Sune Schnack, CEO
Kære aktionær
Højdepunkter 1. kvartal 2021/22
• Omsætningen steg med 17 % i 1. kvartal – fra 629 mio. DKK
til 736 mio. DKK. Det var Polen og opkøbet af Eskaro, som
bidrog med mersalget sammenlignet med samme periode
året før. Reguleret for opkøb og valutaeffekter blev væksten
-4%, en normalisering fra sidste års meget høje salg til
konsumenter. Vi mærker, at mange private kunder er på vej
tilbage på arbejdspladserne i takt med COVID-19 er på retur.
• Købet af Eskaro – omtalt under Segment 3 – er faldet på
plads, og koncernen kan se frem til mersalg i Østeuropa i kraft
af stigende aktivitet inden for byggeriet.
• Den 25. juni 2021 erhvervede koncernen
nethandelsvirksomheden Malgodt.dk – der med en
omsætning på 30 mio. DKK er førende i Skandinavien inden
for salg af maling på nettet.
• Som følge af normaliseringen af konsumentsalget kombineret
med stigende omkostninger til råvarer og transport,
stagnerede koncernens indtjening (EBIT) på 124 mio. DKK i
1. kvartal på niveau med året før, som i øvrigt var det bedste
kvartalsresultat Flügger nogensinde havde realiseret.
• Koncernens produktion har i første halvdel af kalenderåret
2021 været udsat for store udfordringer på grund af ustabilitet
hos råvareleverandørerne og kraftig stigende råvarepriser.
• Produktionen har i 1. kvartal, i overensstemmelse med
Going Green-Strategien, lukket ned for produktionen af
opløsningsmiddelbaseret maling, som er blevet erstattet af
vandige/miljøvenlige produkter.
• Koncernens produktion i Bollebygd Sverige af maling er
lukket. I stedet er der etableret en helt ny fabrik til fremstilling
af sandspartelmasse, som de senere år er blevet en af
koncernens store varegrupper.
Første kvartal i vores
regnskabsperiode
2021/22 har på mange
måder været tilfreds-
stillende på både top-
og bundlinje.
Vi begynder at se en
normalisering efter
COVID-19, hvilket
blandt andet har betydet lavere salg i både
egne butikker, franchise og DIY. På bundlinjen
ender vi på niveau med samme kvartal året før
primært drevet af mindre trafik fra private kun-
der og vigende udendørs salg. Men med vores
opkøb, en fortsat vækst i Polen samt stigende
aktivitet hos vores professionelle kunder ender
top linjen 17 % over året før, som var det bedste
nogensinde. Som resten af markedet ser vi
stadig ind i en række COVID-19 relaterede ud-
fordringer i form af knaphed på råvarer, stigen-
de kostpriser og transport udfordringer, hvilket
vi forventer vil fortsætte et stykke tid endnu.
Det seneste kvartal har vi iværksat en ræk-
ke initiativer relateret til vores Going-Green
strategi – eksempelvis opkøbet af Eskaro
og Malgodt.dk. Vi vil i de kommende kvarta-
ler fortsætte eksekveringen af vores Going
Green-strategi, som vi er overbevist om vil
sikre, at vi indfrier vores finansielle mål.
Forventninger til 2021/22
De finansielle forventninger til 2021/22 er uændrede i forhold til
tidligere udmeldinger.
Forventninger til omsætning: 2.500-2.700 mio. DKK
Vi forventer, at mersalget til konsumenterne aftager og norma-
liseres i løbet af året, men at det vil blive kompenseret af øget
salg til det professionelle segment. Tilkøbte Eskaro forventes at
bidrage med ca. 400-450 mio. DKK.
Forventninger til driftsresultat EBIT: 220-270 mio. DKK
EBIT forventes fortsat positivt påvirket af relativt højt salg til
konsumenter samt bidrag fra tilkøbte virksomheder. Stigende
råvarepriser og højere omkostninger til transport vil dog samti-
digt belaste indtjeningen på den korte bane.
Forventninger til resultat efter skat og
minoritetsinteresser: 155-190 mio. DKK
Resultat efter skat og minoritetsinteresser forventes at udgøre
knap 70% af EBIT, svarende til 155-190 mio. DKK. Omregnet i
resultat pr. aktie (EPS) svarer det til 53-65 DKK.
3Flügger delårsrapport 1. kvartal 2021/22