
Gabriel Holding A/S
Hjulmagervej 55
DK-9000 Aalborg
Tlf.: +45 9630 3100
Kontaktperson: CEO Anders Hedegaard Petersen
Side 3 af 12
Meddelelse nr. 2/2023
Dato: 9. februar 2023
Koncernens salgsaktiviteter og omsætningsud-
vikling
Koncernens omsætning faldt til 241,6 mio. kr. (246,9
mio. kr.).
I slutningen af regnskabsåret 2021/22 oplevedes et
fald i de konjunkturmæssige forudsætninger for
vækst. Dette kom, som nævnt i årsrapporten 2021/22,
til udtryk ved større usikkerhed i markederne, kortere
ordrehorisont samt faldende ordreindgang.
I årets første kvartal har omsætningsudviklingen, som
forventet, været præget af denne større usikkerhed
om end det har påvirket koncernens tre vertikaler
(Nordamerika, Europa og Asien) forskelligt.
I Europa, hvor koncernen er veletableret, har omsæt-
ningen været præget af en general nedgang i konjunk-
turerne, som primært har påvirket de enkelte marke-
der og forretningsenheder negativt. Til gengæld er Ga-
briels markedsposition i Europa generelt styrket i peri-
oden.
Omsætningen i Asien, særligt i Kina, har været nega-
tivt påvirket af løbende nedlukninger i forbindelse
med Covid-19. Koncernens markedsposition er dette
til trods, og som følge af fortsat investering i tilstede-
værelsen, styrket i regionen.
I Nordamerika, som ikke har været tilsvarende påvir-
ket af negativ konjunkturudvikling, er der realiseret en
solid vækst i omsætningen som følge af den fortsatte
investering i den regionale udvikling af forretningen
samt den øgede tilstedeværelse.
Under normale markedsforhold målsættes en gen-
nemsnitlig årlig vækst i omsætningen på mindst 15%,
hvilket betinger at koncernen også i udfordrende peri-
oder fastholder investering i vækststrategien.
Gabriels vækststrategi realiseres gennem konstant sti-
gende aktivitetsniveau i salg, produktudvikling, forret-
ningsudvikling samt akkvisitioner.
Den øgede salgsindsats, nye geografiske etableringer
og stigende investeringer i produktudvikling har erfa-
ringsmæssigt en overskuelig tilbagebetalingstid og
danner grundlag for en fortsat profitabel vækst i samt-
lige forretningsenheder.
Koncernens indtjening
Koncernens realiserede bruttoavance i 1. kvartal
2022/23 faldt til 33,7% mod 35,0% i 1. kvartal
2021/22.
Sammenlignet med første kvartal af regnskabsåret
2021/22 er bruttoavancen negativt påvirket af om-
kostningsstigninger på råvarer, komponenter, fragt og
energi, der ikke til fulde er kompenseret gennem regu-
lering af koncernens salgspriser. Hertil kommer for-
skydninger i koncernens produktmix.
Sammenlignet med 4. kvartal af regnskabsåret
2021/22 er bruttoavancen imidlertid forbedret med
1,7%-point primært som følge af produktivitetsforbed-
ringer samt forskydninger i koncernens produktmix.
Andre eksterne omkostninger steg med 9% til 23,5
mio. kr. mod 21,4 mio. kr. sidste år primært som følge
af det stigende aktivitetsniveau samt den høje infla-
tion. De eksterne omkostninger er på niveau med det
realiserede i 4. kvartal af regnskabsåret 2021/22.
Personaleomkostningerne steg med 10% til 38,5 mio.
kr. mod 35,0 mio. kr. i samme periode sidste år. De re-
aliserede personaleomkostninger i 1. kvartal svarer til
en reduktion på 6% i forhold til 4. kvartal af regnskabs-
året 2021/22, som følge af gennemførte tilpasninger
af organisationen.
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) faldt til
19,8 mio. kr. (30,3 mio. kr.).
Resultat af primær drift (EBIT) i regnskabsårets første
kvartal blev 8,1 mio. kr. mod 20,5 mio. kr. i samme pe-
riode sidste år.
Resultatandelen fra det 49% ejede farveri UAB Scan-
dye i Litauen blev -0,1 mio. kr. (0,2 mio. kr.).
Koncernens nettofinansiering blev i kvartalet en om-
kostning på 4,3 mio. kr. mod en indtægt på 1,1 mio. kr.
i samme periode sidste år.