet er ikke direkte underlagt et corporate governance kodeks, men begge ejerselskaberne føl-
ger henholdsvis dansk og svensk corporate governance kodeks.
Bestyrelsen
Bestyrelsen har samme beføjelser og forpligtelser, som normalt tilkommer bestyrelsen i et aktiesel-
skab. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for forvaltningen af Øresundsbro Konsortiet, og træf-
fer beslutninger om spørgsmål af større strategisk og økonomisk betydning. Desuden godkender be-
styrelsen større investeringer, væsentlige forandringer af selskabets organisation og
centrale polices samt godkender budget og årsregnskab. Bestyrelsen udpeger den administrerende
direktør og fastsætter ansættelsesvilkår for direktøren og ledende medarbejdere i øvrigt. Disse prin-
cipper er beskrevet nærmere i note 20.
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsens forretningsorden omhandler bestyrelsens ansvar og beføjelser, anvisninger for bestyrel-
sesmøder samt arbejdsfordeling mellem bestyrelsesformanden, de øvrige bestyrelsesmedlemmer og
den administrerende direktør.
Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året, hvoraf mindst ét møde skal dreje sig om langsigtet
strategi. Der kan indkaldes til flere møder efter behov.
Konsortiets revisorer deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Ud over det konstituerende
møde har bestyrelsen i 2024 haft fire møder. Derudover er der afholdt tre korte møder i forbindelse
med offentliggørelse af kvartalsregnskaber.
Bestyrelsen evaluerer løbende bestyrelsesarbejdet og den administrerende direktør med det formål
at udvikle bestyrelsens arbejdsformer og effektivitet.
Direktion
Bestyrelsen har i henhold til en særligt oprettet forretningsorden delegeret ansvaret for den daglige
ledelse til den administrerende direktør, der deltager på bestyrelsesmøderne.
Valg af bestyrelse
Konsortiets to ejerselskaber udpeger hver fire bestyrelsesmedlemmer. Ejerselskaberne nominerer
skiftevis bestyrelsens formand og næstformand hvert andet år. Bestyrelsen vælger en formand og en
næstformand for et år ad gangen. Ingen af bestyrelsesmedlemmerne indgår i selskabets daglige le-
delse.
23 | 71
Bestyrelseskomitéer
Hele bestyrelsen udgør Øresundsbro Konsortiets revisionskomité, som holder separate møder i for-
bindelse med de ordinære bestyrelsesmøder. Bestyrelsens næstformand er formand for revisionsko-
mitéen. Konsortiet har ikke noget vederlagsudvalg.
Risikostyring samt intern styring og kontrol af regnskabsaflæggelse
Konsortiets risikostyring, interne styring og kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelse og finan-
siel rapportering har til formål at minimere risikoen for materielle fejl og besvigelser. Det interne
kontrolsystem omfatter funktionsadskillelse med klart definerede roller og ansvarsområder, rappor-
teringskrav samt rutiner for attestering og godkendelse. Den interne kontrol granskes af revisorerne
og gennemgås af bestyrelsen via revisionskomitéen.
Budgetopfølgning finder sted kvartalsvis og godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender også
selskabets halvårsrapporter. Konsortiet følger de danske krav og offentliggør ikke komplette kvartals-
rapporter, men offentliggør resultatet i en pressemeddelelse.
Revision
Konsortiets regnskaber og interne kontrol gennemgås af de revisorer, som er valgte revisorer i ejer-
selskaberne. Revisorerne aflægger skriftlig rapport til bestyrelsen mindst én gang årligt. Rapporten
forelægges på et bestyrelsesmøde og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Revisorerne
deltager på mindst ét bestyrelsesmøde om året. Honorar til revisorerne udbetales efter regning.
Aflønning af ledende medarbejdere
De overordnede principper er, at vederlag til ledende medarbejdere skal være konkurrencedygtige
men ikke lønførende. Der er ingen særlige pensionsordninger eller forsikringer for ledende medarbej-
dere, og der er heller ikke nogen incitamentsbaseret aflønning af ledende medarbejdere i Konsor-
tiet.
24 | 71
Styrelse
Bo Lundgren
Bestyrelsesformand siden 2024 (tidligere næstformand for bestyrelsen), medlem af bestyrelsen siden
2016
Bestyrelsesformand for Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, Lundgren & Hagren AB og
Sparbankens Skånes ägarstiftelse Finn.
f. 1947
Jørn Tolstrup Rohde
Næstformand siden 2024 (tidligere bestyrelsesformand), medlem af bestyrelsen siden 2017
Næstformand for Sund & Bælt Holding A/S og Marius Pedersen Holding A/S.
Bestyrelsesmedlem i 3C Retail A/S.
f. 1961
Lars Erik Fredriksson
Medlem af bestyrelsen siden 2019
Investment director – Deputy director, Finansdepartementet.
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, Arlandabanan Infrastructure AB,
OECD WPSOPP og Miljömärkning Sverige AB.
f. 1964
Ulrika Hallengren
Medlem af bestyrelsen siden 2020
Administrerende direktør i Wihlborgs Fastigheter AB.
Bestyrelsesformand for Fastighets AB ML4 og Wihlborgs A/S.
Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, Börssällskapet, EPRA, Ideon AB,
Medeon AB, Sydsvenska industri- och handelskammaren samt datterselskaber til Wihlborgs Fastig-
heter AB.
f. 1970
Mikkel Hemmingsen
Medlem af bestyrelsen siden 2017
Administrerende direktør i Sund & Bælt Holding A/S
Bestyrelsesformand for A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, BroBizz
A/S, BroBizz Operatør A/S og Sund & Bælt Partner A/S.
Bestyrelsesmedlem i HoldCo ApS.
f. 1970
Karen Hækkerup
Medlem af bestyrelsen siden 10. maj 2024
Bestyrelsesformand for Nordic Safe Cities
Bestyrelsesmedlem i Danish Agro a.m.b.a, CEVEA og Sund & Bælt Holding A/S.
f. 1974
25 | 71
Claus Jensen
Medlem af bestyrelsen siden 2014
Forbundsformand for Dansk Metal.
Bestyrelsesformand for AlsFynForbindelsen, Arbejdernes Landsbank, CO-industri, Industrianställda i
Norden (IN) og Sydporten P/S.
Næstformand for Eksekutiv og styrekomiteen Industri ALL-European Trade Union og DTM 4.0 –
Bygnings- og udviklingsfonden.
Bestyrelsesmedlem i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), A/S A-Pressen, Industriens PensionService A/S, IndustriPension Holding A/S, Industriens
Pensionsforsikring A/S, Odense Havn A/S og Sund & Bælt Holding A/S.
f. 1964
Lene Lange
Medlem af bestyrelsen til 22. januar 2024
Bestyrelsesmedlem i Campus Byen A/S, Campus Byen Ejendomsfond, JBH Gruppen A/S, A/S
Boligbeton, Den selvejende institution Aarhus Jazz Orchestra og PatentCo Aps.
f. 1973
Lars Ljungälv
Medlem af bestyrelsen siden 22. april 2024
Administrerende direktør i Bergendahl & Son AB
Bestyrelsesformand for datterselskaber til Bergendahl & son AB
Bestyrelsesmedlem i Annehem Fastigheter AB, Bergendahl & son AB, Byggmax AB, IKANO Bank AB,
Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, Viva Wine Group AB og Malmö FF.
f. 1969
Malin Sundvall
Medlem af bestyrelsen til 22. april 2024
Chefjurist, LKAB.
Bestyrelsesmedlem i Arlandabanan Infrastructure AB
f. 1973
26 | 71
Ledelse
Linus Eriksson
Administrerende direktør
Bestyrelsesformand for Help for children Malmö Ideell förening
Bestyrelsesmedlem i Anton i Skåne AB, Solberga Utveckling AB, Øresundsinstituttet og Y-event AB
f. 1974
Bengt Hergart
Anlægsdirektør
Chef for Digitalisering og IT, fra 29. november 2024
Bestyrelsesformand for Sustainability Circle
f. 1965
Sanne Kaasen
Chef for Digitalisering og IT, till 29 november 2024
f. 1975
Göran Olofsson
Leverancedirektør
f. 1966
Heléne Rosdahl
PA for adm.dir og ansvarlig intern information
f. 1966
Bodil Rosengren
Økonomidirektør
f. 1965
Berit Vestergaard
Salgs- og markedsdirektør
f. 1973
27 | 71
Resultat- og totalindkomstopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
2024
2023
2024
2023
Indtægter
4
Driftsindtægter
Indtægter i alt
Omkostninger
5,6
Andre driftsomkostninger
-168,1
-182,2
-258,8
-271,2
7
Personaleomkostninger
-108,3
-99,8
-166,7
-148,5
9,10
Øvrige driftsomkostninger
-10,3
-2,1
-15,9
-3,2
9
Afskrivninger, vej- og baneanlæg
-282,4
-277,5
-434,8
-413,1
10
Afskrivninger, andre materielle anlæg
-21,4
-18,0
-32,9
-26,9
Omkostninger i alt
-590,5
-579,6
-909,1
-862,9
Resultat af primær drift
Finansielle poster
11
Finansielle indtægter
11
Finansielle omkostninger
-153,4
-246,9
-236,2
-367,5
11
Værdireguleringer, netto
-227,7
-339,0
Finansielle poster, i alt
-43,3
-469,6
-66,6
-699,0
Årets resultat
Virksomheden har ingen anden totalindkomst i in-
deværende regnskabsår eller sammenligningsåret.
Årets resultat- og totalindkomst fordeles således
Resultatet foreslås:
Udbetalt til ejere
Overføres til overført resultat
I alt
28 | 71
Balance
Per 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
Aktiver
2024
2023
2024
2023
Langfristede aktiver
Immaterielle anlægsaktiver
8
Immaterielle rettigheder
Materielle anlægsaktiver
9
Vej- og baneanlæg
10
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver i alt
Tilgodehavender
13,16
Derivater, aktiver
14,16
Obligationer
Tilgodehavender i alt
Langfristede aktiver i alt
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
12
Tilgodehavender
13,16
Derivater, aktiver
Tilgodehavender i alt
14,16
Obligationer
14,16
Likvide beholdninger
Kortfristede aktiver i alt
Aktiver i alt
29 | 71
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
Passiver
2024
2023
2024
2023
Egenkapital
15
Konsortiekapital
Foreslået udbytte
Overført resultat
Egenkapital i alt
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
16
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
13,16
Derivater, passiver
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kortfristede gældsforpligtelser
16
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
19
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
13,16
Derivater, passiver
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser i alt
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt
23
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
24
Nærtstående parter
1-3,17
Noter uden henvisning
18,20
Noter uden henvisning
25-26
Noter uden henvisning
30 | 71
Egenkapitalopgørelse
(DKK/SEK mio.)
Note
DKK
SEK
Konsortie-
kapital
Overført
resultat
Egen-
kapital
i alt
Konsortie-
kapital
Overført
resultat
Egen-
kapital
i alt
Saldo pr. 1. januar 2023
50,0
7.156,5
7.206,5
74,8
10.703,5
10.778,3
Årets resultat
-
1.253,3
1.253,3
-
1.866,0
1.866,0
Anden totalindkomst
-
-
-
-
-
.
