
Jeudan A/S Delårsrapport for 1. kvartal 2024 Side 3 af 20 sider
LEDELSESBERETNING
Koncernens omsætning i første kvartal 2024 udgjorde
DKK 416 mio. mod DKK 413 mio. for samme periode sid-
ste år. Før koncerneliminering udgjorde omsætningen
DKK 561 mio. mod DKK 557 mio. Udviklingen dækker
over en vækst i Ejendomme på 4 % og et kalkuleret
fald hos Projekt & Service på 5 %.
Resultat før finansielle omkostninger (EBIT) udgjorde
i første kvartal 2024 DKK 266 mio. mod DKK 252 mio.
for samme periode sidste år, svarende til en vækst på
5 %.
Et stigende renteniveau i de korte renter medfører et
ventet fald i resultat før kurs- og værdireguleringer
(EBVAT) til DKK 147 mio. mod DKK 161 mio. for samme
periode sidste år.
Resultaterne er på niveau med forventningerne, og be-
styrelsen betragter dem som tilfredsstillende.
Resultat før skat blev DKK 147 mio. mod DKK -29 mio.
for samme periode sidste år.
Forventningerne til 2024 fastholdes med et resultat
før finansielle poster (EBIT) i niveauet DKK 1.050-
1.150 mio. (2023: DKK 1.094 mio.) på baggrund af en
omsætning i niveauet DKK 1,7 mia. (2023: DKK 1,7 mia.).
Jeudan har noteret, at Erhvervsministeren har fulgt
Det Systemiske Risikoråds henstilling om etablering
af en midlertidig sektorspecifik kapitalbuffer i den fi-
nansielle sektor rettet mod ejendomssektoren. Jeu-
dan finder indgrebet unødvendigt og finder Det Sy-
stemiske Risikoråds forenklede analyse og følsom-
hedstest i denne forbindelse noget usædvanlig i for-
hold til indgrebets konsekvenser.
Udlejning
2023 bød på en god udlejningsaktivitet med en fornuf-
tig fremvisningsaktivitet til såvel eksisterende som
potentielle nye kunder. Jeudan kan fortsat konstatere,
at centralt beliggende kontorlokaler, gode parkerings-
muligheder og fleksible kontrakter uden binding med
mulighed for at skalere både op og ned, er højt på kun-
dernes ønskelister. Interessen fra nye erhvervskunder
er fortsat ind i 2024 med en høj fremvisningsaktivitet,
hvor Jeudan møder kundernes forventninger med flek-
sible vilkår uden binding og med muligheder for med
kort frist at flytte internt i Jeudan, hvis behovet æn-
drer sig.
I årets første tre måneder er der blevet indgået nye le-
jekontrakter med en samlet årlig leje på DKK 35 mio.,
svarende til niveauet for samme periode sidste år.
Opsigelser af lejemål svarede til en årsleje på DKK 40
mio. tillige svarende til niveauet for samme periode
sidste år.
Nettoudlejningen blev dermed som i første kvartal
2023 negativ med DKK 5 mio.
95 % af Jeudans ejendomsportefølje er beliggende i
København og på Frederiksberg, og her udgjorde Jeu-
dans udlejningsprocent ekskl. udviklingsejendomme
96,5 ultimo marts 2024 mod 97,1 ultimo 2023. Tillæg-
ges ledige arealer i ikke udlejningsbare udviklingsejen-
domme i København udgør udlejningsprocenten 94,5
ultimo marts 2024. Det generelle kontorudlejnings-
marked i København havde ultimo december 2023, der
er seneste offentliggjorte tal, en udlejningsprocent på
93,9.
Investeringsmarked generelt
Dansk økonomi træder ind i 2024 i fremgang og er
ikke blevet påvirket i væsentlig grad trods flere ud-
fordrende omstændigheder. Beskæftigelsen er over
en længere periode steget, og antallet af ledige udgør
blot 2,7 % af arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedet er der-
med strukturelt bemærkelsesværdigt stærkt, og
dette er med til at gøre, at Danmark er stærkt positio-
neret sammenlignet med andre europæiske økono-
mier. Store dele af fremdriften i dansk økonomi er
drevet af medicinalindustrien. Den resterende del af
industrien har over en længere periode oplevet et fald
i produktionen, selvom dette er forbedret i starten af
2024. Den høje vækst i dansk økonomi er dermed ikke
universel, hvorfor dele af økonomien kan blive udfor-
dret på trods af den samlede vækst.
Efter perioden med høj inflation er prisudviklingen
kommet under kontrol. I marts 2024 udgjorde årsstig-
ningen i inflationen 0,9 %, mens kerneinflationen var