PARKEN Sport & Entertainment A/S
________________________________________________________________________________________________
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 ”Præsentation af delårsregnskaber” som
godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedenstående uændret i forhold til koncernregnskabet og
årsregnskabet for 2022, hvortil der henvises.
Koncernregnskabet og årsregnskabet for 2022 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt
regnskabspraksis.
Ændring af anvendt regnskabspraksis
PARKEN Sport & Entertainment A/S har med virkning fra 1. januar 2023 implementeret følgende nye eller
ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
•
Ændringer til:
o
IAS 12 Indkomstskatter
o
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber og IFRS Practice Statement 2: Vurdering af
væsentlighed
IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.
o
PARKEN Sport & Entertainment A/S har dermed implementeret de standarder og fortolkningsbidrag, der
træder i kraft i EU for 2023. Ingen af disse har påvirket indregning og måling i 2023 eller forventes at påvirke
PARKEN Sport & Entertainment A/S.
Segmentoplysninger
I forlængelse af ændringen i koncernens selskabsstruktur er segmentoplysningerne blevet tilpasset den nye
struktur. Hertil kommer, at koncernomkostninger i moderskabet med virkning fra 1. januar 2023 fordeles på
de tre forretningssegmenter. Sammenligningstal er tilpasset den nye praksis.
Der gives oplysninger på forretningssegmenterne:
•
F.C. København, som omfatter fodbold- og stadionaktiviteterne, herunder udlejning af stadion til
landskampe og koncerter m.v.
•
•
Lalandia, som omfatter aktiviteterne i Lalandia i Rødby, Billund og Søndervig.
Parken Ejendomme, som omfatter Parken stadion (udlejet til F.C. København) og koncernens
erhvervslejemål i tårnene ved stadion.
Der gives ikke segmentoplysninger for geografiske markeder, idet koncernen alene opererer på det danske
marked. Segmentoplysningerne er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte
regnskabspraksis og følger den interne ledelsesrapportering. Segmentindtægter og -omkostninger samt
segmentaktiver og –forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt
de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-fordelte poster omfatter
primært aktiver og forpligtelser vedrørende koncernens investeringsaktivitet og indkomstskatter m.v.
Skøn og estimater
Udarbejdelsen af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som
påvirker indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse
skøn.
De væsentlige skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis og den
væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed, er de samme ved udarbejdelsen af
delårsrapporten som ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2022, jf. omtalen i koncernregnskabsnote 1.
________________________________________________________________________________________________
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2023
Side 16 af 19