Totalindkomst i alt
Kursregulering primo
-0,4
-49,5
-49,9
-0,4
15
Saldo pr. 31. dec. 2023
Saldo pr. 1. januar 2024
Årets resultat
Anden totalindkomst
Totalindkomst i alt
Udbetalt udbytte
-1.185,0
-1.185,0
-1.824,5
-1.824,5
Kursregulering primo
-
559,1
559,1
2,6
1.289,0
1.291,7
15
Saldo pr. 31. dec. 2024
31 | 71
Pengestrømsopgørelse
1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)
DKK
DKK
SEK
SEK
Note
2024
2023
2024
2023
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster
Reguleringer
9,10
Afskrivninger
Andre driftsposter, netto
Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftska-
pitalen
21
Ændring i driftskapital
-32,8
-48,8
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
9,10
Køb af materielle anlægsaktiver
-191,5
-162,3
-294,8
-241,6
Salg af materielle anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
-191,5
-162,3
-294,8
-241,6
Sum før pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse
6
Nedbringelse af krediter
-0,7
-1,0
Nedbringelse af gældsforpligtelser
-1.512,1
-2.297,3
-2.328,1
-3.420,2
Udbetalt udbytte
-1.185,0
-1.824,5
Renteindtægter, modtaget
Renteomkostninger, betalt
-229,9
-274,4
-354,0
-408,5
22
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
-2.417,3
-2.017,3
-3.721,8
-3.003,2
Årets ændring i likvide beholdninger
-494,0
-181,8
-760,9
-270,5
Likvide beholdninger, primo
Kursregulering, netto
Kursregulering SEK, primo
-18,2
14
Likvide beholdninger, ultimo*
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager udgangspunkt i 'Resultat før finansielle poster', for at give et mere retvisende billede.
* Ultimo 2024 havde konsortiet uudnyttede kreditfaciliteter på 750 mio. (Ultimo 2023: 750 mio.).
32 | 71
Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)
Note 1.
Anvendt regnskabspraksis
GENERELT
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet I/S for 2024 er aflagt i overensstemmelse med konsortialaf-
talen, IFRS ® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysnings-
krav til årsrapporter for børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D). Øresundsbro Konsortiet har in-
gen datterselskaber.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold
til årsregnskabsloven.
Nye standarder
Konsortiet har med virkning fra 1. januar 2024 implementeret følgende ændrede standarder og for-
tolkningsbidrag.
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber, klassificering af gælde med covenants
IFRS 16 Leasing, leasingsgæld i en sale and leaseback-transaktion
IAS 7 Pengestrømmeopgørelse og IFRS 7 Forsikringsaftaler, leverandørfinansieringsaftaler
Der er ingen effekt for Konsortiet af disse ændringer.
Visse nye standarder og ændringer til standarder, der er blevet offentliggjort, træder i kraft for regn-
skabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere, og er ikke blevet anvendt tidligt på tidspunktet for
udarbejdelsen af denne finansielle rapport.
IFRS 18 erstatter IAS 1 Præsentation af finansielle rapporter fra regnskabsåret 2027.
Ledelsen vurderer i øjeblikket de præcise implikationer af at anvende den nye standard på årsrappor-
ten. En foreløbig overbliksvurdering har vist, at selvom anvendelsen af IFRS 18 ikke vil have nogen
effekt på nettoresultatet, forventes grupperingen af indtægter og udgifter i resultatopgørelsen i de
nye kategorier at påvirke, hvordan driftsresultatet opgøres og rapporteres.
Øvrige ændringer til standarder og fortolkninger, der er vedtaget af IASB og godkendt af EU, og som
træder i kraft senere, anses ikke for at være relevante for Konsortiet.
Øvrig regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2023.
Væsentlige regnskabsmæssige valg i anvendt regnskabspraksis
Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS 9. Det betyder, at samtlige fi-
nansielle balancer – lån, likvide beholdninger og derivater – måles til dagsværdi, og at ændringer i
dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og likvide beholdninger klassificeres til dagsværdi-
måling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid indregnes til dagsværdi jf.
IFRS 9.
Baggrunden for at vælge Fair Value Optionen er, at Konsortiet konsekvent anlægger en porteføljebe-
tragtning i forbindelse med finansforvaltningen, og det indebærer, at den tilsigtede eksponering over
33 | 71
for forskellige finansielle risici tilvejebringes med forskellige finansielle instrumenter, både primære
og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der i styringen af den finansielle markedsrisiko
ikke skelnes mellem for eksempel lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede ekspone-
ring. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan
derfor give anledning til regnskabsmæssige asymmetrier, medmindre Fair Value Optionen anvendes,
og det er begrundelsen for valget.
Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne tilladte må-
lingsprincipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle medfører uhensigts-
mæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om eksponeringen er
etableret i form af lån eller derivater, eller fordrer omfattende krav til dokumentation af sikringsfor-
holdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til
dagsværdi vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat i behandlingen af lån og tilknyttet af-
dækning med derivater, når afdækningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår
dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling. Lån uden tilknyttede derivater måles også
til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IFRS 9, der indregner lån til amortiseret kostpris, og det
giver anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.
Alle regnskabstal oplyses supplerende i SEK
Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i mio. DKK. Alle regn-
skabstal er endvidere oplyst i SEK omregnet til balancedagens valutakurs, 64,95 per 31. december
2024 (67,17 per 31. december 2023). Oplysningerne i SEK er kun supplerende oplysninger og er ikke i
overensstemmelse med valutaomregning iflg. IFRS.
Væsentlig regnskabspraksis
Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter
kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
For ØresundGO betales en årsafgift, hvor kunden får en nedsat pris i 12 måneder. Ud over rabatten
får kunden også en række tilbud fra partnere til Konsortiet. Indtægter fra årsafgifter indregnes derfor
i den periode, hvor kunden har ret til den nedsatte pris, iflg. IFRS 15. Betaling af årsafgift sker forud.
Konsortiet hensætter en kontraktgæld (forudbetalt indtægt) i balancen for den resterende del af
kundens aftaleperiode.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Nedskrivningstest af anlægsaktiver
Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab som følge af værdiforringelse, når der er tegn
på, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse ind-
regnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien,
det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien udgør nutids-
værdien af det forventede fremtidige cash flow ifølge en diskonteringsfaktor før skat som afspejler et
risikojusteret afkastkrav på markedsmæssige vilkår. Med henblik på vurdering af værdiforringelse
grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare
pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 18.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
34 | 71
Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Forskel i
dagsværdien mellem balancetidspunkterne indregnes som værdireguleringer i resultatet under finan-
sielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver
vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.
Beholdning af obligationer anvendes til sikkerhedsstillelse til finansielle modparter og varierer med
aktuel eksponering. Beholdning af obligationer indregnes til amortiseret kostpris.
Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Tilgodehavender fra salg, tilgodehavender tilknyttede virksomheder, forudbetalte omkostninger og
andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Leverandørgæld, gæld virksomhedsdeltagere, forudbetalte omkostninger og anden gæld måles til
amortiseret kostpris.
Lån indregnes til dagsværdi ved første indregning, såvel som efterfølgende. Alle lån bliver på indreg-
ningstidspunktet klassificeret som finansielle forpligtelser vurderet til dagsværdi via resultatopgørel-
sen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med
løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi mellem ba-
lancetidspunkterne.
Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af fremtidige kendte og for-
ventede betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter, da der ikke foreligger børskurser
på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonteringsrenterne fastlægges med bag-
grund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som
låntager.
Realrentelån består af en realrente plus et tillæg for inflationsopskrivningen. Den forventede infla-
tion indgår i fastlæggelsen af dagsværdien på realrentelån og bestemmes ud fra ligevægtsinflationen
fra de såkaldte ”break even” inflationsswaps, hvor en fast inflationsbetaling udveksles mod den reali-
serede inflation, som er ukendt på indgåelsestidpunktet. Dansk ligevægtsinflation opgøres med et
spænd til de europæiske ”break even” inflationsswaps med HICPxT som referenceindeks. Diskonte-
ringen følger af de almindelige omtalte principper.
Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammen-
hæng, og markedsværdien af eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på lånet fastlæg-
ges med standardiserede og anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatili-
tet på referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi og første indregning i balancen opgøres til
kostprisen. Positive og negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finan-
sielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative dagsværdier på derivater foretages
alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter samlet.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i balancen under
henholdsvis aktiver eller passiver.
35 | 71
Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på
de indeholdte finansielle variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater er OTC deriva-
ter indgået med finansielle modparter, og der foreligger ikke børskurser på sådanne finansielle in-
strumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforretninger, valutaoptioner,
FRA’er samt rentegarantier og swaptioner. Kursværdien fastlægges derfor ved tilbagediskontering af
kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonte-
ringsrenten fastlægges på samme måde som lån, det vil sige med baggrund i aktuelle markedsrenter,
der vurderes at være tilgængelige for Øresundsbro Konsortiet som låntager.
Inflationsswaps indeholder ligesom realrentelån et tillæg for inflationsopskrivningen. Den forventede
inflation indgår i fastlæggelsen af dagsværdien på inflationsswaps og bestemmes ud fra ligevægtsin-
flationen fra de såkaldte ”break even” inflationsswaps, hvor en fast inflationsbetaling udveksles mod
den realiserede inflation, som er ukendt på indgåelsestidpunktet. Dansk ligevægtsinflation opgøres
med et spænd til de europæiske ”break even” inflationsswaps med HICPxT som referenceindeks. Dis-
konteringen følger af de almindelige omtalte principper.
På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som for eksempel valutaoptioner, rentegarantier
og swaptioner, så fastlægges dagsværdien med anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede
formler), hvori volatiliteten på de underliggende referencerenter og valutaer indgår. Sammensatte
derivater fastsættes med en samlet dagsværdi, som består af summen af de delelementer af finan-
sielle instrumenter, som det sammensatte derivat består af.
Ifølge IFRS 7 skal finansielle aktiver og forpligtigelser indregnet til dagsværdi henføres til et 3-delt hie-
rarki for værdiansættelsesmetoden. Niveau 1 i værdiansættelseshierarkiet indeholder aktiver og for-
pligtigelser indregnet med likvide og tilgængelige børskurser, dernæst niveau 2 med værdiansættelse
af aktiver og forpligtigelser med anvendelse af kvoterede markedspriser som input til anerkendte
værdiansættelsesmetoder og prisningsformler, og endelig niveau 3 med aktiver og forpligtigelser i
balancen, der ikke er baseret på observerbare markedsdata, og som derfor kræver særlig omtale.
Konsortiet har baseret opgørelsen af dagsværdier på observerbare markedsdata som input til gænge
og anerkendte værdiansættelsesmetoder, og derfor optræder aktiver og forpligtigelser, bortset fra
obligationsbeholdningen, i niveau 2, jf. værdiansættelseshierarki i IFRS 13. Obligationsbeholdningen
består af tyske statsobligationer, som indregnes til amortiseret kost. Der har ikke i regnskabsåret væ-
ret overførsler mellem niveauerne.
Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og – udgifter, inflationsopskrivning på realrenteinstru-
menter, kursgevinster og -tab på lån, likvide beholdninger og derivater samt valutakursomregning af
transaktioner i fremmed valuta.
Dagsværdiændringen modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finan-
sielle indtægter og omkostninger, samt værdiregulering. Renteindtægter og – udgifter samt inflati-
onsopskrivning på realrenteinstrumenter henføres til finansielle indtægter og omkostninger, mens
kursgevinster og – tab inklusive valutakursomregning indgår i værdireguleringen.
Skatteforhold
Øresundsbro Konsortiet er ikke et selvstendigt skattesubjekt og dermed sker beskatning hos hen-
holdsvis A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB.
Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.
36 | 71
Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommer-
cielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til drift og vedligeholdelse
af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.
Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og bestyrelse.
De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger, kursusomkostnin-
ger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.
Leasing
Leasingaftaler med en leasingperiode på mindst 12 måneder indregnes som et brugsretsaktiv i balan-
cen. Leasingforpligtelsen indregnes i balancen som hhv. langfristet og kortfristet gæld. De leasingkon-
trakter der findes med en leasingperiode på mindst 12 måneder vedrører kontorlejemål og leasing af
biler.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at fremtidige øko-
nomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris.
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:
• Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
• Andre direkte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
• Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Udskiftninger/forbedringer (der opfylder kravene på aktivering) vedrørende det samlede anlæg i Øre-
sundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder om-
kostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæg-
get taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid. For vejforbindelsen samt for
jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede leveti-
der:
• Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumleve-
tid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.
• Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på 10-25 år.
• Banetekniske installationer afskrives over 10-25 år.
• Koblingsstationer afskrives over 20 år.
• Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 3-10 år.
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle ned-
skrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
• Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år.
• Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid.
• Driftsmidler og inventar afskrives over 3-7 år.
• Administrative it-systemer afskrives over 0-5 år.
37 | 71
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.
Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i
forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virknin-
gen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Pensionsforpligtelser
Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte. For dan-
ske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der etableret en pensions-
ordning i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som ydelsesbaseret ifølge IAS 19. Alecta har
dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det muligt at indregne denne pension
som ydelsesbaseret, hvorfor ordningen behandles som bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS
19 p. 34. Se videre note 7.
Valutaforhold (drift og finansiering)
Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For Øresundsbro
Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til DKK. I forbindelse med
regnskabsaflæggelse oplyses også beløb i SEK (med undtagelse af visse finansielle noter) med ud-
gangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Oplysningerne i SEK er kun supplerende oplysninger og om-
regningen til SEK sker ved at anvende ultimokursen på SEK, hvilket ikke er i overensstemmelse med
IFRS.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter
transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og
kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller omkost-
ninger.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens va-
lutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finan-
sielle indtægter og omkostninger.
Segmentoplysninger
Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der oplyses om indtægter, udgifter, akti-
ver og passiver per segment. Det er Konsortiets vurdering at virksomheden udgøres af ét segment.
Den interne rapportering og topledelsens økonomistyring sker for ét samlet segment.
Nøgletal
De nøgletal, der oplyses i femårsoversigten, beregnes som følger:
EBITDA-marginal: Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af driftsindtæg-
ter
EBIT-marginal: Resultat efter afskrivninger men før finansielle poster i procent af drifts-
indtægter
Rentedækningsgrad: Resultat før afskrivninger og finansielle poster plus renteindtægter i pro-
cent af finansielle omkostninger
Afkastningsgrad: Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af balance-
sum
Afkastningsgrad Resultat efter afskrivninger minus øvrige indtægter i procent af
vej- og jernbaneanlæg: bogført værdi på vej- og baneanlæg
38 | 71
Note 2.
Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn og væsentlige skønsmæssige usikkerheder og for-
udsætninger
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over,
hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balanceda-
gen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved opgørelsen af af- og ned-
skrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtel-
ser.
Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes hovedbestanddele
og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen
betydning for pengestrømmene og tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser
sker et skøn over forventet fremtidig inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning af tilbagebe-
talingstid for gælden er indlagt væsentlige skøn, se note 17, finansiel risikostyring og note 18, renta-
bilitet.
Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har Konsortiet estimeret føl-
gende væsentlige parametre, der indgår i beregningerne:
Tilbagebetalingstid
• Realrenteforudsætninger
• Renteudvikling
• Trafikvækst
• Inflation
• Reinvesteringer
• Driftsomkostninger
Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter (afledte finansielle instrumenter og obligati-
onslån) er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for selskabet, volatiliteter på re-
ferencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt
skøn for den fremtidige inflationsudvikling for realrentelån og – swaps. Ved opgørelsen af dagsvær-
dier hvori der indgår variable renter i værdiansættelsen, er beregningerne baseret på eksisterende
rente reference indeks pr. 31. december 2023 uanset at disse forventes at bliver ændret eller erstat-
tet med nye reference indeks før udløbet af de underliggende finansielle instrumenter. De foretagne
skøn er i videst muligt omfang hægtet op på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende
vurderet med aktuelle prisindikationer.
Særlige risici er omtalt i ledelsesberetningen og note 17 til regnskabet.
Note 3.
Segmentoplysninger
Nedenfor er angivet de oplysninger som også skal oplyses selvom der kun er et segment jf. note 1,
Anvendt regnskabspraksis.
Omsætningen fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af anlægget,
samt omsætning fra salg af forudbetalte ture, mens omsætningen fra jernbaneforbindelserne omfat-
ter vederlag fra Banedanmark og Trafikverket. Henholdsvis Banedanmark og Trafikverket er herunder
39 | 71
med til at genere mere end 10 % af selskabets samlede nettoomsætning. For omsætning Banedan-
mark og Trafikverket henvises til note 24.
Omsætningen i Øresundsbro Konsortiet genereres primært ved betalingsanlægget, der er placeret i
Sverige.
Øresundsbro Konsortiet er udover vederlaget fra Banedanmark/Trafikverket ikke afhængig af enkelte
større kunder, og har herunder ikke transaktioner med øvrige enkelte kunder der beløber sig til 10 %
af selskabets nettoomsætning eller derover.
Øvrige indtægter indeholder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
indtægter indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.
Note 4.
Driftsindtægter
Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre driftsindtæg-
ter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved passage af anlægget,
samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbaneforbindelserne omfatter vederlag
fra Banedanmark/Trafikverket for benyttelse af jernbaneanlægget.
For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets bestyrelse.
For Trafikverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets størrelse fastsat i rege-
ringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige og Hovedaftale om Forvaltning af Jern-
bane på Øresundsforbindelsen fra 2000.
Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktivi-
teter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige indtægter
indgår også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.
DKK 2024
DKK 2023
SEK 2024
SEK 2023
Indtægter, vejanlæg
1.766,7
1.700,8
2.720,0
2.532,0
Indtægter, baneanlæg
589,1
582,1
907,1
866,7
Øvrige indtægter
22,1
19,6
34,0
29,2
2.377,9
2.302,5
3.661,1
3.427,9
Der oplyses ikke om forpligtelser, der har en oprindelig forventet løbetid på max. et år, pr 31. decem-
ber 2024 eller 31. december 2023, hvilket er tilladt iflg. IFRS 15.
Note 5.
Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, trafikale og kom-
mercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske
anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, it- og lokaleomkostninger, revisi-
onshonorar og kontorholdsudgifter.
Revisionshonorar 2024 specificeres således:
40 | 71
Beløb i TDKK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
591
30
0
0
621
Deloitte, Danmark
205
83
0
0
288
796
113
0
0
909
Beløb i TSEK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
910
46
0
0
956
Deloitte, Danmark
316
128
0
0
444
1.226
174
0
0
1.400
Honorarer for ikke-revisionsydelser leveret af KPMG Sverige og Deloitte Danmark til Øresundsbro
Konsortiet udgør i alt 113 TDKK/174 TSEK og består af erklæringer om Konsortiet finansforvaltning og
EMTN-programmet, XBRL-indberetninger af del- og årsrapporter, samt generel regnskabsrådgivning.
Revisionshonorar 2023 specificeres således:
Beløb i TDKK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
246
117
0
4
367
Deloitte, Danmark
183
103
0
0
286
429
220
0
4
653
Beløb i TSEK
Lovpligtig
revision
Erklærings-
opgaver med
sikkerhed
Skatte-
rådgivning
Andet
I alt
KPMG, Sverige
366
174
0
6
546
Deloitte, Danmark
272
153
0
0
425
638
327
0
6
971
Honorarer for ikke-revisionsydelser leveret af KPMG Sverige og Deloitte Danmark til Øresundsbro
Konsortiet udgør i alt 225 TDKK/333 TSEK og består af erklæringer om Konsortiet finansforvaltning og
EMTN-programmet, XBRL-indberetninger af del- og årsrapporter, analyse IT-sikkerhed samt generel
regnskabsrådgivning
Note 6.
Leasing
Aktiver med brugsret
Konsortiet lejer nye kontorlokaler fra 2023. Kontrakten kan opsiges med 6 måneders varsel. Fra Udle-
jers side kan lejemålet tidligst opsiges med forudgående kontraktmæssigt varsel til ophør den 30.
april 2033.
Fra Lejers side kan lejemålet tidligst opsiges med forudgående kontraktmæssigt
varsel til ophør den 30.april 2028.
Beløb i TDKK/TSEK
I balance indgår følgende
DKK 2024
DKK 2023
SEK 2024
SEK 2023
Anskaffelsessummer
41 | 71
Saldo per 1. januar
10.020
0
14.917
0
Kursregulering, primosaldo
-
-
510
Årets tilgang
0
10.020
0
14.917
Saldo per 31. december
10.020
10.020
15.427
14.917
Afskrivninger
Saldo per 1. januar
-668
0
-994
0
Kursregulering, primosaldo
-
-
-34
-
Årets afskrivninger
-1.021
-668
-1.572
-994
Omklassificeringer
176
0
271
0
Saldo per 31. december
-1.513
-668
-2.329
-994
Bogført værdi pr. 31. december
8.507
9.352
13.098
13.923
Gæld
Langfristet gæld
8.168
8.807
12.576
13.111
Kortfristet del af langfristet gæld
823
748
1 225
1.114
Saldo per 31. december 2023
8.991
9.555
13.801
14.225
I resultatopgørelsen indgår følgende
Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v.
-1.021
-668
-1.572
-994
Finansielle udgifter
-366
-255
-564
-380
I alt
-1.387
-923
-2.135
-1.374
Cashflow
Lejekontrakt
-1.106
-719
-1.703
-1.071
Note 7.
Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger, uddannelse og
andre direkte personaleomkostninger.
Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i Sverige er
dækket gennem en forsikring i Alecta. Pensionsordningen i Alecta klassificeres som en multi-em-
ployer plan iflg. IAS 19. Alecta har dog ikke kunnet præsentere tilstrækkelig information der gør det
muligt at indregne denne pension i overensstemmelse hermed, hvorfor ordningen behandles som
bidragsbaseret i overensstemmelse med IAS 19 p. 34. Årets bidrag til pensionsforsikringer der er ind-
gået i Alecta udgør DKK 2,6 mio./SEK 4,1 mio. (DKK 2,3 mio./SEK 3,4 mio.). Indbetalinger til Alecta
2025 forventes på niveau med 2024.
Det er uklart hvordan et overskud eller underskud i ordningen vil kunne påvirke størrelsen af fremti-
dige afgifter for virksomheden og for hele ordningen samlet. Alecta er et gensidigt selskab der styres
af Försäkringsrörelselagen såvel som hvad arbejdsmarkedets parter aftaler. Ultimo september 2024
*
var Alectas overskud i form af det kollektive konsolideringsniveau 163 % (Ultimo december 2023: 158
%). Det kollektive konsolideringsniveau består af markedsværdien af Alectas aktiver og passiver op-
gjort i procent af forsikringsforpligtelserne beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningspa-
rametre. Disse er ikke i overensstemmelse med IAS 19, og kan derfor ikke ligge til grund for den regn-
skabsmæssige behandling.
