
Balance
Balancesum
12.352 mio.
30/09 2022: 11.743 mio.
Egenkapital
4.119 mio.
30/09 2022: 3.855 mio.
Rentebærende gæld
-1.687 mio.
30/09 2022: -1.211 mio.
Soliditet
33,3 %
30/09 2022: 32,8 %
Ordrebeholdning
Koncernens ordrebeholdning pr. 30. juni 2023
udgjorde 21.817 mio. (30. september 2022:
22.847 mio.). Ordreindgangen i de første ni må-
neder var på 14.252 mio. og består hovedsageligt
af en række mindre og mellemstore kontrakter.
Derudover har Wicotec Kirkebjerg A/S i andet
kvartal indgået en 1,15 mia. stor kontrakt på
udførelsen af de tekniske installationer på Nyt
Hospital Nord sjælland.
Pengestrømsopgørelse
Koncernens likviditet er påvirket af en stigende
arbejdskapital. Alene i kvartalet er effekten 550
mio., mens den samlede effekt for de første ni
måneder er på 511 mio. Ændringen i kvartalet
skyldes primært det meget høje aktivitetsniveau
samt aftalte betalingsbetingelser for nogle enkel-
te projekter i Anlæg & Byggeri.
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter er
påvirket af aktietilbagekøbsprogrammet, som
sluttede den 23. februar, betaling af udbytte på
152 mio. samt det løbende afdrag på leasing-
gælden.
Koncernen har primo juli indgået en aftale med
selskabets to banker, Nordea og SEB, om en com-
mitted treårig kreditfacilitet på 1,75 mia.
Koncernens forventninger til årets investeringer i
materielle aktiver eksklusive leasede aktiver for-
ventes at blive på 700-800 mio. Det høje investe-
ringsniveau skyldes blandt andet investeringer i
nyt fælles kontor i Taastrup til Wicotec Kirkebjerg
A/S og Petri & Haugsted AS, større investeringer
i specielt fartøjer til Femern-projektet samt inve-
steringer i udviklingen af Funderings nye produkt,
en præfabrikeret skruepæl.
Balance
Koncernens rentebærende gæld er steget med
476 mio. primært som følge af stigende arbejds-
kapital, et højt investeringsniveau, aktietilbage-
købsprogrammet samt udbetaling af udbytte.
Medarbejderaktieprogram
I februar blev medarbejderne i den danske del
af koncernen igen tilbudt at deltage i et med-
arbejderaktieprogram. Aktieprogrammet er et
matching-shares-program, hvor deltagerne ved
for egen regning at erhverve B-aktier i selskabet
(investeringsaktier), der er underlagt en treårig
vestingperiode, opnår ret til vederlagsfri tildeling
af én B-aktie i selskabet (matching-share) pr.
erhvervet investeringsaktie (1:1). I alt 1.551
medarbejdere tilmeldte sig programmet og har
samlet købt 129.665 aktier. Omkostningen for-
ventes at udgøre 36,4 mio. og udgiftsføres over
den treårige vestingperiode.
Aarsleff har solgt sine russiske forretninger
Efter en knap et år lang proces fik Aarsleff i
marts alle de påkrævede godkendelser i både
Danmark og Rusland, og salget af Aarsleffs rus-
siske forretninger kunne dermed gennemføres.
Som oplyst tidligere er salget sket til den lokale
ledelse, og forretningen er regnskabsmæssigt
blevet behandlet som et aktiv bestemt for salg
og nedskrevet til dagsværdi, hvilket har resulteret
i en ikke-likvid nedskrivning på 66 mio. i forrige
regnskabsår.
.aarsleff.com
Delårsrapport for 1/10 2022-30/6 2023. Selskabsmeddelelse nr. 34 / 30.08.2023
5/20