Sune Schnack, CEO
Kære aktionær
Højdepunkter 1. halvår 2021/22
• Omsætningen steg med 20 % i 2. kvartal af regnskabsåret –
fra 549 mio. DKK sammenlignet med 657 mio. DKK året før,
og steg med 18 % for 1. halvår 2021/22 – fra 1.393 mio. DKK til
1.178 mio. DKK.
• Stigningen i omsætningen blev drevet af de to seneste opkøb
(Eskaro og Malgodt.dk). Reguleret for opkøb blev væksten 1 %
i 2. kvartal og 0% for 1. halvår 2021/22.
• Den oprindelige aktivitet i Flügger blev påvirket af en nor-
ma lisering af salget til konsumenter, der året før var positivt
påvirket af COVID-19 situationen. Der var fortsat vækst i salget
til de professionelle kunder på tværs af markeder.
• I første halvår 2021/22 steg priserne på råvarer med
gennemsnitligt 20 % i forhold til samme periode året
før, ligesom der var betydelige stigninger på emballage,
transport og energi. Samtidigt oplevede industrien store
leveringsudfordringer på flere råvarer, hvilket medførte, at en
række produkter ikke kunne leveres til tiden.
• Gruppens bruttomargin blev, som forventet, påvirket af lavere
marginer fra tilkøbte Eskaro, kombineret med pres fra de
stigende råvarepriser.
• Seneste halvår var præget af væsentlige ombygninger i
koncernens danske og svenske produktioner, hvor bl.a. en
helt ny spartelfabrik tæt på Göteborg blev taget i brug.
• Koncernens primære driftsresultat (EBIT) blev 67 mio. DKK
i 2. kvartal mod 76 mio. DKK sidste år, mens EBIT for første
halvår blev 191 mio. DKK mod 200 mio. DKK året før. Eskaro
bidrog med EBIT 6 mio. DKK i første halvår. Indtjeningen blev
påvirket negativt af de store prisstigninger på råvarer, hvor
salgspriser og øvrige tiltag ikke kunne modvirke effekten fuldt
ud på den korte bane.
2. kvartal i vores regn-
skabsperiode 2021/22
har ligesom 1. kvartal
været påvirket af
globale Covid-19 rela-
terede forhold. I vores
forsynings kæde var vi
hårdt ramt af pris-
stigninger og knaphed
på råvarer samt store udfordringer relateret til
transport.
På toplinjen lander vi samlet set 20 % over
samme periode forrige år, hvilket vi er tilfred-
se med. EBIT ender lidt under forrige års
rekord niveau.
Vi forventer ovenstående tendenser vil fortsætte
og indsnævrer derfor vores forventninger til
driftsresultatet EBIT til 220-250 mio. DKK for
helåret 2021/22.Efterspørgslen i Norden og
Polen er fortsat stærk hos de professionelle
kunder, hvorimod salget til private og DIY er
ved at være normali seret. En tendens vi også
ser indenfor vores segment 3 i Baltikum,
Ukraine og Rusland, hvilket også påvirker top-
og bundlinjen negativt.
Vi arbejder forsat med vores Going Green
strategi, hvor vi senest har lanceret en ny
vision og brandingplatform. Samtidig arbejder
vi på en række nye spændende produkt-
lanceringer, som vil ramme markedet i løbet af
de kommende to kvartaler – dette er et led i
vores 5. strate giske initiativ omkring harmoni-
sering af det generelle sortiment.
Forventninger til 2021/22
De finansielle forventninger til 2021/22 er præciseret i forhold til
tidligere udmeldinger.
Forventninger til omsætning: 2.500-2.700 mio. DKK
Vi forventer, at mersalget til konsumenterne aftager og norma-
liseres i løbet af året, men at det vil blive kompenseret af øget
salg til det professionelle segment. Tilkøbte Eskaro forventes at
bidrage med ca. 400-450 mio. DKK.
Forventninger til driftsresultat EBIT: 220-250 mio. DKK
EBIT forventes at være påvirket af normalisering af salget til kon-
sumenter kombineret med de stigende omkostninger til råvarer
og transport. EBIT forventes nu i intervallet 220 - 250 mio. DKK
mod tidligere 220-270 mio. DKK
Forventninger til resultat efter skat og
minoritetsinteresser: 155-175 mio. DKK
Resultat efter skat og minoritetsinteresser forventes at udgøre
knap 70 % af EBIT, svarende til 155-175 mio. DKK. Omregnet i
resultat pr. aktie (EPS) svarer det til 53-60 DKK.
3Flügger delårsrapport 1. halvår 2021/22