*) Seneste tilgængelige tal
42 | 71
Beløb i TDKK/TSEK
DKK 2024
DKK 2023
SEK 2024
SEK 2023
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og vederlag
78.439
71.810
120.768
106.908
Pensionsbidrag
10.969
10.113
16.888
15.056
Udgifter til social sikring
15.801
14.842
24.328
22.096
Øvrige personaleomkostninger
3.058
3.009
4.708
4.479
108.267
99.774
166.692
148.539
Personaleomkostninger for direktion og bestyrelse indgår ovenfor og specificeres i note 20.
Der har i 2024 gennemsnitligt været 147 ansatte (2023: 138).
Ved årets udgang var der 156 ansatte (2023: 145), som fordeler sig med 77 kvinder (2023: 71) og
79 mænd (2023: 74).
Note 8.
Immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder, som opgøres som kostpris reduceret med eventuelle nedskrivninger, afskri-
ves lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør 0-5 år.
Immaterielle rettigheder er ikke taget i brug.
Beløb i 1.000 DKK/SEK
DKK
SEK
Saldo per 1. januar 2024
-
-
Årets tilgang
2 121
3 266
Saldo per 31. december 2024
2 121
3 266
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2024
-
-
Årets afskrivninger
-
-
Saldo per 31. december 2024
-
-
Bogført værdi pr. 31. december 2024
2 121
3 266
Note 9.
Vej- og baneanlæg
Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling af an-
læggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:
• Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid på mindst
100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.
• Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 10-25 år.
• Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 10-25 år.
• Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
• Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 3-10 år.
Beløb i mio. DKK/SEK
DKK
SEK
Anskaffelsessummer
Direkte
aktiverede
omkostn.
Finansierings-
udgifter
(netto)
I alt
Direkte
aktiverede
omkostn.
Finansierings-
udgifter
(netto)
I alt
Saldo per 1. januar 2023
18.010,2
2.146,5
20.156,7
26.937,2
3.210,4
30.147,6
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
-124,3
-14,8
-139,1
Årets tilgang
109,4
-
109,4
162,9
-
162,9
43 | 71
Omklassificering
Årets afgang
-9,1
-
-9,1
-13,5
-
-13,5
Saldo per 31. december 2023
18.110,5
2.146,5
20.257,0
26.962,2
3.195,6
30.157,8
Saldo per 1. januar 2024
18.110,5
2.146,5
20.257,0
26.962,2
3.195,6
30.157,8
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
921,6
109,2
1 030,8
Årets tilgang
118,4
-
118,4
182,3
-
182,3
Omklassificering
Årets afgang
-37,0
-
-37,0
-57,0
-
-57,0
Saldo per 31. december 2024
18.191,9
2.146,5
20.338,3
28.009,1
3.304,8
31.313,9
Afskrivninger
Afskrivninger per 1. januar 2023
5.320,6
611,2
5.931,8
7.957,8
914,1
8.871,9
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
-36,7
-4,2
-40,9
Årets afskrivninger
254,1
23,4
277,5
378,2
34,9
413,1
Årets afgang
-7,4
-
-7,4
-11,0
-
-11,0
Afskrivninger per 31. dec. 2023
5.567,3
634,6
6.201,9
8.288,2
944,8
9.233,1
Afskrivninger per 1. januar 2024
5.567,3
634,6
6.201,9
8.288,2
944,8
9.233,1
Kursregulering, primosaldo
-
-
-
283,3
32,3
315,6
Årets afskrivninger
259,0
23,4
282,4
398,8
36,0
434,8
Årets afgang
-29,4
-
-29,4
-45,3
-
-45,3
Afskrivninger per 31. dec. 2024
5.796,9
658,0
6.454,9
8.925,0
1.013,1
9.938,3
Saldo per 31 december 2023
12.543,2
1.511,9
14.055,1
18.673,9
2.250,8
20.924,7
Saldo per 31 december 2024
12.395,4
1.488,5
13.883,8
19.084,7
2.291,7
21.376,2
I vej- og baneanlæg indgår kontorbygninger ved betalingsanlægget i Sverige.
Note 10.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med eventuelle nedskriv-
ninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør:
• Bygninger til brug for drift 25 år
• Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid
• Lejede lokaler IFRS 16, lejemålenes løbetid
• Driftsmidler og inventar 3-7 år
• Administrative it-systemer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK
DKK
DKK
SEK
SEK
Anskaffelsessummer
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Indretning af
lejede lokaler
m.v.
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Indretning af
lejede lokaler
m.v.
Saldo per 1. januar 2023
230.990
13.655
345.482
20.423
44 | 71
Kursregulering, primosaldo
-
-
-1.594
-94
Årets tilgang
42.856
10.020
63.802
14.917
Omklassificering
-
-
-
-
Årets afgang
-2.185
-13.655
-3.253
-20.329
Saldo per 31. december 2023
271.661
10.020
404.438
14.917
Saldo per 1. januar 2024
271.661
10.020
404.438
14.917
Kursregulering, primosaldo
-
-
13.824
510
Årets tilgang
71.003
-
109.319
-
Omklassificering
-
-
-
-
Årets afgang
-14.121
-
-21.741
-
Saldo per 31. december 2024
328.543
10.020
505.840
15.427
Afskrivninger
Saldo per 1. januar 2023
163.233
13.655
244.142
20.423
Kursregulering, primosaldo
-
-
-1.127
-94
Årets afskrivninger
17.388
668
25.887
994
Omklassificering
-
-
-
-
Årets afgang
-1.789
-13.655
-2.663
-20.329
Saldo per 31. december 2023
178 832
668
266 239
994
Saldo per 1. januar 2024
178.832
668
266.239
994
Kursregulering, primosaldo
-
-
9.100
33
Årets afskrivninger
20.361
1.021
31.349
1.572
Omklassificering
176
-176
271
-271
Årets afgang
-11.005
-
-17.461
-
Saldo per 31. december 2024
188.364
1.513
289.496
2.328
Bogført værdi pr. 31. december 2023
92.829
9.352
138.199
13.923
Bogført værdi pr. 31. december 2024
140.179
8.507
216.344
13.099
Note 11.
Finansielle poster
Øresundsbro Konsortiet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtelser via
resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør
de totale finansielle poster, der opdeles i værdiregulering og nettofinansieringsomkostninger, hvor
sidstnævnte bl.a. indeholder renteindtægter og -udgifter.
Nettofinansieringsomkostningerne indeholder periodiserede kuponrenter, både nominelle og reale,
inflationsopskrivning på realrente-instrumenter, terminstillæg/fradrag, og amortisering af over-/un-
derkurser. Finansielle indtægter og omkostninger fra hhv. værdipapirer, banker mv og obligationer
og likvide midler henføres til aktiver og forpligtelser indregnet til amortiseret kost. Alle øvrige poster i
tabellen nedenfor henføres til aktiver og passiver indregnet til dagsværdi.
Værdireguleringerne indeholder kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtelser samt valu-
takursgevinster og tab.
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv.
2.190
5.020
3.372
7.473
Finansielle indtægter i alt
2.190
5.020
3.372
7.473
45 | 71
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån
-109.298
-159.217
-168.280
-237.036
Renteindtægter/-udgifter derivater
-119.476
-132.694
-183.950
-197.549
Obligationer og likvide midler, netto
75.339
45.043
115.995
67.058
Finansielle omkostninger i alt
-153.435
-246.868
-236.235
-367.527
Nettofinansieringsomkostninger
-151.245
-241.848
-232.863
-360.054
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer
2.810
-13.786
4.326
-20.520
- Lån
115.067
-184.512
177.162
-274.695
- Valuta- og renteswaps, terminer
-12.331
-31.268
-18.985
-46.550
- Renteoptioner
0
0
0
0
- Valutaoptioner
0
0
0
0
- Øvrige
2.382
1.866
3.667
2.778
Værdireguleringer i alt
107.928
-227.700
166.170
-338.987
Finansielle poster, i alt
-43.317
-469.548
-66.693
-699.041
Dagsværdiregulering derivater, i alt
-131.032
-163.962
-201.744
-244.079
Nettofinansieringsomkostningerne blev i 2024 DKK 91 mio. lavere end i 2023. Den primære forklaring
er at inflationen har været markant lavere i specielt Sverige (www.scb.se) i 2024, hvilket har gennem-
slag på den del af gældsporteføljen, som er indekseret mod forbrugerpriserne. Den underliggende
inflationsopskrivning blev omkring 1,6 pct. i 2024 mod 2,4 pct. i 2023.
Nettofinansieringsomkostningerne er ikke påvirket af forandring i kreditrisiko pga. at alle lån og øv-
rige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, hidtil har været garanteret solidarisk af den
danske og den svenske stat, og selv uden garanti opretholder en solid rating på AA+.
Note 12.
Tilgodehavender
Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber. Kort-
selskaberne repræsenterer ca. 12 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2024.
Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender indenfor tilgodehavender fra
kunder.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger
vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og andre
tilgodehavender.
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Fra salg og tjenesteydelser
165.239
184.813
254.410
275.142
Tilknyttede virksomheder
11.131
10.196
17.138
15.180
Periodiserede renter fin. instrumenter
341.050
309.175
525.096
460.287
Forudbetalte omkostninger
7.271
8.989
11.195
13.382
Andre tilgodehavender
3.791
850
5.837
1.265
528.482
514.023
813.676
765.256
46 | 71
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser kan illustreres med følgende tabel:
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Mellemværende kortselskaber
20.724
22.447
31.908
33.418
Kreditvurderede erhvervskunder
91.778
117.308
141.306
174.644
Ej kreditvurderede erhvervskunder
51.465
44.133
79.238
65.703
Kreditvurderede privatkunder
0
0
0
0
Ej kreditvurderede privatkunder
1.272
925
1.958
1.377
165.239
184.813
254.410
275.142
Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og tjeneste-
ydelser:
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Mellemværende kortselskaber
20.724
2.447
31.908
33.418
Tilgodehavender, ikke forfaldne
87. 973
105.606
135.448
157.222
Tilgodehavender, forfaldne
57.455
58.412
88.460
86.961
Nedskrevne tilgodehavender
0
0
0
0
Reservation usikre tilgodehavender
-913
-1.652
-1.406
-2.459
165.239
184.813
254.410
275.142
Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser:
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Mindre end 1 måned
55.391
55.666
85.283
82.873
1-3 måneder
4 .03
9.358
6.471
13.931
3-6 måneder
-2.139
-6.612
-3.294
-9.843
6-12 måneder
0
0
0
0
Mere end 12 måneder
0
0
0
0
57.455
58.412
88.460
86.961
Oplysning om forventede tab:
Beløb i TDKK
Gennem-
snitlig pro-
centsats
Brutto
Hensat til
tab
Netto
Ikke forfaldne
0,3
87.973
273
87.700
Forfaldne, mindre end en måned
0,6
55.391
350
55.041
Forfaldne 1-3 måneder
2,9
4.203
124
4.079
3-6 måneder
7,8
-2.139
166
-2.305
Reservation per 31. december 2024
0,5
145.428
913
144.515
Beløb i TSEK
Gennem-
snitlig pro-
centsats
Brutto
Hensat til
tab
Netto
Ikke forfaldne
0,3
135.448
421
135.027
Forfaldne, mindre end en måned
0,6
85.283
539
84. 74
Forfaldne 1-3 måneder
2,9
6.471
190
6.281
3-6 måneder
7,8
-3.294
256
-3.550
47 | 71
Reservation per 31. december 2024
0,5
223.908
1.406
222.502
Reservation sker for forventede tab iflg. den forenklede model i IFRS 9. Nedenfor specificeres hen-
sættelse til reservation for usikre tilgodehavender:
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Reservation per 1. januar
1.652
1.088
2.459
1.628
Konstaterede tab i året
-741
-317
-1 141
-472
Konstaterede tab udover reservation/tilbageført uudnyt-
tet beløb
-911
-771
-1.403
-1.148
Reservation for usikre tilgodehavender
913
1.652
1.406
2.459
Valutakursdifferenser
0
0
85
-8
Reservation per 31. december
913
1.652
1.406
2.459
Note 13.
