
Gabriel Holding A/S
Hjulmagervej 55
DK-9000 Aalborg
Tlf.: +45 9630 3100
Kontaktperson: CEO Anders Hedegaard Petersen Side 3 af 12
Meddelelse nr. 4/2023
Koncernens salgsaktiviteter og
omsætningsudvikling
Koncernens omsætning faldt til 492,0 mio. kr.
(522,8 mio. kr.) som følge af de forandrede
konjunkturmæssige forudsætninger for vækst,
som blev beskrevet i årsrapporten for
regnskabsåret 2021/22.
Under normale markedsforhold målsættes en
gennemsnitlig årlig vækst i omsætningen på
mindst 15%, hvilket betinger at koncernen også i
udfordrende perioder fastholder en stigende
investering i vækststrategien.
Gabriels vækststrategi realiseres gennem
konstant stigende aktivitetsniveau i salg,
produktudvikling, forretningsudvikling samt
akkvisitioner.
Den øgede salgsindsats, nye geografiske
etableringer og stigende investeringer i
produktudvikling har erfaringsmæssigt en
overskuelig tilbagebetalingstid og danner
grundlag for en fortsat profitabel vækst i samtlige
forretningsenheder.
I første halvår bidrager den fortsatte investering i
vækststrategien til, at den realiserede omsætning
i første halvår vurderes til at ligge over den
generelle markedsudvikling samt understøtter
forventningerne til fremtidig vækst.
De pludselige skift i konjunkturer har i første
halvår påvirket koncernens tre vertikaler
(Nordamerika, Europa og Asien) og
forretningsenheder forskelligt.
I Europa, har omsætningen været præget af den
generelle nedgang i konjunkturerne. De fleste
markeder og forretningsenheder har således
realiseret en tilbagegang i omsætningen. Fortsat
investering i tilstedeværelse har dog sikret at
Gabriels markedsposition i Europa er styrket i
perioden.
Omsætningen i Asien, og her særligt i Kina, har
været negativt påvirket af løbende nedlukninger i
forbindelse med Covid-19 og er først nu på vej mod
en normalisering. Koncernens markedsposition er
styrket som følge af fortsat investering i
tilstedeværelsen.
I Nordamerika, som ikke har været tilsvarende
påvirket af negativ konjunkturudvikling, er der
realiseret en solid vækst i omsætningen.
Koncernens indtjening
Koncernens realiserede bruttoavance blev 34,0%
mod 34,1% i samme periode sidste år. I 2. kvartal
udgjorde bruttoavancen 34,3% mod 33,4% i samme
periode sidste år.
Bruttoavancen er i første halvår fortsat negativt
påvirket af højere omkostninger til råvarer,
komponenter, fragt og energi der ikke til fulde er
kompenseret gennem regulering af koncernens
salgspriser.
Andre eksterne omkostninger steg med 9% til 46,5
mio. kr. mod 42,6 mio. kr. sidste år primært som
følge af inflation.
Personaleomkostningerne steg med 6% til 76,6
mio. kr. mod 72,5 mio. kr. i samme periode sidste
år.
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) faldt til
44,5 mio. kr. (64,1 mio. kr.).
Resultat af primær drift (EBIT) faldt til 21,2 mio. kr.
mod 44,0 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultatandelen fra det 49% ejede farveri UAB
Scandye i Litauen blev 0,1 mio. kr. (0,0 mio. kr.).
Koncernens nettofinansiering blev en omkostning
på 7,8 mio. kr. mod en indtægt på 2,6 mio. kr. i
samme periode sidste år. Stigende renter samt
valutakursudsving påvirker nettofinansieringen i
første halvår negativt. Det bemærkes, at samme
periode sidste år var begunstiget af en
valutakursgevinst, der primært relateredes til
koncernintern finansiering til det amerikanske og
det mexicanske datterselskab.
Periodens resultat før skat blev 13,4 mio. kr. mod
46,6 mio. kr. i samme periode sidste år.