Ledelsesberetning
Hovedpunkter for koncernen i 1. halvår 2024
NewCap koncernen har i 2019 afhændet sine svenske kundevendte aktiviteter indenfor rådgivning om
opsparing og forsikringsformidling samt formueforvaltning. Afhændelsen blev delvist vederlagt i en earn out i
form af en andel af fremtidige indtægter, fra 2024 alene af de afledte indtægter fra kapital under direkte
forvaltning i den virksomhed, der er er overdraget, for en 10 årig periode.
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 5 / 2024 og nr. 10 2924, har NewCap Holding A/S udnyttet option på
førtidig opgørelse og betaling af earn out og modtaget betaling herfor. Parterne er endnu ikke enige om den
endelige opgørelse. Der henvises til nedenstående bemærkninger.
Koncernen realiserede et resultat i 1. halvår 2024 på DKK 0,9 mio. (2023 DKK -2,0 mio.), og de væsentligste
forhold i regnskabsåret har været:
•
Håndtering af indgåede earn out aftaler, herunder udnyttelse af option på førtidig opgørelse og hvilke
omkostningsfradrag, der kan fratrækkes i grundlaget for earn out betaling
Undersøgelse af muligheder for selskabets fremtid
Forberedelse af udbetaling af ekstraordinært udbytte, forventet ca. DKK 15,1 mio., svarende til DKK
0,12 pr. aktie, der forventes gennemført ultimo september 2024
•
•
Udnyttelse af option på førtidig opgørelse og betaling af Earn Out
NewCap Holding A/S har i 1. halvår 2024 udnyttet en option på en førtidig opgørelse og betaling for den
tilbageværende earn out aftale for perioden frem til 2029.
Udviklingen i den aktivitet, hvorfra der opgøres earn out betalinger har ikke indfriet de forventninger, der var
stillet hertil ved overdragelsen. Bl.a. baseret herpå var det bestyrelsens vurdering, at risiciene for den
fremtidige udvikling er for store, i forhold til en førtidig opgørelse, på trods af en betydelig reduktion som
følge af den aftalte tilbagediskontering med 20% ved en førtidig opgørelse. Det er derfor bestyrelsens
vurdering at en førtidig opgørelse er hensigtsmæssig og både i selskabets og aktionærernes interesse.
NewCap Holding A/S har fra modpart I aftalen modtaget en opgørelse af nutidsværdien af forventede
fremtidige earn out, af modparten opgjort til SEK 34,7 mio., hvilket er i tråd med forventningerne hertil. Der er
heraf modtaget betaling SEK 31,5 mio., idet modparten har tilbageholdt ca. SEK 3,2 mio. med baggrund i
uenighed om tidligere års modtagne opgørelser. Det er vurderingen, at der ikke er et aftalemæssigt grundlag
for den foretagne tilbageholdelse.
Som tidligere oplyst er NewCap Holding A/S uenig i nogle omkostningsfradrag som modparten har foretaget,
både i de tidligere modtagne opgørelser af earn out betalinger, og også i beregningen af værdien af
fremtidige betalinger, der indgår i beregningen ved udnyttelse option på førtidig opgørelse og betaling.
Det er fortsat NewCap Holding A/S´s fokus, at der kan indgås en aftale med modparten om løsning af de
anførte forhold, men det kan ikke udelukkes, at uenigheder i sidste ende må afklares ved voldgift.
Der er som følge af usikkerhed om beløbets størrelse ikke i den bogførte værdi af earn out aftaler indregnet
en værdi af de omkostningsfradrag, hvorom der er uenighed. Den indregnede bogførte værdi af
tilgodehavende fra earn out, DKK 2,1 mio., omfatter ovenstående udestående betaling af SEK 3,2 mio.
4
NewCap Holding A/S
Delårsrapport 1. halvår 2024