Derivater
Beløb i TDKK
2024
2024
2023
2023
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi, ændringer
til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Renteswaps
290.108
-448.705
354.607
-530.313
Valutaswaps
5.784
-678.142
4.413
-705.840
Valutaterminer
0
0
8.833
-1.126
Renteoptioner
0
0
0
0
Valutaoptioner
0
0
0
0
Derivater i alt
295.892
-1.126 847
367 853
-1.237 279
Beløb i TSEK
2024
2024
2023
2023
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi, ændringer
til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Renteswaps
446.664
-690.846
527.925
-789.509
Valutaswaps
8.905
-1.044.099
6.570
-1.050.826
Valutaterminer
0
0
13.150
-1.676
Renteoptioner
0
0
0
0
Valutaoptioner
0
0
0
0
Derivater i alt
455.569
-1.734.945
547.645
-1.842.011
2024
2024
2023
2023
Beløb i DKK mio.
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Bruttoværdi derivater
296
-1.133
368
-1.257
Vedhængende rente
329
-30
293
-43
Bruttoværdi total
625
-1.163
661
-1.300
Modregning netting
-445
445
-239
239
Sikkerhedsstillelse
-158
712
-188
708
Nettoværdi total
22
-6
234
-353
48 | 71
2024
2024
2023
2023
Beløb i SEK mio.
Aktiver
Passiver
Aktiver
Passiver
Bruttoværdi derivater
455
-1.744
548
-1.871
Vedhængende rente
507
-46
436
-64
Bruttoværdi total
962
-1.790
984
-1.935
Modregning netting
-685
685
-356
356
Sikkerhedsstillelse
-242
1.096
-280
1.054
Nettoværdi total
35
-9
348
-525
Kundetilgodehavender indgår ikke i tabellen med effekt af modregning fra netting, da der ikke foretages net-
ting og derfor modsvares af balanceværdien.
Note 14.
Likvide beholdninger
DKK
DKK
SEK
SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2024
2023
2024
2023
Likvide beholdninger
328.839
424.161
506.296
631.473
Obligationer
1.645.096
2.029.743
2.532.865
3.021.801
Aftalekonti
0
0
0
0
Likvide beholdninger iflg. pengestrømsopgørelse
1.973.935
2.453.904
3.039.161
3.653.274
Kreditinstitutter
0
0
0
0
Likvide beholdninger netto
1.973.935
2.453.904
3.039.161
3.653.274
Note 15.
Egenkapital
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, CVR-nr. 15 80 78 30, hjemsted i København,
Danmark, og 50 pct. af Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i
Malmö, Sverige. Størrelsen af konsortialkapitalen er fastlagt i konsortialaftalen. Konsortiet er ikke un-
derlagt krav om minimumkapital.
Ejerne eller disses ejere udarbejder koncernregnskab. Konsortiet indgår dog ikke ved fuld konsolide-
ring i nogen af ejernes koncernregnskaber.
Der henvises til note 17, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og meto-
der for forvaltning af kapital.
Note 16.
Nettogæld
Nettogælden er DKK 5.298 mio. opgjort til nominelle hovedstole, og der er en akkumuleret forskel på
DKK 327 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, som modsvarer forskellen mellem dags-
værdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.
Konsortiet har opretholdt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor’s på baggrund af
den solidariske garanti fra den danske eller svenske stat, og derudover fik Konsortiet tildelt en AA+
49 | 71
rating for ugaranteret låntagning, også fra Standard & Poor's. Indregningen af dagsværdier har ikke
været påvirket af forhold angående selskabets kreditværdighed.
Selskabet har positivt opfyldt alle forpligtigelser i henhold til udestående låneaftaler.
Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter,
der måles til dagsværdi
DKK
mio.
DKK
mio.
DKK
mio.
Derivater, aktiver
0
296
0
Finansielle aktiver
0
296
0
Obligationslån og gæld
0
-6.408
0
Derivater, forpligtelser
0
-1.133
0
Finansielle forpligtelser
0
-7.541
0
Der har ikke i regnskabsåret været overførsler mellem niveauerne.
Obligationer og likvide midler indregner til amortiseret kost. Derivater, obligationslån og gæld indreg-
nes til dagsværdi.
Nettogæld pr. 31. december 2024 fordelt
på valuta (beløb i DKK mio.)
EUR
DKK
SEK
Øvrige
valutaer
Nettogæld
Nettogæld
omregnet
til SEK
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til dagsværdi
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
-6.407,6
0,0
-6.407,6
-9.865,6
Valuta- og renteswaps
-5.731,1
-232,3
5.132,4
0,0
-831,0
-1.279,3
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-5.731,1
-232,3
-1.275,2
0,0
-7.238,6
-11.144,9
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til amortiseret kost
Likvide beholdninger inkl. træk på krediter
1.665,7
228,3
75,7
4,2
1.973,9
3.039,2
Periodiserede renter
-31,6
321,9
-3,4
0,0
286,9
441,7
Tilgodehavender fra salg
0,0
143,2
22,0
0,0
165,2
254,4
Leverandørgæld
0,0
-37,5
-24,7
0,0
-62,2
-95,8
Gæld til kreditinstitutter
0,0
-9,0
0,0
0,0
-9,0
-13,8
Tilgodehavender virksomhedsdeltagere
0,0
11,1
0,0
0,0
11,1
16,6
Gæld virksomhedsdeltagere
0,0
0,0
-1,9
0,0
-1,9
-8,0
1.634,1
658,0
67,7
4,2
2.364,0
3.639,8
Øvrige valutaer udgøres af (beløb i DKK mio.)
NOK
GBP
USD
JPY
I alt
Likvide beholdninger
3,6
0,0
0,6
0,0
4,2
Periodiserede renter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
50 | 71
Valuta- og renteswaps
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,6
0,0
0,6
0,0
4,2
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater,
Aktiver
Derivater,
Passiver
I alt
Valuta- og renteswaps
295,8
-1.126,8
-831,0
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
Valutaoptioner
0,0
0,0
0,0
295,8
-1.126,8
-831,0
Periodiserede renter
Tilgodehavender
Anden gæld
I alt
Lån
-12,2
-12,2
Valuta- og renteswaps
341,0
-41,9
299,2
341,0
-54,2
286,9
Nettogæld pr. 31. december 2023 fordelt
på valuta (beløb i DKK mio.)
EUR
DKK
SEK
Øvrige va-
lutaer
Nettogæld
Nettogæld
omregnet
til SEK
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til dagsværdi
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
-220,7
0,0
-7.259,8
0,0
-7.480,5
-11.136,7
Valuta- og renteswaps
-6.554,5
-271,1
5.948,5
0,0
-877,1
-1.305,8
Valutaterminer
-111,6
0,0
119,3
0,0
7,7
11,5
-6.886,8
-271,1
-1.192,0
0,0
-8.349,9
-12.431,0
Finansielle aktiver og passiver indregnet
til amortiseret kost
Likvide beholdninger inkl. træk på krediter
2.050,0
390,6
3,8
9,5
2.453,9
3.653,3
Periodiserede renter
304,9
-49,0
-3,4
0,0
252,5
375,9
Tilgodehavender fra salg
0,0
158,4
26,4
0,0
184,8
275,1
Leverandørgæld
0,0
-40,5
-29,5
0,0
-70,0
-104,2
Gæld til kreditinstitutter
0,0
-9,6
0,0
0,0
-9,6
-14,2
Tilgodehavender virksomhedsdeltagere
0,0
10,2
0,0
0,0
10,2
15,2
Gæld virksomhedsdeltagere
0,0
0,0
-1,5
0,0
-1,5
-2,3
2.354,9
460,2
-4,2
9,5
2.820,4
4.198,8
Øvrige valutaer udgøres af (beløb i DKK mio.)
NOK
GBP
USD
JPY
I alt
Likvide beholdninger
8,9
0,0
0,6
0,0
9,5
Periodiserede renter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valuta- og renteswaps
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Valutaterminer
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
8,9
0,0
0,6
0,0
9,5
51 | 71
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater,
Aktiver
Derivater,
Passiver
I alt
Valuta- og renteswaps
359,0
-1.236,2
-877,1
Valutaterminer
8,8
-1,1
7,7
Valutaoptioner
0,0
0,0
0,0
367,9
-1.237,3
-869,4
Periodiserede renter
Tilgodehavender
Anden gæld
I alt
Lån
-17,0
-17,0
Valuta- og renteswaps
309,2
-59,4
249,8
309,2
-76,4
232,8
Note 17.
Finansiel risikostyring
Finansiering
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer fastlagt af selskabets besty-
relse samt retningslinjer fra garanterne, der indestår for selskabet med en ubegrænset og solidarisk
garanti. Garanterne er Finansministeriet i Danmark og Riksgäldskontoret i Sverige.
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regu-
lerer det enkelte års låntagning og likviditetsberedskab, samt sætter grænser for risici knyttet til sel-
skabets kredit-, valutakurs-, inflations- og renteeksponering. Varetagelse af finansforvaltningen un-
derstøttes desuden af operationelle procedurer.
Finansforvaltningens overordnede målsætning er at opnå lavest mulige finansomkostninger til finan-
siering af broen over hele levetiden under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen aner-
kendt risikoniveau. Der anlægges et langsigtet perspektiv i afvejningen af resultat og risici forbundet
med finansforvaltningen.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2024 samt de væsentligste finansielle risici.
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet er tildelt den højest opnåelige rating (AAA) fra Standard & Poor’s, hvilket
henføres til den ubegrænsede og solidariske garanti fra den danske og svenske stat, og derudover
fået tildelt en AA+ rating for ugaranteret låntagning. Det betyder, at selskabet opnår lånevilkår i kapi-
talmarkedet, der er sammenlignelige med staternes.
Den anlagte finansstrategi tilstræber at opnå størst mulig fleksibilitet i låntagningen med henblik på
at drage fordel af udviklingen på kapitalmarkederne. Låntagningen skal imidlertid opfylde en række
betingelser, dels som følge af krav fra garanterne, og dels interne retningslinjer fastlagt i selskabets
finanspolitik. Overordnet skal Konsortiets lånetransaktioner være gængse og standardiserede låne-
konstruktioner, og samtidig i videst muligt omfang begrænse kreditrisikoen. Der indgår ikke vilkår i
lånetransaktionerne, der jf. IFRS7 kræver særlig omtale.
52 | 71
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan
have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af valutaswaps til de ac-
ceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og
selskabets valutarisiko.
Konsortiet har etableret MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på to for selskabet væsentlige
lånemarkeder. Låneprogrammerne består af et europæisk låneprogram (EMTN) med en samlet lå-
neramme på USD 3,0 mia., hvoraf USD 0,9 mia. er udnyttet, og et låneprogram særligt rettet mod det
svenske lånemarked (SMTN) med en samlet låneramme på SEK 10,0 mia., hvoraf SEK 1,1 mia. er ud-
nyttet.
