periode sidste år. Den lavere bruttomargin skyldes primært påvirkning fra stigende priser på råvarer og hjæl-
pematerialer samt en svagere dollar, som har påvirket omsætningen negativt.
Driftsresultat (EBITDA)
ChemoMetec opnåede i første halvår et driftsresultat (EBITDA) på DKK 93,1 mio., hvilket er et fald på DKK
52,2 mio. i forhold til samme periode sidste år. Tilbagegangen i driftsresultatet på 36% skyldes et fald i brut-
toresultatet kombineret med en stigning i omkostningerne, herunder primært personaleomkostninger.
EBITDA-marginen blev på 46,7% mod 60,4% i samme periode sidste år.
Andre eksterne omkostninger udgjorde DKK 23,1 mio. mod DKK 22,1 mio. i samme periode sidste år. De
højere omkostninger i første halvår relaterer sig blandt andet til højere rejseomkostninger og højere it- og
administrationsomkostninger.
Personaleomkostninger udgjorde DKK 63,5 mio. mod DKK 53,6 mio., svarende til en stigning på 18%. Stignin-
gen skyldes primært øgede lønreguleringer, et øget antal medarbejdere samt engangseffekter.
EBIT udgjorde i perioden DKK 84,6 mio., og EBIT-marginen blev 42% mod 56% i samme periode sidste år.
Periodens resultat før skat blev et overskud på DKK 70,6 mio. og er påvirket positivt af netto finansielle poster
på DKK 4,4 mio. Skat af årets resultat blev DKK 18,5 mio., svarende til en effektiv skatteprocent på 21%.
Totalindkomsten i første halvår blev på DKK 70,1 mio., svarende til et fald i perioden på DKK 29,9 mio.
Egenkapital og balance
Balancesummen udgjorde på balancedagen DKK 593,5 mio., hvoraf egenkapitalen andrager DKK 498,7 mio.,
svarende til en soliditetsgrad på 84% (2022/23: 81%). Der er i første halvår udbetalt DKK 104,4 mio. i udbytte,
svarende til DKK 6,00 pr. aktie.
I balancen indgår immaterielle aktiver med DKK 87,2 mio. (2022/23: DKK 79,7 mio.), som i al væsentlighed
består af igangværende og færdiggjorte udviklingsprojekter samt patenter. Investeringer udgjorde i perioden
DKK 11,2 mio. mod DKK 10,3 mio. i samme periode sidste år.
De materielle aktiver udgjorde DKK 85,2 mio. (2022/23: DKK 82,7 mio.), og stigningen skyldes den igangvæ-
rende renovering af bygningen på Gydevang 42-44 i Allerød, som ligger i tilknytning til hovedkontoret.
Pengebindingen i form af varebeholdninger og tilgodehavender hos kunder udgjorde på balancedagen DKK
177,6 mio. (2022/23: DKK 167,5 mio.). Stigningen skyldes både lageropbygning og øgede kundetilgodehaven-
der.
Pengestrømme og likviditetsudvikling
Pengestrømme fra driften var positive i perioden og udgjorde DKK 40,8 mio. mod DKK 48,2 mio. i samme
periode sidste år. Den relative nedgang i forhold til samme periode sidste år skyldes primært et lavere drifts-
resultat (EBIT), som hovedsageligt er påvirket af en lavere omsætning og højere personaleomkostninger.
Investeringsaktiviteten har påvirket likviditeten negativt med DKK 18,5 mio. mod DKK 24,0 mio. i samme
periode året før og består primært af investeringen i ejendommen på Gydevang 42-44 og udviklingsprojekter.
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten har påvirket likviditeten negativt med DKK 106,0 mio., hvilket pri-
mært skyldes en udbyttebetaling på DKK 6,0 pr. aktie, svarende til DKK 104,4 mio.
Delårsrapport for 1. halvår 2023/24
Side 9 af 24