
Jeudan A/S Rapport for 1. halvår 2025 Side 4 af 21 sider
LEDELSESBERETNING
Koncernens omsætning i første halvår 2025 udgjorde
DKK 881 mio. mod DKK 851 mio. for samme periode sid-
ste år.
Resultat før finansielle poster (EBIT) udgjorde DKK 531
mio. mod DKK 542 mio. for samme periode sidste år.
Første halvår 2025 er påvirket af øgede udgifter til IT
og compliance samt udgifter af engangskarakter rela-
teret til tab på debitorer og drifts- og energiregnska-
ber. Det aktuelle restanceniveau ligger under niveauet
for de sidste fem år.
Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) blev
DKK 290 mio. mod DKK 298 mio. for samme periode
sidste år.
Resultaterne er på niveau med forventningerne, og be-
styrelsen betragter dem som tilfredsstillende.
Handelsaktiviteten har i første halvår 2025 været sti-
gende sammenholdt med et meget lavt niveau i de se-
neste år, og der er tegn på et faldende renteniveau i
2025/2026. På baggrund af blandt andet disse mar-
kedskonditioner har Jeudan valgt at foretage en min-
dre reduktion af afkastkravet på enkelte ejendomme,
hvilket medfører, at det gennemsnitlige afkastniveau
falder med ca. 0,05 procentpoint til 4,3 %. Herudover
har forbedring i ejendommenes nettoresultat medført
en positiv udvikling i ejendomsværdierne. Samlet set
har det ved halvåret medført en positiv regulering på
DKK 219 mio. mod en negativ regulering på DKK 252
mio. for samme periode sidste år.
Et svagt stigende renteniveau i første halvår 2025 i de
mellemlange renter medfører en positiv kursregule-
ring af de finansielle gældsforpligtelser m.m. på DKK
143 mio. mod DKK 133 mio. for samme periode sidste
år.
Resultat før skat blev herefter DKK 652 mio. mod DKK
178 mio. for samme periode sidste år.
Udlejning
Et højt serviceniveau, centralt beliggende kontorloka-
ler, gode parkeringsmuligheder og fleksible kontrak-
ter uden binding og en kapitalstærk dansk udlejer er
højt på kundernes ønskeliste. 2024 bød på en høj frem-
visningsaktivitet til nye og eksisterende kunder, og
den gode fremvisningsaktivitet er fortsat i 2025. Jeu-
dans muligheder for at møde kundernes forventninger
med fleksible vilkår uden binding og med mulighed for
med kort frist at flytte internt i Jeudan har en positiv
effekt.
I første halvår 2025 er der indgået nye lejekontrakter
med en samlet årlig leje på DKK 81 mio. mod DKK 97
mio. for samme periode sidste år.
Opsigelser af lejemål har været på et væsentligt la-
vere niveau, og svarede til en årsleje på DKK 52 mio.
mod DKK 83 mio. for samme periode sidste år.
Nettoudlejningen for første halvår 2025 blev dermed
DKK 29 mio. mod DKK 14 mio. for samme periode sid-
ste år, svarende til mere end en fordobling.
96 % af Jeudans ejendomsportefølje er beliggende i
København og på Frederiksberg, og her udgjorde Jeu-
dans udlejningsprocent ekskl. udviklingsejendomme
96,2 ultimo juni 2025 mod 95,9 ultimo 2024. Tillægges
ledige arealer i ikke udlejningsbare udviklingsejen-
domme i København udgør udlejningsprocenten 95,9
ultimo juni 2025.
Det generelle kontorudlejningsmarked i København
havde ultimo marts 2025, der er senest offentliggjorte
tal, en udlejningsprocent på 94,2.
Investeringsmarked
Danmarks BNP voksede med 3,5 % i 2024, hvilket er
fjerde år i træk med positiv vækst. Det er især medici-
nalindustrien, der fortsat bidrager til væksten, men
handel samt offentlige investeringer bidrager også
med større vækstbidrag til BNP, dog præget af større
volatilitet. Dog opleves et fald på 0,5 % fra fjerde kvar-
tal 2024 til første kvartal 2025. På udbudssiden er den
stærke udvikling i arbejdsmarkedet fortsat ind i første
kvartal 2025, hvor beskæftigelsen nu er steget uaf-
brudt siden første kvartal 2021.
ECB har sænket de ledende renter fire gange i første
halvår 2025 med 25 basispunkter pr. gang som reak-