EU-retten annullerede EU-Kommissionens oprindelige statsstøttegodkendelse i 2018, og Konsortiet
har frem til den nye afgørelse fra EU-Kommissionen i 2022, og som konsekvens heraf kun optaget
ugarantreret låntagning.
Omfanget af det enkelte års låntagning er i høj grad bestemt af refinansieringen af tidligere års låne-
optagelse samt årets udbyttebetaling. I 2024 udgjorde det forventede lånebehov DKK 0,5 mia., for-
uden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån samt lånoptagelse til dækning af sik-
kerhedsstillelse.
Konsortiet holder en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug med henblik på at
reducere risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor lånevilkårene i kapitalmarkedet mid-
lertidigt er ufavorable. På statusdagen udgør likviditetsreserven samt ledige trækningsretter DKK 2,0
mia., hvilket opfylder kravet om at dække 6 måneders likviditetsforbrug.
Finansielle risikoeksponeringer
Konsortiet er eksponeret overfor finansielle risici, der opstår i sammenhæng med finansieringen af
broen, og knyttet til aktiviteterne i finansforvaltningen samt driftsmæssige beslutninger, herunder
udstedelse af obligationslån og gæld til kreditinstitutter, transaktioner med finansielle instrumenter,
heriblandt derivater og placering af likvide midler til opbygning af et likviditetsberedskab, samt de fra
driften afledte kundetilgodehavender og leverandørgæld.
Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:
• Valutarisici
• Renterisici
• Inflationsrisici
• Kreditrisici
• Likviditetsrisici
Finansielle risici identificeres, overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen godkendte risiko-
rammer som er fastlagt i selskabets finanspolitik og -strategi, operationelle procedurer og retnings-
linjer fra selskabets garanter.
Valutarisici
Konsortiets valutarisici relaterer sig primært til den del af låneporteføljen, der er placeret i andre va-
lutaer end basisvalutaen (DKK). Finansielle derivater og likvide midler indgår i opgørelsen af valuta-
kursrisikoen.
Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2024 og 2023
Valuta
Dagsværdi
Valuta
Dagsværdi
53 | 71
DKK
331
EUR
-4.096
SEK
-1.203
Øvrige
4
I alt
-4.964
DKK
424
EUR
-4.900
SEK
-1.192
Øvrige
10
I alt
-5.658
Garanterne har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabet valutarisici styres med rammer for valutafordelingens sammensætning.
Konsortiet kan som følge af Danmarks Nationalbanks fastkurspolitik til EUR (med et udsvingsbånd på
+/- 2,25 procent i ERM2 aftalen) frit disponere mellem DKK og EUR, og den aktuelle fordeling be-
stemmes af valuta- og renterelationen mellem de to valutaer.
SEK kan maksimalt udgøre 25 procent af nettogælden, mens øvrige valutaer maksimalt må udgøre
0,1 procent af nettogælden opgjort på baggrund af pengestrømmene.
Sigtepunktet for nettogældens SEK-fordeling er 15 procent, og modsvarer den økonomiske ekspone-
ring, som kan fastlægges ud fra selskabets forventede indtægter og udgifter i SEK samt principperne
for takstfastsættelsen for passage af broen. Det skal bemærkes, at taksten som udgangspunkt fast-
sættes i DKK og derefter omregnes til SEK, og indtægterne fra jernbanen afregnes i DKK.
Aktuelt vægter EUR 82,5 procent, SEK 24,2 procent og DKK -6,7 procent af nettogælden.
Valutakursresultatet afspejler den underliggende udvikling i de to valutakryds.
SEK blev svækket med 3,3 procent i 2024, og EUR blev styrket med 0,1 procent, og det har samlet gi-
vet en urealiseret valutakursgevinst på DKK 37 mio.
Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere
nogen større finansiel risiko.
Samlet set fik Konsortiet i 2024 en urealiseret valutakursgevinst på DKK 37 mio.
Valutakursfølsomheden angivet som Value-at-Risk udgør DKK 114 mio. i 2024 (DKK 154 mio. i 2023),
og udtrykker det maksimale tab som følge af en ugunstig udvikling i valutakursen indenfor en 1-årig
horisont med 95 procent sandsynlighed. Value-at-Risk er beregnet på baggrund af 1-års historik for
volatiliteter og korrelationer i de valutaer som Konsortiet er eksponeret overfor.
Rente- og inflationsrisici
54 | 71
Konsortiets finansieringsomkostninger er eksponeret over for renterisici som følge af den løbende
låntagning til refinansiering af gæld, der udløber, rentetilpasning af variabelt forrentet gæld samt di-
sponering af likviditet fra drift og investeringer. Usikkerheden opstår som konsekvens af udsving i
markedsrenterne.
Selskabets renterisici styres i forhold til en flerhed af rammer og grænseværdier, der i sammenhæng
afgrænser gældsporteføljens renteusikkerhed. Følgende rammer indgik i styringen af renterisici ved
indgangen til 2024:
• Rentetilpasningsrisikoen må ikke overstige 45 procent af nettogælden
• Sigtepunktet for nettogældens varighed er 9,0 år (udsvingsbånd 7,0-10,0 år)
• Rammer for rentefordelingen og tilhørende udsvingsbånd
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort restløbetid medfører, at der skal ske rentetilpasning af
gælden inden for en kort tidshorisont, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld
med lang løbetid, når udsving i de løbende renteomkostninger, også benævnt rentetilpasningsrisiko,
er grundlaget for risikoopgørelsen.
Omvendt er finansieringsomkostningerne normalt en stigende funktion af restløbetiden, og valget af
gældsfordeling er derfor en afvejning af finansieringsomkostninger og risikotolerance.
Gældsfordelingen mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og inflationsindekseret gæld af-
grænser i sammenhæng med rentebindingen (løbetiden på den fastforrentede gæld) og valutaforde-
lingen den totale usikkerhed på finansieringsomkostningerne.
Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og
rentetilpasningsrisiko, også påvirket af sammenhængen til driftsaktiviteterne. Det indebærer, at mu-
ligheden for risikoudligning på tværs af aktiver og passiver udnyttes med det formål at opnå en la-
vere total risiko. Den lavere risiko opnås ved at sammensætte gældsporteføljen, så der optræder en
positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger i det omfang det er muligt.
Denne sammenhæng var bl.a. tydelig under finanskrisen, hvor trafikvæksten i perioder var negativ,
og indtægtstabet derfor blev opvejet af lavere finansieringsomkostninger. Under Corona pandemien
har indtægtstabet fra vejtrafikken dog markant oversteget effekten fra de lavere finansieringsom-
kostninger, og det skyldes, at indtægtstabet her overvejende var påvirket af rejserestriktioner, og
knap så meget den almindelige vækstnedgang i samfundsøkonomien.
Variabelt forrentet gæld og inflationsindekseret gæld antages typisk at have en positiv kobling til den
generelle økonomiske vækst, idet pengepolitikken ofte vil søge at balancere konjunkturcyklen med
højere renter, når den økonomiske vækst og inflationen er høj, og omvendt.
Den økonomiske sammenhæng mellem driftsindtægter og finansieringsomkostninger begrunder en
vis andel variabelt forrentet gæld. Omvendt kan fast forrentet nominel gæld virke som afdækning
mod stagflation med lav vækst og høj inflation, som ikke uden videre kan overvæltes på taksterne for
passage af broen.
Derudover indgår en isoleret afvejning af finansomkostninger og rentetilpasningsrisiko på den nomi-
nelle gæld.
Konsortiet har en strategisk interesse i inflationsindekseret gæld, hvor finansieringsomkostningerne
består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflationsudvikling. Årsagen
hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både
takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Inflationsindekseret gæld repræsenterer derfor en
lav risiko og fungerer som afdækning af indtjeningen og den langsigtede projektrisiko i selskabet.
55 | 71
Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der sigter på at opnå lavest
mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet
etableret et strategisk benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og den nominelle varighed.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen.
Der er fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og den nominelle varighed.
Varigheden på den inflationsindekserede gæld er ikke rammebelagt, men har en lang løbetid, hvilket
tilgodeser hensynet til afdækning af inflationsrisikoen på driftsindtægterne, og er tilpasset til den for-
ventede gældsafvikling for Konsortiet.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger
til den kostsigtede renteudvikling.
De lange renter er i 2024 endt med næsten at være på niveau med 2023, og det har givet en mindre
kursgevinst under dagsværdireguleringsposten på DKK 71 mio.
Effekten fra dagsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke selskabets økonomi og prognose for tilba-
gebetalingstiden, og styringen af renterisici har primært til formål at opnå de lavest mulige finansie-
ringsomkostninger på længere sigt uden specifik hensyntagen til dagsværdireguleringen.
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden nedenfor indgår den nominelle værdi (hovedstolen)
fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder først. Den
variabelt forrentede gæld henregnes således til den kommende regnskabsperiode i rentebindingen,
og viser pengestrømmenes eksponering overfor rentetilpasningsrisikoen.
Konsortiet anvender afledte finansielle instrumenter i finansforvaltningen med henblik på at tilpasse
rentebindingen mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og inflationsindekseret gæld, herun-
der primært rente- og valutaswaps.
Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i DKK mio. 2024
Rentebindingstid
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
> 5 år
Nom.
værdi
Dags-
værdi
Obligationer
1.268
373
0
0
0
0
1. 641
1667
Obligationslån og gæld
-2.533
-1.559
-974
-1.338
0
0
-6.404
-6.420
Valuta- og renteswaps
1.510
1.559
1.161
195
0
-5.286
-861
-538
Valutaterminer
0
0
0
0
0
0
0
0
Øvrige derivater
0
0
0
0
0
0
0
0
Kreditinstitutter
327
0
0
0
0
0
327
327
Nettogæld
572
373
187
-1.143
0
-5.286
-5.297
-4.964
Heraf inflationsindekserede instrumenter:
Inflationsgæld
0
0
0
-1.143
0
0
-1.143
-1.277
Inflationsswaps
0
0
0
0
0
-1.988
-1.988
-1.913
Realrenteinstrumenter i
alt
0
0
0
-1.143
0
-1.988
-3.131
-3.190
Rentebindingstid > 5år
5-10 år
10-15 år
15-20 år
> 20 år
56 | 71
Rentebindingstid
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
> 5 år
Nom.
værdi
Dags-
værdi
Nettogæld
-1.902
-2.299
-585
-500
Heraf inflationsinstrume-
ter
-596
-807
-585
0
Både den nominelle rentebinding og den inflationsindekserede gæld er bredt eksponeret mod fast
rente i det 5 til 20-årige rentepunkt.
Rentefordeling 2024 og 2023
Rentefordeling 2024
Procent
Rentefordeling 2023
Procent
Variabel rente
-10,8
Variabel rente
16,3
Fast rente
51,7
Fast rente
30,3
Inflationsindekseret
59,1
Inflationsindekseret
53,4
I alt
100,0
I alt
100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier 2024
Rentefordeling inkl. rentegarantier 2023
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2024
Rentebinding fordelt på rentevaluta 2023
Rentevaluta
Procentandel
Rentevaluta
Procentandel
DKK
2,1
DKK
6,1
EUR
77,8
EUR
76,1
SEK
20,1
SEK
17,8
I alt
100,0
I alt
100,0
Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 2,1 procent over for DKK-renter, 77,8 procent i
EUR og 20,1 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 63,5 procent eksponeret over for det
danske CPI forbrugerprisindeks og 36,5 procent følger det svenske KPI-indeks.
