Ledelsesberetning
Tivolis aktiviteter har i første halvår af 2021 fortsat været væsentligt påvirket af
COVID-19. Alle Tivolis aktiviteter har som udgangspunkt været lukket fra 1.
januar til 26. marts 2021, hvor Haven åbnede for sommersæsonen. I starten af
sommersæsonen var Havens udbud begrænset af restriktioner, herunder
manglende mulighed for at åbne for Havens restauranter, de indendørs
forlystelser og spillehallerne, indtil restriktionerne blev lempet for
restauranterne (den 23. april) og for de indendørs forlystelser og spillehallerne
(den 21. maj). Herudover har det i årets første halvår ikke været muligt for Tivoli
at afholde Fredagsrock og forestillinger i Salene pga. forsamlingsforbuddet på
større forsamlinger. Tivoli har derfor introduceret Tivolis Havefest, hvor
gæsterne kan opleve live musik i mindre formater på forskellige scener og flere
af de planlagte forestillinger i Salene er flyttet til senere afvikling.
Omsætningen i 2021 er negativt påvirket af nedlukningen i årets første
måneder, men positivt påvirket af flere åbningsdage end i 2020.
-72,9 mio. kr. mod -166,6 mio. kr. i samme periode sidste år, hvilket skyldes
forskydninger af øvrige kortfristede forpligtelser, primært vedrørende
udbetalinger af kompensationsordninger.
Omkostningerne for perioden 1. januar – 30. juni 2021 udgør 273,4 mio. kr. og er
lavere (-19%) end sidste år, hvor omkostningerne udgjorde 339,4 mio.
kr. Omkostningerne er positivt påvirket af effektiviseringer og besparelser, for
at tilpasse Tivoli til det lavere aktivitetsniveau, og negativt påvirket af flere
åbningsdage. Omkostningerne i 2020 indeholder særlige poster på 8,8 mio. kr.
(omstruktureringsomkostninger).
Pengestrømme til investeringsaktivitet for perioden 1. januar – 30. juni 2021
udgør -61,5 mio. kr. mod -63,0 mio. kr. i samme periode sidste år og er således
på niveau med sidste år.
Balancesummen pr. 30. juni 2021 udgjorde 1.797,8 mio. kr. mod 1.739,1 mio. kr.
pr. 31. december 2020 og er således på niveau med sidste år.
Andre driftsindtægter for perioden 1. januar - 30. juni 2021 udgør 64,5 mio. kr.
mod 115,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Andre driftsindtægter består af
lønkompensation på 13,5 mio. kr. (2020: 52,0 mio. kr.) og kompensation for faste
omkostninger på 51,0 mio. kr. (2020: 63,0 mio. kr.). Det er forsat usikkert,
hvordan Tivoli er påvirket af EU’s støtteloft, som sætter en grænse for, hvor
stor kompensation for faste omkostninger virksomheder må modtage.
Egenkapitalen pr. 30. juni 2021 udgør 819,8 mio. kr. mod 902,9 mio. kr. pr. 31.
december 2020. Periodens totalindkomst udgør -83,1 mio. kr. mod -111,2 mio. kr.
sidste år. Periodens totalindkomst består af periodens resultat på -94,8 mio. kr.
og anden totalindkomst på 11,7 mio. kr. (markedsværdiregulering af finansielle
instrumenter).
Tivoli har i år lanceret en lang række nyheder, som både fornyer F&B-udbuddet
i Haven samt skaber nye oplevelser og traditioner. Nyhederne omfatter bl.a. et
nyt scary house, Villa Vendetta, et nyt Havefest-koncept om fredagen (som
omtalt ovenfor) og en lang række nye F&B koncepter (bl.a. Gasoline Grill,
Anarkist Øl-bar samt Pop-up restauranter med AOC og KOKS). Derudover har
Tivoli deltaget i EM-feberen i Danmark med visning af Danmarks kampe på
Plænen.
Af- og nedskrivninger for perioden 1. januar – 30. juni 2021 udgør 60,5 mio. kr.
mod 69,0 mio. kr. i 2020 (-12%). Periodens afskrivninger er på niveau med
sidste år. I 2021 er der foretaget nedskrivning af forlystelsen Vertigo (4,8 mio.
kr.), som er taget ud af drift. I 2020 blev der foretaget nedskrivning af Tivoli
Huset (11,4 mio. kr.).
Forventninger 2021 (uændrede)
Tivoli har i sommeren 2021 haft et højere aktivitetsniveau end i 2020, i
overensstemmelse med Tivolis forventninger til 2021. Tivoli forventer for 2021
en omsætning i niveauet 600 mio. kr. og et underskud før skat i niveauet 75-
100 mio. kr. Tivolis forventninger er således uændrede i forhold til seneste
udmelding (jf. Fondsbørsmeddelelse nr. 7 af 2. juli 2021).
De ovenstående omtalte restriktioner og de manglende turister, som normalt
udgør ca. 35% af Havens gæster, gør det vanskeligt for Tivoli at opnå et
passende aktivitetsniveau, således Tivolis forretning kan balancere. Det er
fortsat Tivolis strategi at sikre, at omkostningsniveauet løbende tilpasses til det
lavere aktivitetsniveau, mens coronakrisen pågår, men samtidig sørge for at
Tivoli fortsat leverer den gode gæsteoplevelse og løbende kommer med
nyheder, så Tivoli altid forbliver aktuel.
De finansielle poster for perioden 1. januar – 30. juni 2021 udgør i alt en
omkostning på 5,7 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. i samme periode sidste år.
Stigningen skyldes primært optagelse af gæld som følge af coronakrisen.
Der er fortsat stor usikkerhed omkring kompensationen for faste omkostninger,
Tivolis aktivitetsniveau og resultatforventninger pga. COVID-19 (jf. omtale
i årsrapporten for 2020 og kvartalsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts
2021).
Resultat før skat i perioden 1. januar - 30. juni 2021 udgør -121,6 mio. kr. mod -
135,4 mio. kr. i samme periode sidste år og er således 13,8 mio. kr. højere end
sidste år. Justeret for særlige poster (omstruktureringsomkostninger og
nedskrivninger) er resultat før skat på niveau med samme periode sidste år.
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Tivolis nettoomsætning for perioden 1. januar – 30. juni 2021 udgør 153,5 mio. kr.
og er lavere end (-6%) end 2020, hvor omsætningen udgjorde 163,1 mio. kr.
Begivenheder efter delårsperiodens udløb
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb.
Pengestrømme fra driftsaktivitet for perioden 1. januar – 30. juni 2021 udgør
Side 2