Resultat af associeret virksomhed –
Karman Connect
I den 50% ejede fintech-virksomhed Karman
Connect A/S var der et fald i omsætningen på
13,2 mio. kr. (39%) i 2. kvartal ÅTD 2024, mens ind-
tjeningen (EBIT) faldt med 7,0 mio. kr. til -1,8 mio.
kr. Karman Connect havde fortsat et højt antal
brugere på platformen, men færre lån blev god-
kendt af bankerne, og derfor faldt omsætning pr.
bruger.
Værdipapirafkast
Afkastet på beholdningen af værdipapirer i kon-
cernens kapitalberedskab blev netto 297 mio. kr.
(2. kvartal ÅTD 2023: 165 mio. kr.). Det svarede til
et afkast på 46,0% mod 26,8% året før. Til sam-
menligning gav MSCI World indekset i 2. kvartal
ÅTD 2024 et afkast på 10,8% mod 14,0% i 2023.
Periodens resultat efter skat
Resultat efter skat for 2. kvartal ÅTD 2024 blev
269,8 mio. kr. (2. kvartal ÅTD 2023: 193,6, mio.
kr.). Fremgangen skyldtes primært det højere af-
kast på værdipapirer, idet resultat af primært drift
blev reduceret fra 81 mio. kr. til 53 mio. kr.
Resultat pr. aktie (ekskl. værdipapirafkast) blev 2,1
kr. i 2. kvartal ÅTD 2024 (2. kvt. ÅTD 2023: 3,5 kr.
pr. aktie).
Resultat pr. aktie (udvandet) blev 15,0 kr. i 2. kvt.
ÅTD 2024 (2. kvt. ÅTD 2023: 10,4 kr.).
Pengestrømme fra drift
Pengestrømme fra driften blev i 2. kvt. ÅTD 2024
33 mio. kr. (2. kvt. ÅTD 2023: 85 mio. kr.). Arbejds-
kapitalen påvirkede likviditeten negativt i 2. kvt
ÅTD 2024 med 45 mio. kr. (2. kvt. ÅTD 2023: -8
mio. kr.), primært på grund af betaling af CO-
VID19-gæld i SDR for i alt 36 mio. kr.
Investeringer i immaterielle- og materielle aktiver
indeholder bl.a. 22 mio. kr. i solceller og batterian-
læg, jf. note 8, samt 5 mio. kr. i pakkerobotter til
FK Distribution. Herudover er indeholdt aktiverede
omkostninger til SDR’s IT system som blev ned-
skrevet i forbindelse med indførelse af maskinel
pakning. Endelig indeholder posten aktiverede om-
kostninger i forbindelse med SDR’s lejemål der be-
handles efter IFRS16.
De frie pengestrømme udgjorde -13,4 mio. kr.
(2. kvt. ÅTD 2023: 81,3 mio. kr.).
Værdipapirporteføljen
Værdipapirbeholdningen indeholdt ved kvartalets
udgang aktier i 10 likvide børsnoterede selskaber
og aktiebaserede investeringsforeninger med en
samlet kursværdi på 935,6 mio. kr. (Ultimo 2023:
652,4 mio. kr.).
Siden ultimo 2015 er værdipapirbeholdningen
øget fra 196 mio. kr. til 936 mio. kr. Heraf udgør
705 mio. kr. værdistigninger, mens de resterende
35 mio. kr. skyldes nettokøb. Langt hovedparten
af stigningen i værdipapirbeholdningen siden ud-
gangen af 2015 kan således henføres til kursstig-
ninger.
Pr. 30. juni 2024 var risikoen på porteføljen
beregnet til 19,5% (Ultimo 2023: 13,8%). Risikoen
er beregnet som den årlige, annualiserede
standardafvigelse målt over de seneste 90 han-
delsdage.
”Value at risk”, som angiver det maksimale nega-
tive afkast i løbet af tre måneder med 95% sand-
synlighed, udgør 150,5 mio. kr.
Pr. 31. juli 2024 var værdien af værdipapirbehold-
ningen 884,6 mio. kr., og afkastet i juli måned ud-
gjorde -51,0 mio. kr.
Kapitalberedskab
Pr. 30. juni 2024 var koncernens kapitalberedskab
1.012 mio. kr., heraf 76 mio. kr. i kontanter og 936
mio. kr. i likvide værdipapirer (Ultimo 2023: 652,4
mio. kr.). Primo april blev udbetalt udbytte sva-
rende til 72,1 mio. kr.