
Væsentlige begivenheder
- Flügger har d. 10. november 2023 solgt sin ejerandel af Eskaro
selskaberne i Estland, Letland, Finland, Rusland og Belarus.
- Transaktionen finder sted efter statusdagen for 2. kvartal
2023/24, og som konsekvens er aktiviteterne i den frasolgte
del behandlet som Ophørende Aktivitet. Der henvises til side
7 for en uddybende beskrivelse af den regnskabsmæssige
behandling. Hvis ikke andet er nævnt, vil tal i kvartalsrapporten
være med udgangspunkt i den fortsættende aktivitet.
- For den fortsættende aktivitet blev omsætningen i 1. halvår
2023/24 på 1.200 mio. DKK mod 1.180 mio. DKK året
før, svarende til en stigning på 2%. I lokale valutaer steg
omsætningen med 6%, men udviklingen i bl.a. svenske og
norske kroner påvirkede omsætningen negativt med 4%.
- På trods af vigende markedsaktivitet i Norden, er det lykkedes
at øge den solgte volumen. Dette kommer både fra øget salg
til professionelle og til private forbrugere.
- I segment 1 steg omsætningen med 3% i lokal valuta, men faldt
med 1% målt i DKK. For Sverige var organisk vækst negativ
og valutaen forstærkede trenden. I Norge var der stærk vækst
i lokal valuta, men målt i DKK blev væksten ligeledes negativ.
Danmark havde en svag positiv vækst, mens Polen opnåede
2-cifrede vækstrater drevet af både organisk vækst og valuta.
- I Segment 2 blev væksten i 1. halvår 9%, alene drevet af øget
organisk vækst. Væksten kom fra tilgang af nye kunder samt
vækst i eksisterende.
- Segment 3 består nu alene af Eskaro Ukraine. Selskabet
havde en omsætning på 65 mio. DKK i første halvår af 2023/24
mod 48 mio. DKK i samme periode året før, svarende til en
stigning på 36%. Omsætningen nåede næsten tilbage til
niveauet vi så før krigen.
- De seneste par år har været præget af voldsomt stigende
priser på råvarer, energi og transport. Siden november
2022 har vi set en svagt faldende trend, som vi forventer vil
fortsætte i resten af regnskabsåret. De faldende omkostninger
kombineret med gennemførte prisstigninger har påvirket
bruttomarginen positivt i retning af en langsom normalisering
- Bruttomarginen blev i 1. halvår 2023/24 52,3% mod 50,9% i
samme periode året før, positivt påvirket af langsomt faldende
råvarepriser og stigende salgspriser, men samtidigt negativt
påvirket af udviklingen i valutakurser i Sverige og Norge.
- EBIT for 1. halvår 2023/24 for den fortsættende aktivitet blev
106 mio. DKK mod 80 mio. DKK året før. EBIT blev positivt
påvirket af salgsudviklingen og de forbedrede marginer fra
stigninger i salgspriserne og fald i råvarepriserne.
Opdaterede forventninger til 2023/24
I forbindelse med frasalget af Eskaro Group AB d. 10. november
2023 opdaterede Flügger sine forventninger til regnskabsåret.
Oprindeligt var der forventet en omsætning i niveauet 2.500 –
2.700 mio. DKK og driftsresultat (EBIT) på 60-120 mio. DKK.
Omsætning og indtjening fra den frasolgte del indgår ikke læn-
gere i de opdaterede forventninger anført nedenfor:
Forventninger til omsætning: 2.100-2.200 mio. DKK.
I regnskabsåret forventes aktiviteten på markederne i Norden
fortsat at være præget af aftagende aktivitet, mens Polen for-
ventes svagt positiv.
Prisstigninger, stigende eksportsalg i segment 1 samt nye kun-
der i segment 2 forventes at kompensere for faldet i volumen. I
segment 3 (Ukraine) forventes forbedret omsætning og indtje-
ning, men der er fortsat stor usikkerhed for dette segment.
Forventninger til driftsresultat EBIT: 55-75 mio. DKK.
EBIT forventes forbedret i forhold til regnskabsåret 2022/23.
Bruttomarginen forventes langsomt at vende tilbage til det hi-
storiske niveau, når omkostninger til råvarer og energi reduceres
kombineret med gennemførte stigninger i salgspriserne.
Sune Schnack, CEO
Kære aktionær
På vores kernemarke-
der har vi på trods af
stigende økonomisk
afmatning samt svage
svenske og norske
valutaer formået at øge
omsætningen. Særligt
i Polen har vi oplevet
organisk vækst i kvartalet, ligesom priserne på råva-
rer, transport og energi har været svagt faldende.
Frasalget af Eskaro Group AB og forøgelsen af
vores ejerandel i Eskaro Ukraine betyder, at vi nu
i endnu højere grad kan fokusere på vores kerne-
forretning og kunder. Jeg ser frem til at styrke det
gode samarbejde mellem Flügger Group og Eskaro
Ukraine. Som ledende lokal aktør med topmoderne
produktionsfaciliteter ser vi et stort potentiale, når
der bliver fred.
Ligeledes har Flügger på produktsiden været i stand
til at skabe nye løsninger, der skal skabe ægte værdi
for vores kunder. Vi har blandt andet lanceret et
komplet vådrumssystem, der ikke kun nedsætter
malerens arbejdstid med en tredjedel, men også
kun indeholder svanemærkede produkter, som
det eneste godkendte system på vores svenske
marked. Efter kvartalets afslutning har vi desuden
lanceret verdens første maling med det nordiske
Astma-Allergi-mærke. Vi har formået at fjerne
biocider, bevare en lav PH-værdi og opretholde den
velkendte Flügger-kvalitet med en maling i 100%
akryl. Det arbejde er jeg stolt af.
Vi begynder også at se konturerne af vores nye stra-
tegi, som vi kommer til at løfte sløret for frem mod
finansårets slutning. Allerede nu står det dog helt
klart, at vores store fokus på kunder, bæredygtighed
og kvalitet kommer til at blive centrale elementer i
den kommende strategiperiode fra 2024-2027.
3
Flügger delårsrapport 1. halvår 2023/24