Følsomheden overfor en renteændring på 1 procent point i forhold til finansomkostningerne kan op-
gøres til DKK 15 mio., og tilsvarende DKK 30 mio. for en inflationsændring.
2024
2023
Varighed
BPV
1)
Dagsværdi
Varighed
BPV
1)
Dagsværdi
57 | 71
Nominel gæld
14,1
2,5
1.764
11,0
2,7
2.416
Inflationsgæld
8,9
2,8
3.190
9,6
3,1
3.242
Nettogæld
10,7
5,3
4.954
10,2
5,8
5.658
1)
Basispoint value (BPV) er kursfølsomheden, når rentekurven parallelforskydes med 1bp
Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er
gennemslaget og risikoen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes primært
diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst, der er forbundet med
fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle markedsrenter.
Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. Høj varighed indebærer en
lav rentetilpasningsrisiko, da en relativt mindre andel af nettogælden skal have rentetilpasning.
Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi.
Konsortiets varighed udgjorde 10,7 år ultimo 2024, sammensat af 14,1 år på den nominelle gæld og
8,9 år på den inflationsindekserede gæld. Kursfølsomheden opgøres til DKK 5,3 mio., når rentekurven
parallelforskydes med 1bp, og giver en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, hvis renten
stiger med 1bp, og omvendt.
Følsomheden overfor en renteændring på 1 procentpoint i forhold til dagsværdireguleringen kan op-
gøres til et dagsværditab på DKK 285 mio. ved et rentefald og en dagsværdigevinst på DKK 256 mio.
ved en rentestigning. Den opgjorte følsomhed over for renteændringer på dagsværdireguleringen
tager højde for konveksiteten i gældsporteføljen.
Følsomhedsberegningerne er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld, og gennemslaget
er ens i resultat og balance som følge af anvendt regnskabspraksis, hvor finansielle aktiver og forplig-
tigelser indregnes til dagsværdi.
Kreditrisici
Kreditrisici udtrykker risikoen for, at der opstår tab som følge af, at modparten ikke opfylder sine be-
talingsforpligtelser. Konsortiets kreditrisici kan henføres til placering af overskudslikviditet og tilgode-
havender fra derivattransaktioner samt kundetilgodehavender. I note 11 redegøres særskilt for sty-
ring og eksponering overfor kreditrisici på kundetilgodehavender.
Kreditrammerne for placering af overskudslikviditet er løbende blevet opstrammet med skærpede
krav til rating, kreditrammer og maksimal løbetid.
Konsortiet har i videst muligt omfang begrænset overskudslikviditeten og udelukkende haft indskud i
banker med høj kreditværdighed, eller disponeret likviditeten med køb af tyske statsobligationer.
Der har ikke været hændelser med forfaldne betalinger som følge af kredithændelser.
Konsortiets derivat transaktioner er overordnet reguleret af en ISDA-rammeaftale, og heraf fremgår
eksplicit, at der kan foretages udligning (netting) af positive og negative mellemværender.
Kreditrisikoen på finansielle modparter styres og overvåges dagligt i et line- og limitsystem, som er
godkendt af bestyrelsen i selskabets finanspolitik, og fastlægger principperne for opgørelse af disse
risici samt en absolut grænse for acceptable krediteksponeringer for hver enkelt modpart. Rammer
for acceptable krediteksponeringer fastlægges på baggrund af modpartens langfristede rating fra en-
ten Standard and Poor’s (S&P), Moody’s Investor Service (Moody’s) eller Fitch Ratings.
58 | 71
Konsortiet tilstræber at begrænse kreditrisikoen ved at sprede modpartseksponeringen og reducere
risikoeksponeringen på individuelle modparter. De finansielle modparter skal opfylde krav til høj kre-
ditkvalitet, og i udgangspunktet indgås kun aftaler med modparter, der har en langfristet rating hø-
jere end A3/A-. Ratingkravet kan lempes til BBB/Baa2, forudsat at modparten er hjemmehørende i et
land med en rating på AA/Aa2 samt at en række skærpede krav til sikkerhedsstillelse opfyldes.
Konsortiets har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler (såkaldte CSA-aftaler) med samtlige finansielle
modparter, som der er indgået derivatkontrakter med. Sikkerhedsstillelsesaftalerne tiltrædes tovejs,
og indebærer at både selskabet og modparten er pligtig til at stille sikkerhed i form af deponering af
statsobligationer eller realkreditobligationer med høj kreditkvalitet, når der opstår et tilgodehavende
i den ene parts favør. Parterne har råderet over sikkerhedsstillelsen med pligt til tilbagelevering af
afkast og værdipapirer i fravær af konkurs.
Krediteksponeringen begrænses effektivt af lave tærskelværdier for uafdækkede tilgodehavender, og
der stilles større krav til sikkerhedsstillelse for modparter med en dårligere kreditkvalitet, bl.a. med
krav om tillægssikkerheder for lavere ratings.
Obligationerne som stilles til sikkerhed, skal som minimum have en rating på Aa3/AA-.
Konsortiet er ikke omfattet af EMIR’s centrale clearingforpligtigelse for derivattransaktioner.
Krediteksponeringen fra derivat transaktioner er primært koncentreret på A-rating kategorien, og be-
talingsevnen blandt selskabets finansielle modparter vurderes at være intakt, og overvejede afdæk-
ket med sikkerhedsstillelse.
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2024
Rating
Total modpartseksponering
(markedsværdi, MDKK)
Sikkerhed i
MDKK
Antal
modparter
Placeringer
Derivater
uden netting
Derivater
med netting
AAA
1.667
0
0
0
1
AA
0
161
73
80
2
A
0
212
107
115
4
BBB
0
0
0
0
0
I alt
1.667
373
180
195
7
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet 2023
Rating
Total modpartseksponering
(markedsværdi, MDKK)
Sikkerhed i
MDKK
Antal modparter
Placeringer
Derivater uden
netting
Derivater med
netting
AAA
2.054
0
0
0
1
AA
0
192
64
67
2
A
0
201
117
121
6
BBB
0
0
0
0
0
59 | 71
I alt
2.054
393
181
188
9
Kreditrisiko på likvide beholdninger og placeringer er immateriel.
Ifølge IFRS regnskabsstandarden skal kreditrisikoen opgøres brutto uden hensyntagen til netting (ud-
ligning af positive og negative mellemværender for den enkelte modpart), selvom sådanne aftaler
foreligger. Nettoeksponeringen er anført som tillægsoplysning, og udgør et bedre mål for Konsortiets
faktiske kreditrisiko, og krediteksponeringen er endvidere afgrænset af det forhold at markedsvær-
dien på derivat kontrakterne overvejende er i modparternes favør.
Konsortiets kreditrisiko er fordelt på 7 modparter, hvor Tyskland indgår som obligationsudsteder,
mens de resterende 6 modparter henføres til derivat transaktioner, som allesammen er dækket af
sikkerhedsstillelsesaftaler.
Modpartseksponeringen udgør DKK 180 mio., som er koncentreret mod AA og A-rating kategorien,
og Konsortiet har modtaget sikkerheder for DKK 194 mio.
Fordeling af modpartseksponering på rating kategorier 2024 og 2023
Likviditetsrisiko
Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for, at der opstår tab i fald selskabet får vanskeligheder ved at ind-
fri sine finansielle forpligtigelser, både fra lån og derivater.
Øresundsbro Konsortiet likviditetsrisiko er begrænset qua den solidariske garanti fra den danske og
svenske stat, en høj kreditkvalitet både med/uden garanti (AAA/AA+ fra Standard & Poor's) og fleksi-
biliteten til normalt at opretholde en likviditetsreserve på op til 6 måneders likviditetsforbrug. Likvidi-
tetsafløbet tilstræbes jævnt fordelt, så der ikke optræder store udsving i de enkelte års refinansie-
ring. Der kan opstå uventede likviditetstræk fra krav om sikkerhedsstillelse som følge af
markedsværdiændringer på derivattransaktionerne.
Forfaldstidspunkter på hovedstole og rentebetalinger
Forfaldstidspunkt
0-1 år
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
>5 år
Total
Hovedstole
Gæld
-2.533
-1.559
-974
-1.338
0
0
-6.404
Derivater forpligtelser
-2.734
-1.716
-1.076
-259
0
-338
-6.123
Derivater tilgodehavende
2.533
1.559
974
195
0
0
5.261
0
20
40
60
80
100
120
140
AAA AA A BBB
Sikkerheder Eksponering 2024 Eksponering 2023
60 | 71
Aktiver
1.268
373
0
0
0
0
1.641
Hovedstole i alt
-1.466
-1.343
-1.076
-1.402
0
-338
-5.625
Rentebetalinger
Gæld
-69
-58
-53
-134
0
0
-314
Derivater forpligtelser
-159
-89
-55
-19
-15
-52
-389
Derivater tilgodehavende
69
33
30
31
29
537
729
Aktiver
49
10
0
0
0
0
59
Rentebetalinger i alt
-110
-104
-78
-122
14
485
85
Gæld, derivat forpligtigelser og tilgodehavender, samt finansielle aktiver indgår i likviditetsafløbet, og
afdrag og hovedstole optræder på førstkommende forfaldstidspunkt. Rentebetalinger indgår med de
aftalte vilkår, og implicitte forwardrenter og inflation er grundlaget for de variable rentebetalinger og
inflationsopskrivning. Afdrag, hovedstole og rentebetalinger opgøres for den aktuelle nettogæld, og
heri indgår ikke refinansiering eller likviditet fra driften jf. IFRS 7.
Note 18.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld tilbagebetales med indtægter fra vej- og banetrafikken.
I den langsigtede rentabilitetsberegning opgøres tilbagebetalingstiden på Finansministeriets (DK)
langsigtede renteskøn for en 10-årig statsobligation fra august 2024.
Finansieringsomkostningerne indregnes med de faktiske rentevilkår på den fastforrentede nominelle
og reale andel af gældsporteføljen, mens den variable gæld og refinansieringen forrentes med det
forudsatte renteskøn fra Finansministeriet.
Trafikindtægterne voksede med omkring 3,9 pct. i 2024. I 2025 ventes en mere behersket vækst i tra-
fikindtægterne, og på lang sigt skønnes trafikvæksten at lande omkring 2,0 pct.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark) og
SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejerandel på 50
procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, og udlodning af udbytte
fra Konsortiet til ejerne skal sikre tilbagebetalingen af de respektive landanlæg.
Ved generalforsamlingen den 26. april 2018 vedtog ejerne en udbyttepolitik, som indebærer at Kon-
sortiets gæld forventes at være tilbagebetalt inden 2050.
Konsortiet forventer med den seneste bestyrelsesgodkendte trafikprognose fortsat at være tilbage-
betalt indenfor en 50-årig tidshorisont.
Det er lagt til grund at der udloddes udbytte på baggrund af 2024 regnskabet, samt der i forlængelse
af EU-kommissionens nye afgørelse i statsstøttesagen i 2024 vil blive udbetalt udbytter for den peri-
ode, hvor de har være suspenderet (retroaktive udbytter).
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro Konsortiet
som hos ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for landanlæggene henvises
til de respektive ejeres årsberetninger.
I praksis vil hele forbindelsen, inklusive landanlæggene, fortsat være tilbagebetalt inden 2050.
61 | 71
Note 19.
