
Selskabsmeddelelse nr. 07/2022
17. august 2022
10
Kontinens
Hud- & Sårpleje
Urologi
Stemme & Respiratorisk pleje
Andre driftsindtægter og andre
driftsomkostninger udgjorde netto en
indtægt på 40 mio. kr. mod 41 mio. kr.
sidste år.
Driftsresultat (EBIT) før særlige poster
Driftsresultatet før særlige poster
udgjorde 5.096 mio. kr. mod 4.705 mio.
kr. sidste år, en stigning på 391 mio. kr.
(8%). Overskudsgraden før særlige
poster var 31% mod 33% sidste år.
Overskudsgraden er positivt påvirket af
valutakurser, hovedsagelig som følge af
styrkelsen af den amerikanske dollar,
det britiske pund og den kinesiske yuan
over for den danske krone.
Driftsresultatet var negativt påvirket af
øgede aktiviteter inden for salg og
markedsføring samt øget rejseaktivitet
som følge af en lempelse af covid-19-
restriktionerne på de fleste markeder,
fortsatte kommercielle investeringer
samt ca. 96 mio. kr. i afskrivninger
relateret til købet af Atos Medical.
I 3. kvartal udgjorde driftsresultatet før
særlige poster 1.761 mio. kr., en stigning
på 169 mio. kr. (11%) i forhold til
samme periode sidste år.
Overskudsgraden før særlige poster var
30% i 3. kvartal mod en overskudsgrad
på 33% sidste år. Driftsresultatet for
kvartalet var påvirket af de førnævnte
faktorer.
Særlige poster
I de første ni måneder af regnskabsåret
2021/22 havde Coloplast omkostninger
til særlige poster på 435 mio. kr.
Coloplast foretog i 2. kvartal en
yderligere hensættelse på 300 mio. kr.
til at imødegå omkostninger forbundet
med retssager i USA omhandlende
produktansvar vedrørende brug af
transvaginale net til behandling af
nedsunket underliv og
stressurininkontinens. Den ekstra
hensættelse skyldtes, at processen
tager længere tid end oprindeligt
forventet, bl.a. som følge af covid-19,
hvilket har ført til en stigning i
omkostningerne til juridisk rådgivning.
Stigningen bringer det samlede beløb
for forventede omkostninger til
retssager i USA, der er indregnet siden
regnskabsåret 2013/14, op på 6,15 mia.
kr., inklusive juridiske omkostninger (før
forsikringserstatning på 0,5 mia. kr.).
Coloplast fortsætter arbejdet med at
afslutte udestående MDL-sager og har
nu afsluttet ca. 99% af disse.
De resterende udgifter på 135 mio. kr.
vedrører honorarer til juridisk bistand og
rådgivning samt integration i forbindelse
med opkøbet af Atos Medical.
Omkostningerne til særlige poster i 3.
kvartal udgjorde 20 mio. kr. og var
relateret til opkøbet af Atos Medical.
Driftsresultat (EBIT) efter særlige
poster
Driftsresultatet efter særlige poster var
4.661 mio. kr. Overskudsgraden efter
særlige poster var 28%.
Driftsresultatet efter særlige poster i 3.
kvartal var 1.741 mio. kr., svarende til
en overskudsgrad på 30%.
Finansielle poster og skat
De finansielle poster udviste
nettoomkostninger på 146 mio. kr. mod
nettoindtægter på 84 mio. kr. året før.
Nettoomkostningerne skyldtes primært
et tab på valutaafdækning på 127 mio.
kr. (især på det britiske pund og den
amerikanske dollar) og gebyrer på 72
mio. kr., hvoraf 31 mio. kr. vedrører
lånegebyrer i forbindelse med opkøbet
af Atos Medical. Renteomkostninger
udgjorde 68 mio. kr. mod 10 mio. kr.
sidste år, hvilket skyldtes finansieringen
af opkøbet af Atos Medical. Dette blev
kun delvist opvejet, hovedsagelig af
gevinster på 129 mio. kr. på
balanceposter i forskellige udenlandske
valutaer, herunder den kinesiske yuan
og den amerikanske dollar.
De finansielle poster udviste
nettoomkostninger på 70 mio. kr. i 3.
kvartal sammenholdt med
nettoindtægter på 27 mio. kr. i samme
periode sidste år, primært som følge af
tab på balanceposter og renter, der
delvist blev opvejet af valutaafdækning,
jf. ovenfor.
Skatteprocenten var 23%, på niveau
med sidste år. Skattebetalingen
udgjorde 1.039 mio. kr. mod 1.069 mio.
kr. sidste år.
Nettoresultat
Nettoresultatet før særlige poster
udgjorde 3.811 mio. kr. mod 3.674 mio.
kr. sidste år, en stigning på 137 mio. kr.
Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet,
før særlige poster steg 4% fra 17,24 kr.
sidste år til 17,90 kr.
Nettoresultatet efter særlige poster
udgjorde 3.476 mio. kr., mens
indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet,
efter særlige poster udgjorde 16,32 kr.
Nettoresultatet før særlige poster
udgjorde 1.304 mio. kr. i 3. kvartal mod
1.254 mio. kr. sidste år. Indtjeningen pr.
aktie (EPS), udvandet, før særlige poster
i 3. kvartal steg 4% til 6,13 kr. i forhold
til sidste år.
Nettoresultatet efter særlige poster
udgjorde i 3. kvartal 1.289 mio. kr.,
mens indtjeningen pr. aktie (EPS),
udvandet, efter særlige poster udgjorde
6,06 kr.
Pengestrømme og
investeringer
Pengestrømme fra driften
Pengestrømme fra driften udgjorde
2.959 mio. kr. mod 3.336 mio. kr. sidste
år. Den negative udvikling i
pengestrømme fra driften skyldtes
primært en stigning i varebeholdninger
og andre tilgodehavender, som resultat
af kurs- og rentesikring.
Investeringer
Coloplast foretog investeringer for 733
mio. kr. i de første ni måneder af