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
DKK
DKK
SEK
SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK
2024
2023
2024
2023
Leverandørgæld
62.192
69.984
95.754
104.189
Tilknyttede virksomheder
1.937
1.462
2.982
2.177
Anden gæld
56.686
58.033
87.276
86.398
Periodiserede renter fin. instrumen-
ter
54.154
76.415
83.378
113.763
Depositum
14.383
11.400
22.145
16.971
Forudbetalte årsafgifter
89.720
86.313
138.137
128.499
Forudbetalte flerturskort
247
1 875
380
2 792
Øvrige periodeafgrænsningsposter
242
403
373
601
279.561
305.885
430.425
455.390
Note 20.
Bestyrelsens og direktionens aflønning
Principper
Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af generalforsamlingen.
Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i alt DKK 1,1 mio. hvoraf DKK 0,28
mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og næstformand, og den resterende del fordeles lige mellem be-
styrelsens øvrige medlemmer. Aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion ud-
gøres af en fast løn. Den øvrige direktion består af sex personer, der sammen med den administre-
rende direktør udgør Konsortiets øverste ledelse.
Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion foreslås uændret i
2025.
Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende direktør eller
den øvrige direktion. Den administrerende direktør og den øvrige direktion omfattes af samme pen-
sionsordning som øvrige ansatte. Der er ingen pensionsordning for bestyrelsens medlemmer.
Fratrædelsesgodtgørelse
For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra selskabets
side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn eksklusive pension,
heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres i perioden.
Fastlæggelses- og beslutningsproces
Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af aflønning af den administrerende direktør
og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af bestyrelsen. Aflønning
af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør efter samråd med bestyrelsens
formand og næstformand.
Gage mv.
Beløb i TDKK/TSEK
For 2024
Fast løn
Pensioner
Øvrigt
I alt
Linus Eriksson
DKK 1.558/SEK 2.399
DKK 459/SEK 707
0
DKK 2.017/SEK 3.106
62 | 71
Registreret direktion
DKK 1.558/SEK 2.399
DKK 459/SEK 707
0
DKK 2.017/SEK 3.106
Øvrig direktion (6 pers.)
DKK 6.540/SEK 10.069
DKK 1.541/SEK 2.373
0
DKK 8.081/SEK 12.44
Ledelse, i alt
DKK 8.098/SEK 12.468
DKK 2.000/SEK 3.080
0
DKK 10.098/SEK 15. 548
For 2023
Fast løn
Pensioner
Øvrigt
I alt
Linus Eriksson
DKK 1.545/SEK 2.300
DKK 450/SEK 670
0
DKK 1.995/SEK 2.970
Registreret direktion
DKK 1.545/SEK 2.300
DKK 450/SEK 670
0
DKK 1.995/SEK 2.970
Øvrig direktion (6 pers.)
DKK 5.754/SEK 8.566
DKK 1.446/SEK 2.153
0
DKK 7.200/SEK 10.719
Ledelse, i alt
DKK 7.299/SEK 10.866
DKK 1.896/SEK 2.823
0
DKK 9.195/SEK 13.689
Vederlag til bestyrelsen
2024
2023
Bo Lundgren, formand
280
Jørn Tolstrup Rohde, formand
280
Jørn Tolstrup Rohde, næstformand (fra 22/4)
280
Bo Lundgren, næstformand
280
Lars Erik Fredriksson
0
Lars Erik Fredriksson
0
Claus Jensen
140
Claus Jensen
140
Mikkel Hemmingsen
0
Mikkel Hemmingsen
0
Ulrika Hallengren
140
Ulrika Hallengren
140
Lars Ljungälv (fra 22/4)
94
Malin Sundvall (til 22/4)
47
Malin Sundvall
140
Karen Hækkerup (fra 10/5)
93
Lene Lange (til 22/1)
0
Lene Lange
140
I alt, TDKK
1.074
I alt, TDKK
1.120
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd
Kvinder
I alt
Bestyrelse
6
2
8
Administrerende direktør og øvrig direktion
3
3
6
Note 21.
Ændring i driftskapital
Beløb i TDKK/TSEK
2024
2023
2024
2023
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
27.845
-46.947
42.871
-69.893
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
-14.494
14.178
-22.316
21.108
13.351
-32.769
20.555
-48.785
Note 22.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet afstemning af forskydning i rentebærende nettogæld
Forskydning i nettogælden er afstemt med pengestrømme og bevægelser uden likviditetseffekt jf.
IAS7.
Gæld
Derivater
Total
Nettogæld primo 2024
-7.481
-889
-8.370
Pengestrømme
1.073
233
1.306
Betalt rente - tilbageført
-80
-163
-243
63 | 71
Amortisering
-17
25
8
Inflationsopskrivning
-17
-31
-48
Valutakursregulering
254
-221
33
Dagsværdiregulering
-140
209
69
Nettogæld ultimo 2024
-6.408
-837
-7.245
Gæld
Derivater
Total
Nettogæld primo 2023
-8.692
-1.139
-9.831
Pengestrømme
1.558
464
2.022
Betalt rente - tilbageført
-86
-194
-280
Amortisering
-7
12
5
Inflationsopskrivning
-69
-1
-70
Valutakursregulering
64
-79
-15
Dagsværdiregulering
-249
48
-201
Nettogæld ultimo 2023
-7.481
-889
-8.370
Note 23.
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Konsortiets kontraktmæssige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter
med udløb frem til 2043 til et samlet nettobeløb af DKK 230,7 mio. / SEK 355,3 mio. Restforpligtelsen
ved periodens udgang beløber sig til DKK 184,6 mio./ SEK 284,2 mio.
Konsortiet skal derudover betale 70 KSEK årligt til Havs- och vattenmyndigheten (tidligere Fiskeriver-
ket).
Øresundsbro Konsortiet har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en række fi-
nansielle modparter og kan som følge heraf blive pligtig til at stille sikkerhed ved deponering af obli-
gationer for mellemværender på derivat kontrakter i modpartens favør. Der er afgivet sikkerhedsstil-
lelse for DKK 712 mio. kr. til sikring af mellemværender på derivat transaktioner fordelt på fire
finansielle modparter i deres favør.
64 | 71
Note 24.
Nærtstående parter
Nærtstående parter
Hjemsted
Tilknytning
Transaktioner
Prisfastsættelse
Den danske stat
100% ejerskab af
Sund & Bælt Holding A/S
Garanti for selskabets gæld
Fastlagt ved lov.
Ingen garantipræmie.
Selskaber og institutioner ejet af denne:
Sund & Bælt
Holding A/S
København
100 % ejerskab af A/S Øresund
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
A/S Storebælt
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
A/S Øresund
København
50 % ejerskab af Øresundsbro
Konsortiet
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
Sund & Bælt
Partner A/S
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
BroBizz A/S
København
Tilknyttet virksomhed
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
Femern A/S
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
A/S Femern
Landanlæg
København
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Køb/salg af rådgivning
Markedsværdi
Banedanmark
København
Ejes af den danske stat
Betalinger for benyttelse af
jernbaneforbindelsen
Regeringsaftale
Den svenske stat
100 % ejerskab af Svensk-Danska
Broförbindelsen SVEDAB AB
Garanti for selskabets gæld
Beslut i Riksdagen
Ingen garantipræmie
Selskaber og institutioner ejet af denne:
Svensk-Danska
Broförbindelsen
SVEDAB AB
Malmø
50 % ejerskab
Delvist fælles bestyrelsesmedlemmer
Drift og vedligehold af
jernbane på Lernacken
Markedsværdi
Trafikverket
Borlänge
Indgår i den svenske stat
Betalinger for benyttelse af
jernbaneforbindelsen
Leje af fiberoptik-kapacitet
Regeringsaftale
Infranord AB
Solna
Ejet af den svenske stat
Vedligehold jernbane
Markedsværdi
65 | 71
Beløb i TDKK
Indtægter
Beskrivelse
Beløb 2024
Beløb 2023
Balance pr.
31. dec. 2024
Balance pr.
31. dec. 2023
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund
Rådgivning
240
240
50
50
Benyttelse af jern-
baneforbindelsen
128.484
96.083
10.707
8.007
SVEDAB
Vedligehold
281
341
87
86
Virksomhedsdeltagere i alt
129.005
96.664
10.844
8.143
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S
Rådgivning
1.401
1.499
292
305
A/S Storebælt
Rådgivning
3.327
3.878
374
1.314
Sund & Bælt Partner A/S
Rådgivning
0
0
0
0
BroBizz A/S
Rådgivning
0
54
0
22
Femern A/S
Rådgivning
0
0
0
0
A/S Femern Landanlæg
Rådgivning
0
0
0
0
Banedanmark
Benyttelse af jern-
baneforbindelsen
166.100
195.000
0
20.312
Trafikverket
Benyttelse af jern-
baneforbindelsen
294.584
291.083
24.618
24.257
Trafikverket
Leje af fiberoptik
345
345
0
0
Tilknyttede virksomheder i alt
465.757
491.859
25.284
46.210
Omkostninger
Beskrivelse
Beløb 2024
Beløb 2023
Balance pr.
31. dec. 2024
Balance pr.
31. dec. 2023
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund
Vedligehold
0
0
0
0
SVEDAB
Lønskat i Sverige
1.702
1.524
-1.702
-1.524
Arrende
146
18
-177
-23
Virksomhedsdeltagere i alt
1.848
1.542
-1.879
-1.547
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S
Rådgivning
1.976
2.270
-187
0
Sund & Bælt Holding A/S
Husleje
2.101
2.103
0
0
A/S Storebælt
Rådgivning
0
8
0
0
Udsteder
298
512
0
-498
Sund & Bælt Partner A/S
0
0
0
0
BroBizz A/S
Udsteder
24.747
15.065
-250
0
Femern A/S
Rådgivning
0
0
0
0
A/S Femern Landanlæg
0
0
0
0
Banedanmark
7.826
0
-2.510
0
Infranord AB
Vedligehold
297
287
-70
-75
Tilknyttede virksomheder i alt
37.245
20.245
-3.017
-573
66 | 71
Note 25.
Hændelser efter regnskabsårets udgang
Der er ikke indtruffet nogen væsentlige begivenheder, som har indvirkning på årsregnskabet, efter
regnskabsårets udgang.
Note 26.
Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 7. februar 2025 godkendt nærværende årsrapport til of-
fentliggørelse. Årsrapporten forelægges ejerselskaberne til godkendelse på den ordinære generalfor-
samling den 24. april 2025.
67 | 71
Ledelsespåtegning
DIREKTION
STYRELSE
68 | 71
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til kapitalejerne i Øresundsbro Konsortiet I/S
Revisionspåtegning på årsregnskabet
69 | 71
70 | 71
Deloitte KPMG AB
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
MNE-nr. 10777
MNE-nr. 46265
71 | 71
Finansiel ordbog
Swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis kan
virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder virk-
somheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virk-
somheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en
renteswap og en valutaswap.
Denomineret
... udstedt i ... En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er relate-
ret til et beløb i DKK.
Cap/floor struktur
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten kan
kun svinge inden for et interval).
Collar struktur
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg af et
floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme til at be-
tale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.
Cap-afdækninger
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling af
en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet svarer
det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.
Dagsværdiregulering
Et regnskabsprincip i henhold til IFRS, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien af
aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.
AAA- eller AA-rating
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne til
at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala,
hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat, der garan-
terer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største kreditvurderings-
bureauer er Moody's og Standard & Poor's.
Realrente
Den nominelle rente minus inflationen.